Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ilustration fra bogen: Sille Jensen
Foto: Ilustration fra bogen: Sille Jensen

Stemme. Tidens ikon, Joan Baez, synger spinkle blomster. Iben Nagel Rasmussen finder sin egen stemme langt mere skræmende.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smuk grafisk biografi skjuler Iben Nagel bag berømte mænd

kunstneren Iben Nagel Rasmussen skjules bag sit livs begivenheder og berømte mænd.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iben Nagel Rasmussen er muse, først for sin far, Halfdan Rasmussen, siden for kæresten Eik Skaløe, som kalder hende Itsi Bitsi. Sille Jensens biografi ‘Hvid som jasmin’ fortæller om, hvordan Iben finder sin egen stemme, men fastholder hende også lidt i rollen som muse.

Iben er datter af forfatterparret Ester Nagel og Halfdan Rasmussen. Hun engagerer sig tidligt politisk og bliver kæreste med den senere frontmand i Steppeulvene. Iben og Eik rejser en del og tager flere og flere stoffer, indtil Ibens redning i 1966 viser sig i form af optagelsen som elev på Odin Teatret. Herfra udfolder hendes liv sig inden for det eksperimenterende teaters ramme, og arbejdet som skuespiller bliver en måde at genfinde en ånd af genuin åbenhed fra de tidlige 60’ere på.

‘Hvid som jasmin’ bærer betegnelsen ’grafisk biografi’. Den er gennemillustreret af Sille Jensens ekspressive tegninger og af kollager, fotos, breve og memorabilia. Teksten udgøres mest af citater, især af Iben selv, som dermed helt konkret gives stemme. Den form er virkelig fin, og illustrationerne, løse i stregerne, er mørke og stærke som portrætter.

Men dermed også sagt, at teksten ind imellem de lange citater er det svageste led. Med sin vægt på faktuelle omstændigheder og kronologi virker den distancerende. Uanset hvor mange livsbegivenheder den refererer, famler den efter portrættets genstand.

En parentes i historierne om Halfdan og Eik

Titlen ‘Hvid som Jasmin’ er taget fra et digt af en kvindelig indisk mystiker fra det 12. århundrede, men det bliver aldrig helt klart, hvorfor det er en god titel. Den kunne også have heddet ‘Mændene i mit liv’. Først efter omtrent 100 sider begynder det at handle om Iben som andet end en parentes i historierne om Halfdan og Eik. Og selv da er de skiftende parforhold fikspunkterne i Jensens beretning.

Liv leves i sammenhænge og formes af de liv, de krydser. Så selvfølgelig er de sammenhænge og relationer relevante i en biografi. For Iben er det en definerende erfaring at vokse op i de skrivende mænds skygge og at skulle finde sit eget udtryk, der viser sig ikke at være sprogligt, men kropsligt. Men biografien opholder sig så meget i de skygger, at Iben forsvinder ud af fokus.

Det sted, hvor det bedst fungerer at fortælle om en relation, er i historien om Ibens mor, Ester. De to deler udfordring, om ikke skæbne. Ester Nagel var ligesom sin mand forfatter, men forvitrede til »husmor og skribøse«, som kollegaen og vennen Tove Ditlevsen beskrev det. Alligevel var hun instrumentel i at få sin datter til Odin Teatret.

Iben beskriver, hvordan hun dér rent fysisk begyndte at arbejde med at »finde sin stemme«: »I de tidlige tressere var kvindestemmen repræsenteret af Joan Baez med den smukke, spinkle og lyse stemme. Jeg var sikker på at jeg selv kunne synge, men min egen stemme skræmte mig, den var for stærk – den var noget usædvanligt og mærkeligt«. Og videre: »Stemmen er ikke kun et instrument man som skuespiller må lære at betjene sig af – den er noget mere. (...) bag ved det søde feminine bur findes kraften, et univers af lyde og farveklange, uhyre stort og dybt, men indefrosset og dækket af mørke«.

Hvorfor ikke lade de to historier, Ibens og Esters, bære lidt mere og så lade Eik Skaløe være Eik Skaløe? ‘Hvid som jasmin’ virker splittet mellem at ville gøre op med rollen som muse og at fortabe sig i historien om de mere berømte mænd. Iben står tilbage som en halvsløret figur, men det er tydeligt nok, at det mest interessante ved hende ikke er, hvem hun har været kærester med hvornår.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden