Poesi fra anerkendt caribisk digter fortaber sig i metaforernes grenværk

Pidgin. Derek Walcotts nye digte får først tiltrængt kant, når han bruger det engelsk-kreolske sprog, som tales på St. Lucia, til at bide af samtiden.
Pidgin. Derek Walcotts nye digte får først tiltrængt kant, når han bruger det engelsk-kreolske sprog, som tales på St. Lucia, til at bide af samtiden.
Lyt til artiklen

Sat på spidsen: Derek Walcott er en vigtig, men også en lidt kedelig digter. Han er vigtig, fordi han har været med til at forme poesien fra de tidligere kolonier skrevet af efterkommere af slaver. (Selv er han født på den caribiske ø og tidligere britiske koloni St. Lucia i 1930 med både afrikansk og europæisk blod i årerne).

Han er også vigtig, fordi han er en af de første sorte digtere, der for alvor er blevet bredt læst og anerkendt, bl.a. med Nobelprisen i Litteratur i 1992. Hans digt ‘A Far Cry from Africa’ om at være splittet mellem afrikansk og engelsk kultur er en rigtig pensum-darling i britiske og amerikanske skoler. Barack Obama er blevet set med hans samlede digte under armen. Hovedværket er det episke langdigt ‘Omeros’ fra 1990, der er baseret på Homers ‘Iliaden’, men sat blandt fiskere i Caribien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her