Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele Norden er med: Sara Omars bog påvirker også svenske og norske kvinder

Sara Omar får »tusinder af reaktioner« fra kvinder, der oplever hendes roman ’Dødevaskeren’ som øjenåbner og afsæt til oprør. Effekten er også nået til Sverige og Norge.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sara Omars omstridte bog, ’Dødevaskeren’, om kulturel og religiøs undertrykkelse af kvinder og børn har ikke alene fået kvinder i Danmark til at tage hul på det, de beskriver som et længe ventet oprør. Oprøret er ifølge Sara Omar nået over Skagerrak og Øresund, hvor kvinder i både Norge og Sverige har bemærket den danske forfatter og har henvendt sig til hende for at støtte oprøret mod tvang, snærende traditioner og religiøst motiveret undertrykkelse.

En af dem er S, der bor i Bergen, men har kurdisk baggrund som Sara Omar. Hun har skrevet til forfatteren i Danmark, fordi hun beundrer hende:

»Sara Omar bruger sin historie til at sprede et budskab til andre og sende en besked til alle kvinder om, at de ikke er alene«, siger S, hvis navn er redaktionen bekendt.

»Med romanen viser Sara Omar en enorm styrke og et enormt mod. Og det spændende er, at det giver mig styrke og mod til at bekæmpe uret! «

Efter at have læst bogen kunne S »for første gang trække vejret frit«.

»Endelig formåede en kvinde at råbe højt om, hvad nogle af os kurdiske kvinder bliver udsat for. Sara Omar er en længe ventet stemme«, siger S.

Hun er imponeret over, at det er en skønlitterær roman og ikke en debatbog, der i den grad har »vakt kvinder og bevidstgjort om undertrykkelse«.

»Jeg tænkte wow, da jeg havde læst: Det er velskrevet litteratur – og samtidig afdækkes nærmest alle de aspekter, der er af undertrykkelse«.

Selv har S ikke »vovet at råbe lige så højt« som forfatteren fra Danmark, men hun betegner sig som feminist og har gjort, hvad hun kunne for at kæmpe imod overmagten, fra hun var 15 år og blev tvunget ind i et tvangsægteskab i Irak. Al sex i ægteskabet var overgreb, understreger hun, og i dag er den 55-årige kvinde skilt.

»Hvis sådan en bog havde eksisteret og været lige så populær, da jeg var 15, havde jeg og mange andre piger måske sluppet for at blive udsat for det, vi har været udsat for. Bogen er vigtig og bevidstgørende«.

»Ikke bare for den enkelte«

Sara Omar selv er imponeret over »de mange tusinde reaktioner«, hun får. Hun møder folk efter sine foredrag, eller de skriver til hende, når de har læst bogen eller hørt interview med hende.

»Der er rigtig mange efterhånden, der støtter kampen for kvinders og børns rettigheder« siger hun.

»Det er over hele landet, og det har bredt sig ud over landets grænser. Det er ikke bare et oprør for den enkelte. Det er meget større. Og at inspirere menneskeheden til at bryde tavsheden og sige fra over for uretfærdigheder er netop det, jeg har valgt at overleve for«.

Hun møder også de kritiske røster, der gør, at hun må leve med politibeskyttelse. Det er især dem, der synes, at hun burde holde sig fra kritik af kulturelle traditioner og religiøse skikke.

»Men det bringer os ikke et bedre sted hen at tegne glansbilleder af uhyrlighederne«. siger hun.

»Det handler om at få reformeret mentalitet, kultur og religion til samtiden, og skal vi komme problemerne til livs, skal vi være ærlige og belyse alle elementer, der påvirker mennesket til at begå ugerninger«.

Hun understreger, at hun henvender sig til alle undertrykte, uanset baggrund eller religiøs overbevisning.

»Jeg kæmper for at nedsmelte menneskeskabte lænker, og det gælder ikke udelukkende kvinder. Det handler helt basalt om menneskerettigheder, og det er der flere og flere, der forstår«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden