Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Civilisation. Illustration fra forsiden.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansmand har begået mageløst god bog om civilisationens historie og fremtid

Lars Tvedes 'Det kreative samfund' bør læses af alle med interesse for den vestlige civilisations rolle i verdenshistorien.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som forfatter er finansmanden Lars Tvede blandt de sjældneste fuglearter i kongeriget.

Man kan tænke på hedehøgen, en elegant rovfugl, der med sit betydelige vingefang foretrækker Europas åbne vidder frem for kongerigets indelukkede kratanlæg.

Eller man kan bare nævne de fakta, der får alle studenterbladets fordomme til at stå på række: Tvede havde som 20-årig spekuleret sig til en vingård i Andalusien, som 30-årig var han gulddrengen i Klaus Riskærs koncern, og som 40-årig grundlagde han et selskab, der blev 45 milliarder kroner værd på børsen.

Og nå ja, så har han skrevet en stribe finans- og marketingbøger, hvoraf flere er oversat til 8-10 sprog og konstant berømmes for deres belæste og banebrydende analyser.

LÆS OGSÅ

Lad det være sagt med det samme: Tvedes seneste bog er mageløst god, og man læser den med vidtåbne øjne som bulletiner fra en ven, der pludselig er dukket op fra ingenting. Sammenligninger er sjældent helt rimelige, men et billede på ’Det kreative samfund’s indhold og format kan være Tor Nørretranders ’Mærk verden’ eller Malcom Gladwells legendariske ’Tipping Point’.

Sådan er Tvede også: En nysgerrig dreng, der med den belæste mands overblik flyver igennem 400.000 års verdenshistorie og kigger ned på de i alt 200 store imperier, der engang har eksisteret.

Hvorfor er de alle sammen væk, spørger Tvede. Inkaernes imperium, aztekernes, Babylonien, mogulerne, ottomanerne?

200 store imperier
Egypten var engang verdens mest udviklede civilisation, men siden gik lyset ud, hvorefter landet nøgternt betragtet har været i kreativ stagnation i næsten 1.000 år. Eller Kina, der for 5.000 år siden havde poesiklubber og kunstkataloger, hvorefter landet gik i stå og i 1980 satte den bemærkelsesværdige rekord at være det eneste land i verden, hvis levestandard overhovedet ikke var steget i 1.000 år.

Med én af bogens spektakulære konklusioner, der garanteret kan falsificeres, men som får læseren til at polere brillen: Kina stagnerede, da centralmagten forbød havsejlads.

Fortællingerne er således fantastiske og drabelige: Firenze havde sin gyldne tid i 1400-tallet, hvor demokratiet, videnskaben og filosofien blomstrede, og hvor kunstnere som Michelangelo, Leonardo da Vinci og Botticelli rejste ud i verden for at hente inspirationen.

I 1494 blev magten imidlertid overtaget af munken Savonarola, der straks indførte en stribe forbud og begrænsninger mod musik og ekstravagante klædedragter. Savonarola foranstaltede også en enorm afbrænding af litteratur kendt som ’forfængelighedens bål’, hvorefter han omsider blev for meget for befolkningen, der nu brændte ham i stedet, men uden helt at genvinde fordums momentum.

Og så kommer Lars Tvedes pointe: Tilbage er den vestlige verden, der til gengæld er begyndt at krympe sig, og som snart er forsvundet som åndelig civilisation og økonomisk imperium, hvis ikke vi gør noget. Spørgsmålet er bogens kerne. Hvorfor er der nogle lande, der klarer sig bedre end andre, og hvorfor er der andre, der går helt ned?

Nøgleordet er kreativitet . Tvedes store pointe er, at civilisationer ofte er forsøgt forsvaret ved hjælp af religion, regler og bureaukrati, det vil sige defensive forholdsregler. Men de er hver gang degenereret af paranoia og mangel på inspiration. Væksten skabes af det modsatte: Af hver enkelt borgers frivillige samarbejde med fremmede folk.

Sætningen er bogens hovedkonklusion. Civilisationens fremskridt er aldrig nogensinde sket gennem hverken politiske eller religiøse, endsige centrale forskrifter. Sand kreativitet sker via handel og ideudvikling mellem frie folk.

Det er her, nøglen findes til menneskenes udvikling og i sidste kapitel også til Vestens imponerende vækst. Kulturrelativister vil nogenlunde her lukke bogen: Fra omkring 1250 giver Europa resten af planeten baghjul med renæssance, oplysningstid (der knæsatte frihedsidealet), reformation (hvor arbejdsomhed erstattede den katolske mytedannelse), videnskabens fremskridt, kvindebevægelsen, den seksuelle frigørelse, og fortsæt selv listen.

Liflig læsning for liberalister
Ideerne er kort sagt myldret frem, og Tvede står på mål for den fantastiske beregning, at 97 procent af al kreativ tænkning i perioden 800 før f.Kr. til 1950 er sket i Vesten. Kun 3 procent er sket uden for Europa og Nordamerika.

Men nu er situationen ved at være kritisk. Tvede peger som dreven finansmand på europæernes svaghed for centralisering, beskatning og offentlig regulering. Her er bogen liflig læsning for liberalister af enhver skuffe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men forfatteren er mere og andet end en pengepuger fra Cepos-akvariet. Tvede er liberal i den klassiske betydning af ordet, en ven af frisind og generøsitet og det i en grad, så hippie og yuppie løber sammen i ideen om national og politisk åbenhed.

Blandt bogens mest inciterende fortællinger er den om neandertalerne og homo sapiens. De første levede i Europa for mere end 300.000 år siden og slog med deres større hjerner og muskler hver gang homo sapiens tilbage til Mellemøsten.

Arkæologer har fundet 33 mumificerede kvinder i Peru fra Inka-riget. Kilde: /Reuters/Politiken.tv

Men så ankom vi én gang til som handelsfolk – for det er os, det handler om – med mindre hjerner og muskelkraft, men med åbenhed og fantasi. Og magten skiftede hænder; den sidste neandertaler døde som bekendt i et hjørne af Spanien.

Lars Tvedes styrke er den store episke fortælling om alverdens folkeslag, imperier og civilisationer. En gennemstuderet og fordomsfri analyse, der deler sine begmænd ud til alle fjender af den frie tanke, både til højre og venstre, ude og hjemme.

Med et eksempel: Nej, Vesten behøver i den store sammenhæng ikke frygte hverken de statssubsidierede kopister fra Kina eller Mellemøstens islamistiske fanatisme. De skæggede mænd i broderskabet har således værsgo’ at stille sig ud på banelegemet for at standse tidens gang, hvor de vil blive kørt over af et historisk tog, som ikke engang sagtner farten.

Charmerende bog

Frygtes skal kun Vestens egen selvtilstrækkelighed, der i ubehagelig grad kan minde om romerriget lige før lukketid. Vores åndelige dovenskab, impotente regulering og generelle mangel på nysgerrighed og generøsitet.

Tvedes analyse transcenderer både politik og antropologi. Læseren kan sagtens være uenig i analysens enkeltpræmisser – herunder om hvorvidt vækst altid er et gode, og om vi virkelig også i dette lille land for enhver pris skal være klodens innovative centrum.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan vi ikke nøjes med bare lidt mindre og få trygheden med i ligningen?

Men analysen er bjergtagende. En gennemcharmerende bog, der er lodret ligeglad med enhver partsinteresse i den danske, politiske velfærdsdebat, og som derfor bør læses af alle med interesse for den vestlige civilisations rolle i verdenshistorien.

Alle imperier er væk. Nu er det vores tur.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden