Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
nærbilleder. Bisse deler generøst ud af musikalske closeups på sammenbrud, opture, kroppen og kærligheden. Han kan trække det store livepublikum nu.
Foto: Ivan Riordan Boll

nærbilleder. Bisse deler generøst ud af musikalske closeups på sammenbrud, opture, kroppen og kærligheden. Han kan trække det store livepublikum nu.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bisses trilogi og liveoptræden giver blodstænk på sjælen

Thorbjørn Radisch, aka Bisse, spillede på Ideal Bar i tirsdags og var Muhammad Ali og David Bowie på samme tid. Giv dog manden et stadion!

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De sidste mange måneder har jeg ladet mig rive helt og aldeles rundt på gulvet af Bisses albumudgivelser, som er udkommet med hyppig hastighed, som knytnævetsunamier, i løbet af det sidste års tid.

I 28-årige Thorbjørn Radischs trilogi er der sat forstærker til hele centralnervesystemet hos det jeg, vi følger. Vi får lov at se nærbilleder af indvolde, traumer, længsler og hjertesorger. Det er mærkbar musik, man får blå mærker af, og jeg har lidt svært ved at holde min indre hylende og maniske fangirl i skak, så bær over med mig her.

’Blod’-trilogien består af de tre plader ’PMS’, ’Umage’ og det nye album ’Happy Meal’, tre sønderrevne album, der lyder som C.V. Jørgensen-inspirerede reaktioner på kærligheden, kroppen, samfundet, sammenbrud og opture i rutsjebaneloop.

Det første album, ’PMS’, har den perfekte titel. For albummet lyder som et ømt og indigneret anfald. Radisch har ladet PMS-symptomerne vokse ind i alle sine udgivelser, blodet flyder, følelserne flyder, kramperne smerter, og vi hives ind i det følelsesmæssige griseri.

Det var lige det, vi trængte til, siger jeg lige på alles vegne

Han har et fokuseret greb om sin lyrik, den flyver aldrig fra os eller imploderer i indforståede, akademiske floskler. Vi får derimod tydelig og personlig tale fra et humørsvingende jeg, som man løber stakåndet i hælene på som lytter. Det var lige det, vi trængte til, siger jeg lige på alles vegne, hvis Blachman må tale i pluralis, så må jeg også.

’Umage’-albummet gør sig bemærket med en mere rastløs hiphopenergi og med en lækker og sær sammensmeltning af Kanye West-attitude og MC Einar.

Uden for ’Blod’-trilogien står så albummet ’Bitchin’, som det ikke er meningen, jeg skal anmelde, men som jeg er mindst lige så besat af som de tre album i ’Blod’-trilogien. ’Bitchin’ er et uhyggeligt album, især sangen ’Shotgun for dig’. Her er vi i selskab med et helt smadret og forsmået jeg, et grotesk forelsket jeg, en tikkende bombe af kød og blod. Et jeg, der synger: »jeg vil sidde ved siden af dig for altid/ Jeg vil bli’ liggende og flæbe/ på mine blødende knæ til du kommer tilbage«.

Jeg var spændt, da Bisse tirsdag aften gav koncert på Ideal Bar til releasekoncerten for ’Happy Meal’. Og jeg var ikke alene. Der var proppet med mennesker – alt fra familiefædre til gymnasieelever. Vi stod tæt stuvet sammen, utålmodige og med blikket fæstet på den lille bitte scene. Jeg tænkte: »Giv ham dog et stadion«.

Pludselig brød en stemme igennem den forventningsfulde og tyste stemning: »Hej, jeg hedder Carl Emil, og jeg vil gerne synge min sang ’Frit land’«. Stemmen tilhørte ikke Carl Emil fra det folkekære rockband Ulige Numre, men Bisse, og kommentaren virkede som det perfekte krukkede anslag. Bisse stod bagerst i lokalet, og hele forsamlingen vendte sig om og stod på tæer.

Han lagde ud med at synge ’I dag går det ned’, hvor teksten lyder: »Livet går og op ned/ de sidste fire dage gik det op/ masser af matches, bunker af likes, endeløse baner af lidt af hvert og alt for meget rock/ i dag går det ned/ men det OK jeg er polstret nok til det, jeg skal ha gjort rent og ringet til kommunen/ jeg regner ik med, at det blir lige foreløbig, at jeg rammer bunden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bisse kom gående, syngende mod scenen, gennem crowdet med et stearinlys, helt ceremonielt, som en anden luciabrud. Han var iklædt bukser med print, en silkeskjorte og et halssmykke i guld. Han spillede en hæsblæsende koncert på halvanden time, der bød på sange fra alle fire udgivelser. Sange som ’Merkur’, ’Amalies porte’, det eksistentialistiske nummer ’Kærlighedsbarnet’, som var et af koncertens mest intense højdepunkter, hvor han skrålede: »Er jeg ikke et menneske, kan jeg ikke blive elsket?, hvem er jeg?, hvem er jeg, hvem jeg?, hvem jeg?«. Spørgsmål der runger som ekkoer i hele hans musikalske univers.

Iblandt publikum stod den her unge gut, der sang med på stort set alle Bisses sange, hele koncerten igennem. Der var en usynlig tråd fra hans hjerte til Bisses, men under ’Shotgun for dig’ gav det et sæt i hele publikum. Pludselig var vi alle sammen den unge gut, vi var alle sammen på gerningsstedet.

’Flyder sammen nu’ mindede mig om flowet i Yahya Hassans digte og den messende måde, han læser højt på. ’Lidt mere og jeg brækker mig’ gav mig 80’er-barndomsminder om Malurt med ’Superlove’, hvor Michael Falch synger »vil du break my heart?«.

Radisch virkede uanfægtet over de små tekniske problemer, de passede ind og mindede os om musikkens menneskelighed. Han vadede ud blandt publikum, poserede for fotograferne. Tog trøjen af og tog solbriller og kasket på. Han var Muhammad Ali og David Bowie på en og samme tid.

Endnu en gang: Giv ham et stadion! Koncerten sluttede smukt – og som en passende overskrift på koncerten – med ekstranummeret ’Mageløs’.

'Happy Meal’ er ’Blod’-trilogiens punktum, og det er det mest samfundskritiske album ud af de tre. Vi kommer omkring Srebrenica-massakren i 1995 og den nuværende flygtningekrise, men jeget indrømmer samtidig sin egen uformåen og magtesløshed. Kravler fra megafonen og talerstolen tilbage til navlen og manien. »Jeg kan ikke mere«, synges der, og »jeg er forsvundet op i min egen røv, der hvor solen aldrig skinner, og det er ikke lys, der er for enden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ingen store kloge formaninger og etiske guidelines om, hvordan vi løser konflikterne og kriserne inden i os selv eller i samfundet, men Bisse skaber noget magisk ved at lade de forskellige smertepunkter mødes og lade jeget flygte ind i rusen eller få hjertesorger for derefter at bevæge sig ind i alvoren og deale med samfundet igen.

’Blod’-trilogien er et modigt værk, og det skal høres ud i én køre og læses som en roman, også selv om det gør nas. Her er en artist, jeg ikke kan blive færdig med, og som jeg håber aldrig bliver færdig med os andre. #teambisse.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden