Hildur havde rundet de 40, før hun så i øjnene, at hun var »en permanent standardafvigelse«.

Hun havde livet igennem haft svært ved at greje sine medmennesker – og hun valgte uden tøven musikkens og tallenes verden frem for relationernes og de sociale spils. Allerede som barn var Hildur et forbenet lille vanemenneske. Hun foretrak regler, rutiner og repetition.