Ikke så snart har forlaget Carlsen givet efter over for folkestemningen og ladet Max Bjævermose beholde sit navn i den nyudgivne Tintin-serie, det såkaldte Bjævermosegate, før tegneseriefolket ruster sig til et nyt slagsmål. Egmonts prestigeudgivelse af den banebrydende tegneserieskaber Carl Barks' samlede værker om livet i Andeby er nemlig, ifølge kritikerne, behæftet med så mange og så graverende fejl, at det halve kan være nok. Skuffende Projektet, der - når det er fuldendt - vil tælle tredive bind til en pris af i alt 15.000 kr., udkom i august med de første tre bind, og serietidsskriftet Rackham har på sin hjemmeside opremset de fejl, disse første tre bind angiveligt er tynget af. En ny forening - Folkebevægelsen til Carl Barks' Befrielse (FCBB) - er opstået i kølvandet på kritikken, og herfra uddyber Frank Madsen udgivelsens primære problemer: »Det, vi er blevet lovet, er den definitive og ultimative udgave af Carl Barks' værker, og for så vidt, i form og udstyr, er den sammenlignelig med Den Store Danske Encyklopædi«. »Vi har glædet os længe til at se, hvor flot Barks' livsværk skulle præsenteres, men resultatet er ikke så optimalt som lovet«. Pangfarver »Lad mig bare nævne nogle få af problemerne. Den digitaliserede farvelægning er et problem, og det ser ud, som om serierne er farvelagt, ud fra at det skulle se så 'eksklusivt' ud som muligt«. »Det ser ud, som om de har sagt: Her sker simpelthen for lidt!, når de har kigget på Barks' originaler, og så har de givet dem nogle ret grelle farver, der tit trækker opmærksomheden væk fra det egentlige i billedet«. »En sofa i baggrunden er f.eks. blevet så prangende og skinnende, at den ligner en ny bil, og den sluger for meget opmærksomhed. Flade farver er mindre forstyrrende«. Oversættelsen Et andet væsentligt problem, skønner blandt andre Frank Madsen, er Sonja Rindoms gamle oversættelse: »Flere steder er Barks' tekst fejloversat eller dårligt gendigtet, og der er passager, som slet og ret er udeladt - også i forhold til den norske udgave. De problemer er selvfølgelig gamle i forhold til den danske Barks-udgave, men vi havde håbet, at udgiverne ville redigere dem på plads«. Og endelig er der de artikler om Barks' univers, der rundt regnet optager 20 pct. af de 8.000 sider, livsværket kommer til at fylde: »Oversættelserne af Geoffrey Blums artikler er præget af anglicismer, engelsk ordstilling og 'underoversættelser', og Egmont bør få nogen til at læse grundig korrektur på dem«, siger Frank Madsen. HemmeligholdtHvor realistisk er det, Frank Madsen, at I får Egmont til at trække sådan en meget dyr udgivelse tilbage?

»Nu er der jo kun udkommet 3 ud af 30 bind, og jeg ved f.eks., at de resterende 27 ikke er farvelagt endnu. Eftersom resultatet var holdt helt hemmeligt indtil udgivelsesdatoen, har vi ikke haft mulighed for at komme med vore råd«. Chefredaktør hos Egmont Mikael Tjellesen er til en begyndelse kortfattet i telefonen: »Det her handler om, at der er en 6-8 stykker, der er utilfredse«, siger han. »Ud af 1.800 købere!«. Ingen farvelade Mikael Tjellesen sad fredag og arbejdede med et svar på kritikken, som han mandag vil sende til tidsskriftet Rackhams hjemmeside. »Jeg kan ikke afsløre, hvad jeg skriver i det brev, men jeg giver dem ret i enkelte kritikpunkter, som jeg allerede har taget action på. Man må huske, at Barks-udgivelsen er en samproduktion mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og vi har alle en fast skabelon at gå ud fra«. »Beslutningen om måden at kolorere serierne på er fælles for de fire udgivere, men jeg har allerede været ude at sige, at vi skal passe på ikke at gøre det til farvelade. Den danske redaktion har dysset nogle lovlig kraftige effekter ned«. Hvis du har ret i, at kritikerne er udgaven er så fåtallige, kan I så ikke bare springe op og falde ned på det?

»Det kunne vi vel godt, men det er jo også vores barn, og hvis jeg skulle kommunikere med alle, der har en mening om det her, så ville jeg aldrig få tid til at arbejde på Carl Barks. Jeg er på sin vis glad for, at tegneserieentusiasterne har offentliggjort en liste over kritikpunkter, for så er de nemme at forholde sig til samlet«.