Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grrrr. De gode historier kommer ikke af sig selv. Fantasien skal presses til det yderste, før der er hul igennem. Malene Kirkegaard ved det bedre end de fleste. I ti år har hun været sparringspartner for forfattere.
Foto: Mads Nissen

Grrrr. De gode historier kommer ikke af sig selv. Fantasien skal presses til det yderste, før der er hul igennem. Malene Kirkegaard ved det bedre end de fleste. I ti år har hun været sparringspartner for forfattere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny trend i toppen af litteraturen: Selv bestsellerforfattere skal presses til det yderste

Først kom skrivekurserne. I dag søger forfattere også assistance, når de skal finde og udvikle det gode plot. Tidens mest sælgende danske romanforfatter, Sara Blædel, er en af dem. De seneste seks bøger har hun udviklet sammen med Malene Kirkegaard i Plotværkstedet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sara Blædels mange læsere ved, præcis hvem Ilka er. Hun er ’Bedemandens datter’, som er hovedperson i krimiforfatterens seneste tre bøger. Serien om Ilka er blevet så populær, at seneste bind med titlen ’Den tredje søster’ er den mest solgte roman netop nu. Hvad læserne derimod ikke ved er, hvordan Ilka er blevet til.

Bedemandens datter, som i trilogiens første bind rejser fra Danmark til USA for at rydde op efter sin afdøde far, er en romanfigur, som ikke udelukkende er vokset frem af Sara Blædels fantasi. De seneste 7 år har forfatteren arbejdet tæt sammen med forfatteren og filminstruktøren Malene Kirkegaard, som har firmaet Plotværkstedet.

Som forfatter er Sara Blædel ikke alene om at konsultere andre, når hun skal skrive sine historier. En række af hendes kolleger har opsøgt amerikanske Robert McKee, som over flere dage holder enetaler om, hvordan man kan fortælle historier, ofte med eksempler fra film. Andre forfattere gør som Sara Blædel og opsøger Malene Kirkegaard, som arbejder med de konkrete historier, forfatterne er i gang med.

Spark til fantasien

»Når man skriver, finder man efterhånden en form og en tone, som bliver ens egen. Man bliver i det, man kender, og man finder de historier, som ens fantasi nu formår. Her er Malene Kirkegaard en vild udfordring for sådan en som mig. Hun sparker til de begrænsninger, min fantasi har«, fortæller Sara Blædel.

Som eksempel nævner hun, hvordan hovedpersonen Ilka blev en mere flosset person, end forfatteren i første omgang havde forestillet sig. Ja, Ilka var historiens heltinde, men renskuret skulle hun ikke være.

»Okay, sagde Malene, så finder vi lige de 10 negative ting, der er at sige om Ilka. Et par af tingene var, at hun er lystløgner og gambler. Der skal være noget, der kradser«, siger Sara Blædel.

Hun har brugt hjælp til udvikling af historierne i sine romaner, siden hun i 2011 skrev ’De glemte piger’, og hun har været helt åben om det.

Jeg bestemmer

»Historien i en roman er ikke mindre min, fordi vi udvikler den sammen. Det er sgu mig, der bestemmer, hvilken historie jeg i sidste ende vil skrive. Men Malene Kirkegaard gør mig til en bedre udgave af mig selv«, siger forfatteren.

Historien i en roman er ikke mindre min, fordi vi udvikler den sammen

Plotværkstedet blev grundlagt for snart 10 år siden ved lidt af et tilfælde. Malene Kirkegaards mand, forfatteren Jens Blendstrup, var en af lærerne på et sommerkursus på Vallekilde Højskole, og som en gestus var hele hans familie inviteret derop. I en sen aftentime faldt snakken som så ofte før på forfatterhåndværket, og pludselig sagde en af forfatterne: »Det, vi mangler, er i virkeligheden et plotkursus«.

»Det kan jeg lave«, lød den spontane kommentar fra Malene Kirkegaard.

Hun var slet ikke i tvivl, for det var jo præcis det, hun havde beskæftiget sig professionelt med i årevis. Efter en indledende karriere som fotograf var hun blevet optaget på Filmskolens instruktørlinje, og er der noget, man i filmbranchen går op i, så er det plot. Historien er alt, og som Kim Fupz Aakeson engang sagde, så skal den helst være så klar, at den kan koges ind til 6 linjer.

Efter Filmskolen blev Malene Kirkegaard chef for Radioteatret i Danmarks Radio, eller Radio Drama, som det hed dengang, og her arbejdede hun sammen med en række prosaforfattere, som var interesseret i at skrive drama for radio.

Et nyt blik

»Prosaforfatterne havde bare ikke altid fornemmelse for, hvordan de skulle udvikle en historie eller en karakter. Skønlitterære forfattere mangler tit et sprog for, hvordan man udvikler en historie, mens det er helt afgørende, når man er en del af filmmiljøet. Her er film et holdarbejde, så man er nødt til at have et sprog for, hvordan man taler om historier«, siger Malene Kirkegaard.

