Man er i rigtig godt selskab på Eriksholm. Mette Maria Ahlefeldt-Laurvigs bog vrimler med omrejsende håndværkere, konger, lensgrever og kammerjomfruer, og hun forstår at skrue en historie sammen, så man er med hele vejen. Som vel at mærke går igennem mange århundreder og som snor sig rundt om det, hun kalder »huset på landet«, herregården Eriksholm ved Holbæk. Udgangspunktet for bogen er Petronelles bryllup i 1787. Op til brylluppet arbejder 17 håndværkere dag og nat for at få herregården parat til festen, som godsejeren, Hans Brinck-Seidelin, og hans hustru, Mariane Bartholin, holdt for godsejerens søster. Eriksholm har allerede på dette tidspunkt adskillige år på bagen, men de gamle bygninger er blevet revet ned og skal erstattes af nye, inden brylluppet kan stå. Det kan bare ikke nås, og herregården står først helt færdig i 1788 - altså et år efter det store bryllup, der bliver afholdt på trods af murerstøv, stilladser og stiger i krogene. Siden da har der været masser af liv på Eriksholm, fortæller Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig. Men i dag er der stille, og herregården er sat til salg. Men som i 1787 har der igen været håndværkere i huset. Forfatteren har selv stået for den seneste restaurering, hvis smukke resultat bogen illustrerer på fineste vis. LÆS OGSÅDatter skriver forelsket om nordisk mads pionerer Fra 2004 til 2009 var hun ansvarlig for istandsættelsen af Eriksholm - ikke fordi hun er omrejsende slotsingeniør, men fordi hun har giftet sig ind i Ahlefeldt-Laurvig-familien og i dag ejer stedet sammen med sin mand. Herregården skal sælges, fordi parret ikke magter at passe den, da de i virkeligheden bor i udlandet og kun bruger Eriksholm få uger om året, og når man tænker på, hvor meget sommerhus man kan leje for det, som det formodentlig koster at passe en herregård, kan man godt forstå dem. Breve i murene Den fem år lange istandsættelsesperiode betød, at Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig gravede sig ned gennem Eriksholms historie. Hun brød vægge ned, der på et tidspunkt var muret op for at blokere døråbninger. Hun satte smukt tapet op i spisestuen, fik malet de gamle trægulve grå og shinet herregården så meget op, at den næppe har stået smukkere på noget tidspunkt. Undervejs faldt hun over breve i murene fra håndværkere, støvede tegninger op, der åbenbarede bygningernes oprindelige udseende, og kom i forbindelse med en del af de tjenestefolk, der i gamle dage havde deres virke på gården. LÆS OGSÅMonumental biografi afslører Springsteens dæmoner Da Mette Maria Ahlefeldt-Laurvigs svigerfar, Jørgen, overtog Eriksholm efter sine forældre og flyttede ind i 1979, gik den sidste husjomfru, frk. Schmidt, på pension, og siden har der ikke været fastboende hjælp på godset. Men ellers har herregården i århundreder været arbejdsplads for masser af tyende og lokale håndværkere og har selvfølgelig haft en væsentlig indflydelse på det sociale og økonomiske liv på Holbækegnen. Historiens vingesus Dramaer har der også været en del af, fortæller Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig. Herregårdens historie går tilbage til Erik Menveds tid, men det er først i 1610, at det første Eriksholm står færdigt. Det blev dog udsat for mangt et overgreb under Trediveårskrigen fra 1618 til 1648, men lige da man troede, at nu var freden kommet til herregården, blev ejeren, Christoffer Mogensen Pachs, »morderisk ihjelskudt«, fremgår det af ejendommens dokumenter. LÆS OGSÅEventyrer videregiver Niebuhrs arabiske begejstring Måske af konens unge elsker, en student, der pludselig var som sunket i jorden, måske af en lokal smed - det er ikke til at vide, og på trods af at Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig har stået på hovedet i arkiverne, har heller ikke hun kunnet løse den gamle mordgåde. Hustruen, der hed noget så sødt som Hilleborg Bille, gjorde sin 6-årige søn til arving, men blev boende på godset helt frem til 1666, hvor hun forsvinder ud af de historiske kilder. En solid investering
Allerede i begyndelsen af 1680’erne er der dog ejerskifte, idet søhelten Niels Juel ved hjælp af et mageskifte får Eriksholm op under neglene. Han havde tjent kassen på kampene mod Sverige - ikke færre end 22.460 rigsdaler - og investerede i godset ved Holbæk, som han udvidede med nabogårde og udsatte for en god istandsættelse. Han giftede sig med Margrethe Ulfeldt - Corfitz’ søster, som efter sigende var en handlekraftig kvinde, der til fulde bakkede ægtemandens karriere op. »Hellere ser jeg dig død end sejersløs«, formanede hun efter sigende, inden han drog i krig. LÆS OGSÅUng modstandshelts breve er stadig stærk og moden læsning Hober af betydningsfulde personer er gået gennem stuerne på Eriksholm i herregårdens historie - faktisk så mange, at man kan have svært ved at huske dem fra hinanden. Siden 1878 har stedet været i familien Ahlefeldt-Laurvigs varetægt. Men nu er det slut, og gården er sat til salg. Så er man ved at brænde inde med en stor lottogevinst, er det om at slå til nu. Herregården er nyistandsat, historien er skrevet både underholdende og grundigt, og det blå blod, man ikke selv har i årerne, kan man sikkert fantasere sig til, ved tanken om at man deler adresse med masser af prominente grever og baroner. De fleste for længst døde, men med et enkelt blik i Mette Maria Ahlefeldt-Laurvigs bog er det, som om de kommer til live igen. Bedre kan historieformidling ikke blive.