Jan Sonnergaards noveller handler om mænd på eventyr, der køber luksusludere eller får lækre mulatkærester på 19 år.
Foto: Tobias Selnæs Markussen (arkiv)

Jan Sonnergaards noveller handler om mænd på eventyr, der køber luksusludere eller får lækre mulatkærester på 19 år.

Bøger

Måske ser mænd bare op til mænd, der knepper og drikker?

Er det sværere at være mand end kvinde? Det kunne tidens mange mand i krise-bøger godt tyde på.

Bøger

Der er mange mænd, der har det svært i bogform i øjeblikket.

Overalt, hvor man bladrer, forlader mænd deres familier, panikker i akutte midtvejskriser, stikker til søs, går i kiosken og vender tilbage 14 år dummere, udlever den Rimbaudske rebel-drengedrøm om at gå i hundene. Af mere eller mindre autofiktiv natur.

Henrik List, Martin Kongstad, Lars Frost, Morten Sabroe, Pablo Llambías, Jesper Wung-Sung, Tomas Espedal, Jan Sonnergaard, Knausgård – alle skriver de bøger om mænd, der står det svære sted midt i livet og for manges vedkommende fucker det hele op.

For drømmen om en ungdom, der er væk, det hurtige knald, den daglige bodegatur – hvad ved jeg. Som kvindelig læser har jeg det mærkeligt med at læse de her mand i krise-bøger.

Jeg tænker: Er det sværere at være mand end kvinde? Har mænd sværere ved at være voksne og tage ansvar? At affinde sig med, at hver dag ikke kan være lige festlig? Som en ven formulerede det:

»Det handler om det kedelige midtpunkt i livet, hvor man enten kan købe biler og få unge koner eller skrive undergangsromaner og være sur på kvinderne«.

Så det gør de så, en stor generation af voksne mænd med ondt i livet. Eller deres hovedpersoner har i hvert fald ondt i livet.

»To mænd i frit fald ... drives mod ødelæggelse ... ser tilværelsen smuldre«; sådan sælges Jesper Wung-Sungs nye bog ’Men’. Martin Kongstad lader sin hovedperson, Mikkel Vallin, gå til kamp mod parforholdet og ind i et åbent forhold til en ung femme fatale. Henrik List tager på gogobar i Thailand. Jan Sonnergaards noveller handler om mænd på eventyr, der køber luksusludere eller får lækre mulatkærester på 19 år. Pablo Llambías har skrevet 1.200 sonetter om at være en midaldrende mand i krise. 1.200! Det er alligevel mange kriser.

Måske var det Knausgård, der satte det hele i gang med sin 6-binds og 4.000-siders lange kamp. Mod middelklassen, jagten på lykken, drømmen om kernefamilien – og kampen mellem at skulle passe på dem, man elsker, og det skamfulde, dybe indre. Ham egoisten inderst inde, der helst vil skide på det hele og gå efter egen fornøjelse, udvikling og afvikling.

Der er selvfølgelig også positive ting at sige om genren. At mænd taler om følelser, kønsroller og det, der er svært. Det er jo vildt godt.

Men meget af denne litteratur handler om retten til at være et dumt svin. At brænde broerne, stikke af fra hverdagen, trygheden, ansvaret – og kneppe unge kvinder, der ikke kræver noget tilbage.

Og det har jeg det sgu svært med. Jeg bliver enormt ked af det over disse endeløse fremstillinger af kvinder som kedelige undertrykkere af mandens sande natur.

Der er helt sikkert en underliggende samfundskritik gemt bag det kokette libertineri, men er samfundet en kvinde? For vreden synes rettet mod kvinder. Mødre, koner, kærester, kvindelige chefer og kolleger, statsministre, veninder.

Men hvorfor er det store spørgsmål. Hvorfor så vrede? Er det stadig rødstrømpemor, der spøger, når mændene fra generation X skriver? Hvis ja, hvor er så marxistfar, og hvem slår på ham?

Jeg synes snart, det må være fars tur. Eller i det mindste tid til noget originalt og fantasifuldt. En ny ’Ringenes herre’, anyone?

Min unge, bebrillede ekspedient i boghandlen grinede højt, da jeg fortalte om min problemstilling: at jeg som læser er mæt og på kvælningsstadiet over mænd i krise i litteraturen.

»Ja, der er rigtig mange af dem! Mon ikke det har noget med de påståede kønsstereotyper at gøre? At vi så tidligt lærer, hvad ’en rigtig mand’ er«, spurgte han tilbage.

Nå. En rigtig mand går altså. Før eller siden. Ud at strejfe.

»Du skal ikke grine«, svarede jeg så. »Før eller siden er det jo dig selv«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den unge mand så bedrøvet ud og fortalte om en vens midaldrende far, der efter sin skilsmisse havde solgt huset og taget det samme højskolekursus 12 gange i træk. Sammen med skiftende hold 20-årige, der også ledte efter en retning i livet.

Også forfattere som Michel Houellebecq, Jay McInerney, Bret Easton Ellis, Frédéric Beigbeder og Erlend Loe har længe beskæftiget sig med mænd, der gør op med det, der forventes af dem. Manden er i krise. Og så opgiver han eller bliver vred og går i krig.

I hvert fald i litteraturen, hvor den står på undergang og hærværk, så selv Ole Jastrau ligner en søndagsskoleelev. Det er i øvrigt nok heller ikke helt tilfældigt, at ’Hærværk’ spiller på Det Kongelige Teater i øjeblikket.

»Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død«, skrev Tom Kristensen.

Måske ser mænd bare op til mænd, der knepper og drikker.

Kan det være så simpelt?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce