En gruppe højrøstede sortklædte 10-12-årige drenge taler hårdt til hinanden. Diskussionen handler tilsyneladende om ingenting – de kæmper bare om magten til at trække gruppen i den ene eller anden retning. Nogle trækker ned mod boligbebyggelsen Mjølnerparken, som ligger ved siden af Superkilen, mens en med en basketbold prøver at få dem hen på boldbanen i parkens grønne parkstrøg.
En gruppe jævnaldrende piger i lyse sommerkjoler sidder i skyggen af en iransk pavillon og snakker hurtigt og lavmælt om, hvem der sagde hvad hvornår, og udreder et tilsyneladende kompliceret skyldsspørgsmål. Imens svinger to unge mænd sig rundt i redskaber, der er placeret på toppen af en mindre bakke.
Nørrebros mangfoldighed som landets mest etnisk blandede fik i 2012 sit udtrykte billede i den urbane bypark Superkilen. 121 forskellige slags byinventar som bænke, affaldsspande og pullerter fra mere end 50 lande er drysset ud over den 500 meter lange strækning af den grønne cykelrute.
Ligesom i Tivoli er verdens mangfoldighed repræsenteret på ét sted, men ikke i eksotiserende eller idylliserende gengivelser. Det er rigtige standarddesign fra Amerika til Asien af busstoppesteder, bænke, pavilloner og reklameskilte, der er sat sammen i Superkilen. Byinventaret er så spredt ud over to pladser og det aflange parkstrøg, hvor pigerne og drengene grupperer sig hver for sig.
