Det var ikke tilfældigt, da den tredobbelte vinder af ’Vild med dans’, Silas Holst, i sin takketale til Zulu Awards for nylig tog dansernes arbejdsvilkår op. Silas Holst, der sammen sin dansepartner Jakob Fauerby blev kåret til årets par, opfordrede til, at man anerkender dans som et arbejde og ikke bare en fritidsinteresse.
Nu fortæller Silas Holst, at han havde hørt, at der var problemer med lav eller ingen løn til de dansere, der deltog i det stort anlagte Zulu-show.
»Min kommentar var delvis møntet på dét«, siger han.
Oprindelig ville produktionsselskabet kun betale for 8 dansere og have 20 dansere til at optræde gratis mod et armbånd til efterfesten.
»Jeg har selv mange gange i min karriere oplevet at blive spist af med et par biografbilletter og en efterfest. Jeg er også tit blevet mødt med den der med, at jeg jo får oplevelsen ved at være med. Men det er simpelthen for selvfedt at antage, at man synes, at noget er så stor en verdenssensation, at man vil arbejde gratis«.
Hård konkurrence
Flere dansere er i sidste uge stået frem i Politiken og har fortalt, hvordan de føler sig udnyttet, blandt andet, men langtfra kun, i forbindelse med det nylige Zulu Awards.
Silas Holst, der har været professionel danser siden 1999 og i dag nok er Danmarks kendteste danser efter en række sæsoner i ’Vild med dans’, genkender billedet. I begyndelsen af sin karriere optrådte han i modeshows, musikvideoer og ved events uden at få anden betaling end biografbilletter eller en flaske rødvin, fortæller han:
»Udfordringen er jo, at der så mange dansere, som gerne vil til, og som selvfølgelig siger ja, for de vil gerne have det på cv’et. Og det forstår jeg godt, for som danser ved man godt, at der er mange om buddet og helt vildt meget konkurrence. Men de undergraver det hele. Og branchen ved jo godt, at der er konkurrence og udnytter den og tilbyder så et gavekort som løn«, siger han.
Silas Holst kalder det »vildt«, at det overhovedet kommer på tale at aflønne professionelle dansere med 3.000 kroner for en uges arbejde, som var det oprindelige tilbud til de aflønnede dansere ved Zulu Awards.
»Så burde man også sige, at kameramændene skulle arbejde for 3.000 kroner eller et armbånd til efterfesten. Ellers er det unfair«, siger Silas Holst.
»Det er vildt hårdt at være danser, det er et hårdt liv. Og hver gang man bliver betalt med en flaske rødvin eller et par biografbilletter, så er det udtryk for, at folk opfatter dansen som en fritidsinteresse, som man har ved siden af sit arbejde. Det er det ikke. Det er ens arbejde«.
Hvorfor stillede du så selv op for en flaske rødvin?
»Det gjorde jeg, da jeg var ny. Jeg tror, jeg tænkte, at det var sådan, man gjorde. Så jeg synes heller ikke, at man kan klandre dansere, der gør det. Jeg forstår dem godt. Det er derimod dem, der arrangerer de forskellige events eller shows, der er tarvelige. De bør i hvert fald betale folk minimumslønnen«.
Når produktionsselskaber aflønner dansere med 3.000 kroner for en hel uges arbejde, går det ud over deres selvværd, siger Silas Holst:
»For så tænkere dansere: Jamen det er så det, jeg er værd. Og det er det ikke. Det er et meget hårdere job, end folk tror«.
Opsang til dansere
Silas Holst er også blevet medlem af den Facebook-gruppe, som tre kvindelige dansere oprettede i forbindelse med balladen om Zulu Awards. Han er glad for, at danserne nu taler sammen om de dårlige vilkår, de bliver tilbudt, for det har været lidt af et tabu i mange år.
»Dansere vil ikke være besværlige, det ligger i danseres dna. Man ved godt, at man ikke er hovednavnet, at det er Medina, man optræder for, at man – i ordets fineste forstand – er en slags fyld. Og så er det svært at stå og sige, at jeg vil have så og så meget. For man ved jo, at man ikke er den vigtigste i showet«, siger Silas Holst.
Men danserne er nødt til selv gøre noget, mener han:
»Det her er også en opsang til danserne om, at de skal kende deres værd. At de aldrig skal finde sig i to biografbilletter og et armbånd til efterfesten. De skal sætte barren højere«, siger Silas Holst.
fortsæt med at læse
