Gilgamesh er fem meter høj, to tredjedele Gud, en tredjedel menneske, vildmand, vildtyr, barn, voksen og drømmer.
’Gilgamesh’ spænder så vidt som livet selv, og det gælder både helten og det store epos, der har navn efter ham. For 4.000 år siden blev ’Gilgamesh’ fortalt fra mund til mund og med kileskrift fældet ind i lertavler rundtomkring i det område, vi nu kender som Irak, ja, kender alt for godt, fordi vi selv med en Gilgameshs overmod og dumdristighed har forvirret os ud i endeløs krig akkurat dér. Igen.
Meget er jo sket på de kanter, og ikke så lidt af vores kultur kommer derfra. Halvandet årtusind efter ’Gilgamesh’ sad jøderne i deres babylonske fangenskab, og vores Gamle Testamente med Babelstårnet, Noas ark, syndfloden er sagnstof fra egnene omkring Bagdad, hvor også Sheherezade holdt sig vågen i tusind og én nat.
Syndfloden er undertekst og erindring i ’Gilgamesh’, og Noa går omkring som vismanden Uta-napishti, der overlevede den mystiske flodbølge og som belønning blev gjort udødelig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
