Foto: Peter Hove Olesen
Kultur

Svend Brinkmann: Bortset fra sygdom er der intet, der gør os mere ulykkelige end at arbejde

Kultur

I efteråret fik digteren Henrik Nordbrandt ørerne i maskinen for at udtrykke sin lede ved arbejdet. Til denne avis sagde han: »Arbejde er ikke noget, der klinger godt for mig. Men er det overhovedet det for nogen? Folk har hjernevasket sig selv til at tro, at det er godt at stå tidligt op om morgenen og gå på arbejde. Det er der jo ingen, der kan lide. De får tudet ørerne fulde af det der, og til sidst tror de selv på, at det er velsignelse«.

Det er et stærkt provokerende udsagn i en kultur med protestantisk arbejdsetik. Hos os adler arbejdet, og lediggang er som bekendt roden til alt ondt. Man er jo kun et ordentligt menneske, hvis »man kan og vil«, som politikerne siger med en fast vending. Som menneskelige ressourcer skal vi stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Nordbrandt udtrykker heroverfor den aristokratiske idé om, at arbejdet i grunden forhindrer selvrealiseringen og det gode liv. Tanken går tilbage til Aristoteles, som mente, at arbejdet var en instrumentel nødvendighed for slaver og kvinder, men at frie mænd skulle bruge livet på meningsfulde aktiviteter som filosofi og lovgivningsarbejde.

En lignende tanke formulerede Bertrand Russell i 1930’erne (dog uden chauvinismen) i et berømt essay med titlen ’Hyldest til lediggang’. Den titel kommer næppe til at inspirere mange regeringsprogrammer i Danmark.

Folk rapporterer overraskende nok højere niveauer af lykke, når de gør rent, pendler eller står i kø, end når de arbejder

Med få undtagelser holder vi nemlig ikke med Aristoteles herhjemme, men med Karl Marx. Han mente, at det er menneskets natur at arbejde, for kun gennem arbejdet kan vi realisere vores menneskelighed. Desværre fremmedgør det kapitalistiske samfund os samtidig fra arbejdet gennem instrumentalisering, mente Marx, da det tvinger os til at sælge os selv som en vare, men det ændrer ikke på arbejdets iboende meningsfuldhed.

Noget tyder dog på, at fremtiden vil kunne give mere medvind til Nordbrandt. I takt med øget automatisering og robotisering kommer vi i hvert fald til at diskutere vores forhold til arbejdet. Hvad skal vi dog finde på, når flere og flere funktioner kan varetages af maskiner og algoritmer? Skal vi forberede os på et liv, hvor vi skal søge lykken og selvrealiseringen andre steder end i arbejdet? Kan vi det, hvis lediggang er roden til alt ondt?

Vi kan passende begynde diskussionen med at undersøge, om arbejdet lever op til rollen som garant for mening og lykke. For nylig læste jeg en interessant forskningsartikel i TheEconomicJournal, der stillede spørgsmålet: Er du lykkelig, mens du arbejder? På baggrund af mere end en million registreringer, foretaget internationalt af titusindvis af mennesker, der har anvendt en app til at angive deres velvære på forskellige tilfældige tidspunkter af døgnet, konkluderer forskerne, at der kun er én aktivitet, der er værre end at arbejde: at ligge syg i sengen.

Bortset fra sygdom er der altså intet, der gør os mere ulykkelige end at arbejde. Lykketopscoreren er elskov, fulgt af deltagelse i teater og koncerter, og folk rapporterer overraskende nok højere niveauer af lykke, når de gør rent, pendler eller står i kø, end når de arbejder.

Vi vil på den ene side gerne gøre karriere og realisere os selv gennem arbejdet, men på den anden side er det reelt forbundet med en lav grad af tilfredsstillelse for rigtig mange

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Betyder det så, at Nordbrandt har ret? At vi bare lader, som om vi kan lide arbejdet, men at det i virkeligheden gør os ulykkelige? Det er én fortolkning. En anden fortolkning er den marxistiske: at ulykken skyldes karakteren af arbejdet under de nuværende samfundsmæssige betingelser. Og endelig kan det jo være, at det bare er en dårlig undersøgelse med en problematisk videnskabelig metode.

Det er dog muligt at finde andre studier, der støtter konklusionen, så noget tyder på en form for modsætning i det moderne menneskes liv: Vi vil på den ene side gerne gøre karriere og realisere os selv gennem arbejdet, men på den anden side er det reelt forbundet med en lav grad af tilfredsstillelse for rigtig mange.

Hvis vi bliver lykkelige af at gøre det, der har værdi i sig selv, så må vi enten skabe jobs med iboende mening og værdi, eller også må vi lytte mere til Nordbrandt. Indtil videre har han forskningen med sig.

På denne plads skriver forfatter Katrine Marie Guldager og professor og forfatter Svend Brinkmann på skift om at være menneske i tiden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce