»Lad os mødes på Carltons terrasse«, lyder opfordringen. Carlton er det mest fashionable hotel langs La Croisette i den sydfranske by Cannes. Stedet, hvor en enkelt overnatning koster mellem 4.000 og 40.000 kroner per snude, og hvor Meg Ryan i filmen 'French Kiss' forsøger at forpurre kærligheden mellem sin eksforlovede og en fransk skønhed, men hvor hun i stedet ender med at forelske sig i småsvindleren Luc Teyssier alias Kevin Kline. I den forgangne uge har Cannes lagt strand og palæ til den 49. 'International Advertising Festival'. Og Carltons terrasse med de gule parasoller har været en vigtig kulisse for utallige frokostmøder og interview, mens 8.000 reklamefolk fra hele verden har været samlet i den sydfranske by. Det er kun et fåtal, der har råd til at bo på hotellet, men man smager lidt af eksklusiviteten, når man må slippe knap 200 kroner for to colaer og en mineralvand. Betjeningen er langsom - til gengæld har man direkte udsigt over Middelhavet. Den danske reklamebranche er ikke meget for, at journalisterne skriver om reklamefestivalens mange receptioner og fester badet i lys og røg. Eller kalder reklamefestivalen for en stor omgang rygklapperi. For de opfører sig ikke anderledes end alle andre brancher, der er på konference sammen, siger de. Men det er tydeligt, at de forbipasserende turister tænker »Wau. Dette må være en branche badet i succes og penge«. Værste krise nogensinde Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Reklamebranchen befinder sig i den værste økonomiske krise nogensinde. Virksomhedernes grovbarbering af markedsføringsbudgetterne har kostet arbejdspladser på reklame- bureauerne verden over, og de dårligere tider er langtfra ovre endnu. Og det har sat sit præg på festivalen. Arrangørerne fastholder ganske vist, at deltagerantallet i år kun er faldet med 2.000, men både England, Sverige, Tyskland og Danmark har denne gang halveret deltagerantallet. De tal kan ganske vist snyde, men som flere reklamefolk påpeger: »Se på køen i baren. Den har aldrig været kortere«. Men de, som kom, har valfartet mellem stranden og festivalpalæet, hvor de har siddet i en afkølet biografsal og set på timelange reklameblokke. De film, der ikke falder i smag, bliver mødt med hånende fløjt, men indimellem er der også plads til klapsalver. For meget sex I år har der også været snakket meget om sex. Ikke så meget den sex, der uundgåeligt foregår, når mange kolleger er samlet på ét sted, men mere den sex, man ser i reklamerne. Amerikanerne synes, der er alt for meget af slagsen - derfor var de også noget fortørnede over, at en engelsk avisreklame for hotelkæden Club 18-30 i tirsdags vandt Grand Prix-prisen i kategorien for trykte medier. Men kritikken vandt ikke gehør hos de øvrige jurymedlemmer - der også lørdag valgte at belønne kampagnens tv-reklame med en guldløve. Her ses en hund, der kigger ind ad vinduet til et hotelværelse. Man ser ikke direkte, hvilke saftige løjer hunden er vidne til, men efterfølgende er den i stand til at bedække utallige hunhunde i træk. Dansk reklamekrise I den danske reklamelejr har der imidlertid også været talt om langt alvorligere emner. For udover at være ramt af økonomisk afmatning, er danskerne også for dårlige til at lave gode originale tv-reklamer - i hvert fald, hvis antallet af priser skal bruges som målestok. Ganske vist vandt Danmark en enkelt pris i kategorien trykte medier, ligesom webbureauet Framfab fredag aften modtog både en guldløve og den fornemste pris i kategorien kreative hjemmesider, Grand Prix, for en hjemmeside for Nike. Men når det kommer til tv-reklamerne, får Danmark baghjul. Danmark havde sendt 99 film af sted til Cannes i håb om hæder. Kun tre danske film gik videre til den store finale lørdag aften, men ingen af dem vandt. Succes med blomster Det mest succesrige danske reklamebureau i Danmark, Robert/Boisen, fik nomineret to film; en film for TopDanmark og en Interflorareklame, hvor en kvinde midt i en tåreperserfilm føjer mandens interesse for sport og skifter kanal - en film, der skal vise mænd, hvor meget goodwill de angiveligt kan opnå, hvis blot de husker at give blomster. Reklamebureauets to direktører, Kim Boisen og Michael Robert, var i Cannes i løbet af ugen. Og Michael Robert beklager, at Danmark har svært ved at få plads på det internationale reklamelandkort. »Jeg tror ikke, at der er noget i vejen med de danske reklameideer, men derimod med måden at fortælle dem på«, siger Michael Robert. »Det er hele tiden vigtigt at huske på, at tv-reklamer er et forstyrrende medie. Når vi arbejde, er det derfor vigtigt at komme med nogle enkle ideer, hvor forbrugerne får paraderne ned og tænker: O.k., det var måske ikke så tosset«, tilføjer han. Spild af penge? Spørgsmålet er imidlertid, om internationale priser overhovedet er vigtige, eller om turen til Cannes er millioner af kroner ud ad vinduet. Internt i branchen er der dem, som mener, at priser ikke har noget med forbrugerne at gøre - det handler udelukkende om branchens behov for rygklapperi, siger de. I løbet af ugen blev der ganske vist offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 82 procent af alle prisvindende reklamer ikke bare går lige i hjertekulen på forbrugerne - de sælger også varer. Men langtfra alle tror på undersøgelserne. Nogle mener ligefrem, at der er manipuleret med tallene, så reklamebranchen kan legalisere prisuddelinger som VM i reklamer i Cannes. Men til det siger formanden for den kreative forening, Creative Circle, Sune Bang: »Så lad os sige, at tallet er ti procent lavere. Prisvindende reklamer virker stadig bedre end andre reklamer«, siger han. Ønskes: Nytænkning Han efterlyser ikke bare nytænkning på bureauerne. Han mener også, at det er et problem, at Danmark er et af de få lande i verden, hvor den øverste ledelse i virksomhederne ikke tager markedsføringen seriøst. I stedet overlader de virksomhedens kommunikation med forbrugerne til marketingchefer, der alt for ofte er dårligt rustet til opgaven. Både Michael Robert fra Robert/Boisen og den administrerende direktør for produktionsselskabet Moland Film, Christian Bêvort, er enige i kritikken af danske virksomheders håndtering af deres markedsføringsbudget. »Virksomhedernes øverste ledelse og bestyrelse bør stoppe med at stole blindt på marketing- og produktcheferne. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det vil give bedre og mere troværdige reklamer, hvis de selv deltager aktivt i beslutningerne«, siger Christian Bêvort. Selv om de danske reklamefolk i dag må nøjes med at rejse hjem fra Cannes med solskoldede kroppe og tømmermænd, var der dog lidt at glæde sig over: Havde der været en pris for valg af solbriller, havde Danmark klart vundet. »Aldrig før har jeg set så mange fede solbriller i håret hos de danske reklamefolk hernede. Hvis deres reklameideer var lige så originale, som deres solbrillevalg - så ville vi have slæbt reklamepriser hjem«, siger en kendt danske reklamedirektør, som imidlertid ikke ønsker at lægge navn til udtalelsen.