Bog om central guldalder-værtinde er en rodet omgang

Kamma Rahbek var en central skikkelse i den danske guldalder.

En tydeligvis strålende begavet og charmerende værtinde i Bakkehuset, engageret med- og modspiller for sin mand, litteraten Knud Lyne Rahbek, og flittig brevskriver til en stor kreds af tidens fremmeste mænd og kvinder.

Af samme grund har hun selv efterladt et omfattende skriftligt materiale, hun er grundigt beskrevet i samtidens erindringslitteratur; vi kender hende.

Uden indre sammenhæng
Forfatterne har tydeligvis en grundig viden om både tiden og personerne. Inge Nørballe er tidligere leder af Bakkehusmuseet, og Mette Winge har stor indsigt i litteraturhistorien og er professionel skribent.

Det mærker man beklageligvis ikke meget til her. Det eneste, der fungerer, er Claus Seidels illustrationer. Hvis det havde været en udgivelse i en lokalhistorisk forening, om personer vi kendte ganske lidt til og gerne ville vide mere om, ville den muligvis være acceptabel.

Det er spredte portrætter uden nogen indre sammenhæng, og sproget er meget langt fra flydende, som når vi i beskrivelsen af ægteparret Rahbek kan læse: »De havde begge håbet at få børn, for de var begge glade for børn, selv om man måske kunne få den modsatte opfattelse efter nederlaget med Johan Ludvig Heibergs mislykkede ophold på Bakkehuset (se s. 90ff)«.

Indskrænket målgruppe