Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Foto: Finn Frandsen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hassan Preisler: For mig fremstår Politiken-segmentet som den onde undertrykker

Hassan Preisler er forfatter og skuespiller og aktuel med 'Perker Cabaret'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg debuterede som forfatter i 2013 med ’Brun mands byrde’. Få måneder senere kom Yahya Hassans digtsamling. Det var frygteligt. Det betød jo, at al min opmærksomhed blev taget fra mig. Jeg havde stået i rampelyset med alle øjne rettet mod mig. Så kom der en anden forfatter. Som gudhjælpemig også hedder Hassan.

Og jeg havde ikke lyst til at afstå min position som nationens førende Hassan.

I lang tid tænkte jeg, at nogen havde placeret ham for at fratage mig den store kærlighed, jeg oplevede. Men andre forfattere har fortalt mig, at hvis man er heldig, går der tre måneder, før der kommer en ny, der er endnu mere brillant end en selv. Nu er jeg i gang med en ny bog.

Alt det andet, jeg laver, er i virkeligheden mest for at fylde hullerne op imellem min tid med min datter, Sonia. Hun er fire et halvt. Det er tiden med hende, jeg nyder allermest. Det er der, jeg synes, jeg udvikler mig mest, og der, jeg slapper bedst af.

Jeg er blevet skilt for et halvt år siden. Min ekskone og jeg prøver at få det til at fungere at have et forhold, der i en eller anden form minder om det, vi havde før i tiden. Det går ikke særlig godt. Der er spor tilbage til alle de ting i forholdet, der fik det til at gå i opløsning. Det dukker op. Ofte helt uhensigtsmæssigt foran vores datter. Det er så svært og så trist, og man fortryder det så meget, efter at det er sket. Jeg er 45 år, og det holder jo ikke. Jeg må se at få et mere ansvarligt forhold til mine følelser i den her skilsmissesituation.

Yahay Hassan modtog idag Bogforums debutantpris. Her kan du se ham modtage prisen og læse op fra sin digtsamling. Kilde: politiken.tv

Sonia bryder sig ikke om frugt og grønt overhovedet. Så det er lidt af en udfordring at lave mad til hende. Skinke og hvidt toastbrød og pizza – det er hendes ting. Og så kan hun godt lide boller i karry. Men jeg kan jo ikke lide karry! Det er sådan et etnisk traume. Som hun heldigvis ikke har arvet. Tænk: Hun er fri for karryfrygt.

Hun har heldigvis heller ikke arvet det gigantiske underbid, jeg havde som barn. Det var så stort, at det regnede ind. Det fik jeg korrigeret i min barndom. Heldigvis.

Lige nu spiller ’Perker Cabaret’, som jeg har instrueret. Det er en satirisk samtidskollage over det her vanvidsfelt, vi kalder ’dem’ og ’os’. I ’Perker Cabaret’ kaster vi alle boldene op i luften. Intet er helligt, alt er til grin.

Her i byen er teatergængerne mest folk, som stemmer til venstre for midten og bor på Østerbro eller nord for København. Sådan er det også for os. Uanset hvad vi gør, kan vi ikke holde den kulturforbrugende elite væk fra vores teater. De kommer som fluer til en lort.

Vi har lige spillet på Café AE på Frederikssundsvej. Der kom vores faste publikum, der satte sig på de stole, man får, når man er betalende gæst. Samtidig sad AE’s traditionelle publikum rundt om i cafeen. Det var for eksempel arabiske fædre, der drak te, eller to somaliske familier, der spiste burgere fra den burgerbuffet, de har hver anden onsdag. De blev en del af publikum. Den samhørighed var altså vild.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er stor fan af den engelske forfatter Dennis Potter, som for BBC skrev serierne ’Pennies From Heaven’ og ’Den syngende detektiv’. Han var ikke bange for at lave satire med den herskende tidsånd, som er vor tids religion og undertrykkelsesredskab. Når man læser aviser og tv og sociale medier, finder man hurtigt ud af, hvad der er ’rigtigt’ og ’forkert’. Det er gennem tidsånden, vi finder ud af, når vi er gået for langt eller er faldet i unåde.

Skal jeg være ærlig, er jeg et offer, fordi jeg er en type debattør og kunstner, som er oppe imod den kulturradikale dominans, jeg især ser i den hellige treenighed Politiken, Gyldendal og Louisiana og også i vores medier i øvrigt og i vores parlamentariske system. Men i samme øjeblik jeg siger det her, kan jeg godt høre, at det lyder tosset. For jeg er jo selv en del af det.

w Preisler-familien er kulturradikal. Min oldefar Hans Preisler var højesteretsdommer. Min oldemors søster var gift med Arne Jacobsen. De boede over for hinanden. Så min morfar og min mor voksede op med kulturpinger i deres hjem, hvor der blev diskuteret kulturradikalisme, og hvor man grundlagde den ideologi, Politiken er et redskab for. Da jeg voksede op og begyndte at orientere mig i verden og stødte på andre ideologier, oplevede jeg hård kritik fra Preisler-familiens side. Den kritik, jeg blev mødt med, har jeg overført på hele Politiken-segmentet. For mig fremstår det som den onde undertrykker.

Det bedste ved at hedde Hassan i et land som Danmark er, at man kan få ubegrænset taletid, hvis man kan formulere sig

Jeg har altid kaldt mig for feminist. Min ekskone og alle mine andre tidligere kærester har gjort mig opmærksom på, at jeg nok mest er det retorisk. Ikke så meget i praksis. For eksempel var det altid min karriere, der kom først. Når man siger feminisme, vifter man en rød klud foran mig, fordi man aktiverer min skyld og min dårlige samvittighed over, at jeg ikke kan skabe større lighed mellem mig selv og den kvinde, jeg er sammen med.

Politisk feminisme har jeg det svært med. Den er ekskluderende ligesom alle andre ismer. Igen skriver man en fortælling om ofre og syndere, og jeg vil hellere være offer. Det vil alle, for som ofre kan vi få en pause fra vores rolle som syndere. Men på feminismefeltet er offerrollen utilgængelig for mig, fordi jeg er mand. Til feministerne vil jeg sige: Hvis I vil have os med følelsesmæssigt, er I nødt til at dele ud af offerrollen til mændene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som barn ville jeg hellere have heddet Brian eller Christian end Hassan. I dag er Hassan fint. Når min fireårige datter kalder mig Hassan i stedet for far, er det et forgyldt navn.

Det bedste ved at hedde Hassan i et land som Danmark er, at man kan få ubegrænset taletid, hvis man kan formulere sig. Og så kan man vride den yderligere ved at påføre sine tilhørere noget skyld og skam og stå fast på sin offerrolle. Så får man endnu mere taletid. Den dans kan man danse i årtier. Det har jeg i hvert fald gjort.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden