Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ordet ubåd har optrådt meget flittigt i medierne de sidste par uger.
Foto: /AP

Ordet ubåd har optrådt meget flittigt i medierne de sidste par uger.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens ord: Derfor hedder det ubåd og ikke u-båd

I dag forkorter vi på livet løs, og det skyldes især de sociale medier, også kaldet SoMe. Men det er på ingen måde nyt. Læs ugens sprogklumme med Marianne Rathje.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den ulykkelige sag om en svensk journalist, der er omkommet efter en tur med en ubåd, har gjort ordet ’ubåd’ frekvent i medierne de sidste par uger.

U’et i ordet er ikke det samme u som i f.eks. ’ulækker’, ’uhyggelig’ eller ’utilstrækkelig’. U’et i disse ord er negationer, som viser os, at ordene skal forstås som det modsatte af det, der står efter, altså antonymer.

Modsat af ’ulækker’ er ’lækker’, modsat af ’uhyggelig’ er ’hyggelig’, og modsat af ’utilstrækkelig’ er ’tilstrækkelig’. Men u’et i ’ubåd’ er ikke et modsætnings-u – hvilket er også lige det modsatte af ’båd’. U’et i ’ubåd’ er i stedet en afkortning af ’undervands-’, altså ’undervandsbåd’.

Ordet kommer af tysk ’U-Boot’, der er en afkortning af ’Unterseebot’, og ordet ’ubåd’ kan i dansk spores tilbage til 1919. Dengang var det med bindestreg, som det er obligatorisk for sammensætninger med forkortelser, men i 1986 blev den som en undtagelse fjernet af Dansk Sprognævn.

Mønstret med at afkorte det første led i en sammensætning til det første bogstav, kender vi også i f.eks. det tyske ord ’U-Bahn’

Mønstret med at afkorte det første led i en sammensætning til det første bogstav, kender vi også i f.eks. det tyske ord ’U-Bahn’, der er en afkortning af ’Untergrundbahn’. U-bahnen stod færdig i 1902, så udtrykket må ligeledes være fra den tid.

Også den danske betegnelse ’S-tog’ har vi angiveligt fra tysk ’S-Bahn’, der var en afkortning af ’Stadtbahn’, dvs. ’bybane’, og ordet ’S-tog’ kan på samme måde som de andre nævnte ord spores tilbage til starten af 1900-tallet i dansk, nemlig til 1934.

I første del af 1900-tallet har vi altså flere eksempler på, at nye ord i dansk opstår ved, at man afkorter første del af en sammensætning med dettes første bogstav, og der er i flere tilfælde tale om et tysk forlæg.

Men vi kan også selv i Danmark. I løbet af 50’erne og 60’erne bliver dansk beriget med mange nye ord, der er dannet efter mønsteret med kun forbogstavet i første del af sammensætningen. Vi får f.eks. sammensætninger med ’p-’ for ’parkering’, som i ’p-skive’ og ’p-plads’, vi får ’a-kasse’, hvor ’a’ er en afkortning af ’arbejdsløsheds-’, og vi får ord som ’a-våben’ og ’a-march’, hvor ’a’ står for ’atom’.

Det er også dette tidspunkt, vi kan spore ordparrene ’iland’ og ’uland’ til. Her står forkortelserne for henholdsvis ’industrialiseret’ og ’underudviklet’. Med hensyn til det sidste ser vi her, at afkortninger også kan fungere som en måde at sløre et ubehageligt indhold på, og med tiden har man omfortolket u’et i ’uland’ til at stå for ’udviklings-’. Det lyder lidt pænere. ’Iland’ og ’uland’ er i øvrigt sammen med ’ubåd’ de eneste sammensætninger med forkortelser, der ikke har obligatorisk bindestreg.

Også ’p-pille’ og ’g-streng’ kan i dansk spores tilbage til midten af 1900-tallet. P’et i ’p-pille’ regner man med enten er en afkortning af ’præventivpille’ eller af efternavnet på den amerikanske læge Gregory Pincus, der var med til at opfinde pillen. Med hensyn til ordet ’g-streng’ går man ud fra, at amerikansk-engelsk har været forlæg, eftersom g’et i ’G-string’ måske kommer af amerikansk slang ’gee’, som bl.a. er et udtryk for overraskelse.

Fra anden halvdel af århundredet har vi et eksempel fra 80’erne i ordet ’g-punkt’, hvor g’et er en afkortning af ’Gräfenberg’, som var efternavnet på den tyske gynækolog, der (var den første, der) fandt g-punktet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra 90’erne har vi forkortelser med ’e,’ som står for ’elektronisk’ eller ’electronic’, eftersom det er engelsk, vi har lånt forkortelsesleddet fra. Eksempler på sammensætninger med ’e’ er ’e-bog’ og ’e-mail’ – det sidste har efterhånden har fået slidt e’et af, så vi i stedet siger og skriver ’mail’.

Man kan måske kendetegne orddannelsesmetoden med forbogstav fra første sammensætningsled plus andet sammensætningsled som i ’u(ndervands)båd’ som en lidt gammeldags måde at forkorte på.

Det er ikke, fordi vi ikke forkorter ord på livet løs i dag: Det har især sms og sociale medier sørget for. Men vi gør det på en anden måde, nemlig især ved hjælp af ’teleskopord’. Ved denne type ord tager man førstedelen af det ene ord og sidstedelen af det andet ord og sætter dem sammen. Altså bliver f.eks. ’breakfast’ (morgenmad) og ’lunch’ (frokost) til ’brunch’, ’burkabikini’ bliver til ’burkini’, og ’British exit’ bliver til ’brexit’.

Skulle disse ord afkortes efter den gamle metode, som jeg har beskrevet ovenfor, og som måske er inspireret af tysk orddannelse i stedet for engelsk, var ’brunch’ kommet til at hedde ’b-lunch’, ’burkini’ kommet til at hedde ’b-bikini’, og ’brexit’ til at hedde ’b-exit’.

Så ville meget måske – sprogligt set – have set anderledes ud.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden