I dag havde hun vel været en østasiatisk au pair-pige, men hun var pæredansk, da Politikens læsere mødte hende første gang i november 1935.
Ja, Hanne Hansen, husassistent, ville have rundet de 80 i år, hvis hun stadig havde slået sine folder her i avisen. Men det havde nok ikke været til at se på hende, for hun var evigt ung, og dét efter en opskrift, der kan læses på ovenstående tegning, i nytårets anledning undtagelsesvis ét stort billede i stedet for enkeltruder på stribe.
Gennem et kvart århundrede, kun med en kort afbrydelse, var den søde, glimtvis spidse, snusfornuftige og dog ofte drømmende unge pige læsernes søndagsveninde i Magasinet, Politikens ugentlige tillæg.
En af verdens første tegneserieheltinder
Hanne Hansen var med tegnerens ord »en lille uskabagtig kvinde«, midtpunkt i en på mange måder enestående avistegneserie, et stykke populærkulturhistorie i sig selv.
Bogfabrikken samlede for nogle år siden de første tre bind, nu afsluttet af forlaget Fabel.
Magasinets redaktør (Viggo Georg Edvard Herman Cavling, søn af chefredaktør Henrik Cavling og til overflod opkaldt efter alle Politikens grundlæggere: Hørup, Brdr. Brandes og Bing!) havde bedt den da 33-årige tegner Arne Ungermann skabe en tegneserie, der udtrykkeligt var for voksne.
Et nymodens særsyn i de dage, mere end et halvt århundrede før nutidens strøm af graphic novels. Tegnet med Ungermanns lette, elegant præcise realisme, som vi langt senere også kom til at elske i tv-vignetterne af ’Matador’s bybillede.
Politiken havde allerede tegneren Ingvars Magasin Madsen til hverdag og Prins Pilfinger for søndagstillæggets børnelæsere, og i de berlingske aviser brillerede Storm P. med Peter & Ping.
Efter Ping er tegneseriebranchens Ping-priser opkaldt, men for to år siden fik de selskab af seriefestivalen Art-Bubble’s Hanne Hansen-pris med tilhørende yndefuld statuette, ’tegneseriernes svar på en Bodil’.
Nærmest lignede Ungermanns ny serie måske en familieserie som amerikanske Chic Youngs Busser og Blondie, som var begyndt i Berlingeren tre år før.
Kloge, spøjse historier vender op og ned på den danske billedbogMen Ungermann valgte at se sin familie Olsen ’fra neden’, som den tog sig ud for deres tjenende ånd, den skrupcharmerende Hanne – en af verdens første tegneseriehelt inder.
Taleboblen var opfundet, men som i andre velestimerede serier – Prins Valiant er hofeksemplet – stod Ungermanns tekst under tegningerne, og så var den på vers.
Ungermann var en særdeles kvik rimsmed, selv om nobelprisdigteren Johannes V. Jensen måske smurte lidt tykt på, da han formulerede det sådan: »Det er morsomt med min kollega Ungermann: Han kan også tegne!«.
Fange tidens emner kunne tegneren også, store som små: Varemangel og rationering under og efter krigen og i disse striber fra 1950’erne for eksempel den tiltagende bilpark, som gjorde det stadig sværere at få fru Olsens roser ordentligt gødet – med hestepærer! Men også evige problemer tages op, lige fra ventetiden på en håndværker til misforståelserne mellem elskende – her altså Hanne og hendes Brille.
En kulkturhistorisk milepæl
På vej hjem fra redaktionen med dette bind 5 tyvstartede jeg læsningen ved en fortovscafé. Et modent ægtepar ved et nabobord – de må ligesom jeg have været børn endnu, dengang serien stod i avisen – kunne ikke holde et spørgsmål tilbage: »Undskyld, men vi må altså lige vide det: Blev Hanne Hansen egentlig nogensinde gift?«. Jo da, på side 97 i dette bind.
Hjerteskærende billedbog formidler store følelser til børnSkønt Hanne aldrig blev ældre, havde hun et liv, som læserne altså i den grad levede med i: 8.500 stemte for, at hun skulle giftes med Brille. Hvordan det siden gik, kan man jo ikke bare opspore på Facebook som i dag. Men til gengæld altså nu komplet i fem rigtig smukke store bøger, nok så langtidsholdbare som avispapir.
En kulturhistorisk milepæl er hun på flere måder, husassistent Hanne Hansen: Skønt kvinde i et alt andet end frit erhverv – det vil sige ikke detektiv eller reporter som næsten alle andre kvindelige tegneseriehelte i kunstartens første århundrede – blev hun hovedperson i den første danske tegneserie henvendt til voksne.
Og dét trekvart århundrede før graphic novels.
fortsæt med at læse
