Højprofessionelt og tempofyldt animationshåndværk kan man ikke frakende filmene om Kung Fu Panda, blandt venner bare kaldet Po. Han er det eneste overvægtige medlem af den skare udvalgte krigere, der behersker kung fu-teknikken: Tiger, Trane, Abe, Hugorm og Knæler.
KUNG FU PANDA 3
Animationsfilm.
BiografpremiereInstr: Alessandro Carloni & Jennifer Yuh.
USA, 2016. 95 min.
De repræsenterer vist hver sin afart af den østlige kampsport, og toeren fik sin charme fra samspillet i denne kamp-zoo. Men i treeren her er historien mere søgt end nogensinde før: Po troede, han var den eneste tilbageværende panda i verden, men hans biologiske far dukker nu op, til bekymring for plejefaren, en platfodet pekingand eller -gås.
Så er der tegnefilm – men kun for voksneOg Po må så lære hele farens hemmelige bjerglandsby af pandaer at kæmpe imod – hold fast! – en 500 år gammel hævner af en Minotaurus-lignende mørkemagt, som tager dyrenes chi og gør dem til jadezombier!
Er du med? Ja, voksne og teenagere med kung fu-interesser er måske, men meningen suser højt hen over hovedet på de 3-8-årige, der ellers er hovedmålgruppe for de sortmaskede bambusgnaskeres høje nuttethedsfaktor.
Skal man spise kinesisk, skal det være frisklavet, men DreamWorks’ ’pandanimation’ begynder at smage af gentagelse.
fortsæt med at læse







