0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svensk medie: Metoo drar ner brallorna på danska mediebranschen

Det er kommet de internationale medier for øre, at sexismedebatten brager derudad i Danmark. De undrer sig over, at det sker tre år efter #MeToo-bevægelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Internationale medier har lagt mærke til, at Sofie Linde skød sexismedebatten i gang med sin personlige beretning om, hvordan hun havde oplevet sexisme på DR. Men hvorfor kom disse ting ikke frem under #MeToo-bevægelsen, undrer de sig.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatten om sexisme i Danmark er for alvor kommet under lup. Først i mediebranchen, efter at Sofie Linde stod frem, og senere på blandt andet Christiansborg.

Og det har de internationale medier fået øje på.

Det europæiske medie Politico Europe skriver, at Danmark først tre år efter #MeToo-bevægelsen er blevet klar til at tale om sexchikane.

I Sverige skabte #MeToo en storm, i Norge en stærk vind, og i Danmark var det bare en let brise

Mediet nævner sagen om nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der som 34-årig i 2008 havde sex med en 15-årig pige, der var medlem af DSU. Kofod undskyldte, men sagen kom ikke til at påvirke hans karriere, skriver mediet.

»Alligevel 12 år senere står Kofod over fornyet kritik, da Danmark befinder sig i en voksende debat om chikane fra mænd i magtpositioner – tre år efter at danskere i vid udstrækning affærdigede #MeToo-bevægelsen«, skriver politico.eu.

Det nævnes også, at selv om Danmark scorer høje point i ligestillingsrangeringer over hele verden, er Danmark alligevel ikke så feministisk, som man skulle tro.

Og mediet lægger vægt på, at Danmark ikke tog #MeToo-bevægelsen alvorligt nok i 2017, og derfor kommer debatten nu med forsinkelse.

»Mens kun 1 procent af svenske medieartikler havde et samlet kritisk syn på bevægelsen, var det samme tal i Danmark 10 procent ifølge en undersøgelse, der understregede forskelle i #MeToo-mediedækning mellem de to nordiske lande«, står der i artiklen, der henviser til en undersøgelse fra Roskilde Universitet (RUC).

Svensk reportagebesøg

Det svenske medie Expressen har også opsnappet, at debatten om sexisme raser derudad i Danmark. De har sendt en journalist på reportage i København for at finde ud af, hvorfor der skulle gå tre år efter #MeToo-bevægelsen, før Danmark for alvor fik taget hul på sexismedebatten.

Krænkelseskulturen i Danmark interesserer måske en halv procent af befolkningen, resten er forbløffende ligeglade

I artiklen forklarer Marianne Egelund Siig, at #MeToo-debatten aldrig rigtig nåede at få fat i Danmark.

»I Sverige skabte #MeToo en storm, i Norge en stærk vind, og i Danmark var det bare en let brise. Jeg tror, det afhænger af to ting: For det første er vi i Danmark overbeviste om, at vi allerede er lige, og for det andet har vi en stærk tro på meritokrati. I Sverige har du en grundlæggende forståelse for, at der er strukturer«, siger Marianne Egelund Siig, der er administrerende direktør for konsulentfirmaet Mannaz og har arbejdet med kønsspørgsmål og mangfoldighed.

Expressen har også været i kontakt med filmproducent Peter Aalbæk Jensen, der gentagne gange har udtalt sig bramfrit i sexismedebatten og også vakte opsigt med udtalelser i 2017, da #MeToo-bevægelsen var i fremtog.

Adspurgt af Expressen, hvorfor han tror, at det er gået langsomt med at diskutere #MeToo i Danmark, svarer han på mail:

»Krænkelseskulturen i Danmark interesserer måske en halv procent af befolkningen, resten er forbløffende ligeglade. Men Danmark er et fladt lille lorteland, hvor antimoralisme og anticensur er vores åndelige fundament. Vi var de første i verden, der tillod ægteskab af samme køn, vi afskaffede censur af pornografi i 1960’erne, vi var i spidsen for kvindekampen, og der er en grund til, at Christiania er her og ikke i Stockholm«, skriver han.

»Frihed er en del af vores dna, men om det er godt eller dårligt, er det op til andre at beslutte«.

En af initiativtagerne til støttebrevet til Sofie Linde, der endte med at samle 1.615 underskrifter fra kvinder, der i større eller mindre grad havde oplevet sexisme, har også udtalt sig til Expressen.

»Vi havde også #MeToo for tre år siden, men da handlede det primært om mere alvorlige ting, såsom vold og fysisk misbrug. Nu er vi i runde to: hverdagssexismen«, siger Christine Brink, der er journalist på TV 2.

Læs mere:

Annonce

Læs mere