Når hun hjælper etablerede forfattere, handler det ofte om, at de vil bringe deres forfatterskab et nyt sted hen. De vil være dygtigere til at skrue historier sammen. Andre gange kan det handle om, at de ønsker et nyt blik på et manuskript, som de er kørt fast i, eller som deres forlag måske har afvist.

»Det er jo svært at lægge et manuskript ned i skuffen, hvis man har arbejdet på det i tre år«, siger Malene Kirkegaard.

Forår og efterår har hun plotkurser for folk, der vil have en allround værktøjskasse og en mere grundlæggende forståelse af arbejdet med plottet. Desforuden læser hun med på igangværende romanprojekter. Hvis det er ikke-debuterede forfattere, får hun en synopsis og 10 siders tekst, som hun så giver tilbagemelding på. Samtidig har hun 5-6 etablerede forfattere, heriblandt Sara Blædel, som hun arbejder sammen med bog efter bog.

Hjælp mig, hurtigt

»Mange af de ikke-etablerede forfattere kommer fra sidefag til litteraturen. Det kan være journalister eller folk fra de grafiske fag, som gerne vil fortælle historier. Nogle gange kan jeg blive ringet op af folk, ofte mænd, som bare ønsker at være effektive. De kan sige: Jeg er journalist og har tre måneder til at få skrevet en bog, og det skal du hjælpe mig med. Det kan vi så grine ad sammen, når vi står ved receptionen for bogen 4 år senere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når Malene Kirkegaard skal hjælpe folk med et manuskript, er nogle af de gennemgående problemer for uerfarne forfattere, at de vil fortælle alt for mange historier på en gang i stedet for at finde den, der virkelig er interessant; at de mangler en fornemmelse af fortælleren i den historie, de er ved at skrive, og at forfatterne er mere optaget af deres ideer om teksten og plottet end af de personer, teksten handler om. Ofte handler personerne efter forfatterens ideer i stedet for at handle troværdigt i forhold til deres personlige karakter, deres fag, deres sociale status og den situation, begivenhederne har sat dem i, og det giver en slags systematik af små utroværdige dele, der kan få hele manuskriptet til at falde.

Fint var det ikke

Interessen for at udvikle gode plots fejler imidlertid ikke noget, og den del af forfatterarbejdet bliver i stigende grad taget seriøst.

»Da jeg begyndte i branchen, havde man tit på fornemmelsen, at det var enten-eller med plots. Enten var man interesseret i at arbejde med plots, eller også lagde man afstand til det. Man vidste, at bøger med gode plots var populære og gav penge til forfatterne, men fint var det jo ikke«, siger hun.

Man vidste, at bøger med gode plots var populære og gav penge til forfatterne, men fint var det jo ikke

Selv om hun er vokset ud af filmmiljøet, hvor plot styrer alt, så mener hun ikke, at et godt plot nødvendigvis gør en bog interessant.

»Se på Dan Browns ’Da Vinci-mysteriet’. Efter mit temperament er det en fattig bog. Det er en effektiv historie, men den kører efter en formel, som hedder rebus-løsning-ny jagt efterfulgt af rebus-løsning-ny jagt, og sådan fortsætter det sekvens efter sekvens igennem historien. Der er for meget mekanik og for lidt om at være menneske. Når jeg læser bogen, kan jeg høre tandhjulene i historien sige klank-klank, og så bliver det både kedeligt, fattigt og forudsigeligt – men igen: Plot virker, det er den mest solgte bog nogensinde efter Bibelen«.

Når jeg læser bogen (’Da Vinci-mysteriet’), kan jeg høre tandhjulene i historien sige klank-klank, og så bliver det både kedeligt, fattigt og forudsigeligt

Ud over kanten

For Sara Blædels vedkommende var det netop angsten for at blive forudsigelig, der plagede hende, før hun indledte sit samarbejde med Plotværkstedet. Hun var interesseret i at få bedre hold på sine historier, men hun var samtidig bange for, at det hele ville blive for skematisk. At hun dybest set ville kede sig bravt, når hun først skulle til at skrive historien.

»I virkeligheden skete det stik modsatte. Når jeg begyndte at skrive, havde jeg en meget mere klar fornemmelse af den historie, jeg ville skrive, og derfor turde jeg også i højere grad slippe fantasien løs, når jeg først var i gang«, siger Sara Blædel.

Som forfatter har hun oplevet, at Malene Kirkegaard som plotudvikler er meget vildere og dristigere, end hun selv er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hun presser mig til at udvikle historierne og personerne helt ud til kanten af, hvad der er muligt«, siger Sara Blædel.

Malene Kirkegaards arbejde med manuskripter er ikke kun teoretisk. Når hun kan finde tiden, skriver hun selv. Foreløbig har hun skrevet tre radiospil, seks børnebøger og en voksenroman. Og nej, man får ikke noget forærende i arbejdet med sin egen roman, selv om man kan hjælpe andre med manuskripter.

»Jeg bliver lige så blind på min egen tekst, som alle andre gør, når jeg selv skriver. Hvis alle på forhånd vidste, hvor svært det er at få fortalt en historie, så den hænger sammen, ville vi være fattige på bøger, men heldigvis er det jo sådan, at hvis først man forsøger, så er man fanget«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden