0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Ålen' fylder alt i nysgerrigt portræt af dansk films mekka

Anne Mette Lundtofte har skrevet en fascinerende bog om Zentropa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen(Arkiv)
Foto: Finn Frandsen(Arkiv)

Provokatør. Ifølge bogen er Peter Aalbæks motto: 'Det er mig, der er chef her. Jeg kan gøre, hvad jeg vil'

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er blevet sagt og skrevet meget om Zentropa, siden Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensen i 1992 grundlagde selskabet, der på alle tænkelige måder kom til at revolutionere og revitalisere dansk film.

Zentropa er nærmest blevet synonymt med dansk films forbløffende internationale succes.

Samtidig har selskabets mildest talt kreative forretningsmetoder og uortodokse ledelsesstil konstant holdt Zentropa i mediernes søgelys. Kombinationen af von Triers filmgeni og ’Ålen's rolle som moderne Simon Spies har resulteret i kilometervis af spalteplads.



Det fascinerende ved ’Zentropia’ er ikke den velkendte historie om Zentropa, men fortællingen om en ryggesløs og grænseløs kreativitet, som med årene stadig tydeligere har åbenbaret sine mindre charmerende sider. De fleste kender det fra sig selv.

De pudsige skævheder i karakteren sætter sig som noget nedgroet og bliver mindre yndigt med alderen. Mest tydeligt i skikkelse af Peter Aalbæk Jensen, der åbenbart ikke bare dominerer et hvilket som helst rum, han befinder sig i, men også denne bog.

I portrættet af Zentropa er Lars von Trier næsten bare en flygtig skygge på væggene, mens den selvbevidste og magtliderlige bulderbasse Aalbæk tordner, skryder og grynter fra siderne, så man ikke kan andet end at tænke, at Zentropa burde være en tv-serie, der kunne forene det bedste fra ’Riget’ og ’Klovn’.

Tosserne yder
Zentropa bliver på et tidspunkt beskrevet som en sekt. Peter Aalbæk Jensen er dens karismatiske guru, og selv om hun ikke lægger fingre imellem i sin skildring af mandens utilregnelighed og joviale småsadisme er Anne Mette Lundtofte ærlig nok til at indrømme sin egen betagelse af dette skamløst ærlige kraftværk af en mand.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce