0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvis HBO fortsat vil vise 'Game of Thrones' i Danmark, skal streamingtjenesten bidrage økonomisk til dansk public service, siger SF, Enhedslisten og de radikale. Det samme skal Netflix og andre streamingtjenester.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Røde partier kræver ny skat på Netflix og HBO: »Hvis man vil være her, skal man bidrage til fællesskabet«

Regeringens støttepartier vil indføre ny streamingskat på 5 procent i de kommende finanslovsforhandlinger. De danske filminstruktører og producenter jubler.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver gang en dansker betaler 79 kroner for at se Netflix i en måned, skal 4 kroner gå direkte til dansk public service.

De radikale vil tvinge streamingtjenester til at bidrage mere til produktionen af ny dansk tv-fiktion og foreslår derfor forud for de kommende finanslovsforhandlinger at indføre en ny skat på 5 procent af abonnementsprisen.

Afgiften vil ifølge partiets beregninger indbringe 50 millioner kroner årligt. Penge, der skal tilføres den eksisterende public service-pulje, som uddeler mediestøtte til tv-serier og dokumentarer.

»De skal være med til at bidrage til et mangfoldigt mediebillede. Hvis man vil være her, skal man bidrage til fællesskabet«, siger de radikales medieordfører, Jens Rohde.

Ifølge de radikale skal streamingtjenesterne ikke kunne få støtte fra public service-puljen, hvis de ikke bidrager til ordningen.

TV 2 Play skal også betale

SF og Enhedslisten bakker op om forslaget om at indføre en afgift på 5 procent.

»Det bliver meget svært at have danske skuespillere og godt dansk indhold i fremtiden, hvis ikke der er nogen, der er med til at finansiere den kulturelle fødekæde«, siger SF’s medieordfører Jacob Mark.

SF og Enhedslisten har dog ikke taget stilling til, om det teknisk set skal være en afgift på abonnementsprisen eller på streamingtjenesternes omsætning.

Kulturminister Joy Mogensen (S) er enig i, at streamingtjenesterne skal bidrage til dansk indhold, men afviser, at afgiften bliver en del af de kommende finanslovsforhandlinger.

»Det er lidt tidligt at tage hul på diskussionen om konkrete modeller. I den kommende tid vil regeringen derfor arbejde videre med at kortlægge de centrale udfordringer på medieområdet, som kan danne baggrund for et udspil til en ny medieaftale«, skriver hun i en mail.

Det bliver meget svært at have danske skuespillere og godt dansk indhold i fremtiden, hvis ikke der er nogen, der er med til at finansiere den kulturelle fødekæde

Netflix tabte i EU

Den tidligere borgerlige regering besluttede sammen med Dansk Folkeparti i medieforliget fra juni 2018 at pålægge streamingtjenester en forpligtelse til at investere 2 procent af deres omsætning i Danmark i nyt dansksproget indhold. Ifølge en undersøgelse fra revisionsfirmaet PWC omsætter streamingtjenesterne i Danmark i 2018 for omkring 2 milliarder kroner i 2019. PWC forventer at omsætningen stiger til 3,4 milliarder kroner i 2023.

Men en investeringsforpligtelse nytter ikke, lyder det fra regeringens støttepartier.

»Det afgørende for os er, at det er en afgift og ikke bare en forpligtelse til at investere i dansk indhold, for det gør de allerede«, siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard.

EU-Domstolen fastslog i en afgørelse fra maj sidste år, at det er lovligt at opkræve et bidrag fra streamingtjenester. Netflix havde ellers forsøgt at få afgiften underkendt i EU, fordi tjenesten ikke ønskede at betale et bidrag på 2,5 procent af sin omsætning i Tyskland til det tyske filminstitut.

En stor chance

Danske Filminstruktører er glade for, at regeringens støttepartier vil pålægge streamingtjenesterne en afgift på 5 procent. Det har foreningen længe ønsket.

»De skal helt afgjort betale 5 procent, og det tror jeg også, at de gerne vil. De har interesse i at bidrage til fødesystemet i Danmark. Det her vil være en stor chance for at videreudvikle det danske system og de danske historier. Det er en måde at få penge ind til dansk indhold«, siger instruktørernes formand, Christina Rosendahl.

Også producenternes brancheforening har i flere år efterspurgt en afgift på 5 procent på streamingtjenesterne.

»Lige nu får de en vare, som vi har betalt for med vores kulturinvesteringer. Fremover bør de bidrage til talentudviklingen og kunststøtten i Danmark«, siger direktør i Producentforeningen Jan Neiiendam.

Hverken HBO eller Netflix ønsker at kommentere forslaget om at indføre en afgift for tjenesterne.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden