Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kropssprog. Tintin og detektivtvillingerne X33 og X33A i en tidlig streg og et meget tydeligt kropssprog.
Foto: Fra Faraos Cigarer

Kropssprog. Tintin og detektivtvillingerne X33 og X33A i en tidlig streg og et meget tydeligt kropssprog.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Nyudgivelse viser den rå fortælleglæde bag Tintin

Den unge Hergés første sort-hvide Tintin-striber strutter af idérigdom.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tintins ophavsmand, den belgiske tegner Georges Rémi med kunstnernavnet Hergé, »tilhørte den gruppe af europæere, som evnede at ændre deres forståelse« af fremmede folk i takt med afviklingen af kolonierne og de dertil hørende fordomme.

LÆS OGSÅ

Det konkluderede forleden arabisten, professor Jakob Skovgaard-Petersen, i sit bidrag til en tværfaglig Tintin-fokuseret årbog fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Tidlige tegninger
Derfor er det heller »ikke rimeligt at fastholde billedet af Hergé som den evige ’Congo-mand’«, mener Skovgaard-Petersen, med henvisning til et af den berejste tegneseriereporters første – og hvad fordomme angår ’værste’ – eventyr, det om ’Tintin i Congo’.

Og vil man ved selvsyn tjekke den danske forskers vurdering af sagen, er det nu blevet lettere takket være udgivelsen af den helt oprindelige version af tegnerens tidligste striber om helten i plusfours:

De sort-hvide streger og talebobler, sådan som de oprindelig stod i avissektionen ’Le Petit Vingtième’, et ugentligt børnetillæg til det belgiske dagblad Le Vingtième Siècle.

Billedfortællingerne er som bekendt senere blevet omtegnet og farvelagt, undertiden i flere omgange, til de udgaver, som nu alle kender.

Tintins første oplevelser i Sovjetunionen, trykt i bladet fra januar 1929 – for 85 år siden – ville Hergé dog aldrig have tegnet om:

Den historie var for ufuldkommen og fordomsfuld til at indgå i hans modne hovedværk på de 22 bind, der ikke omfatter det rene medarbejderprodukt ’Tintin og Hajsøen’ eller det ufuldendte ’Tintin og Alfabetkunsten’.

Et kærligt blik
Men nu har vi altså for første gang på dansk fået den upolerede sort-hvide version af de fire næste fortællinger i rækken:

’Tintin i Congo’, den daværende belgiske koloni, ’Tintin i Amerika’ i gangster- og forbudstiden, ’Faraos Cigarer’ med afsæt i Egypten og tråde videre til Indien og ’Den blå lotus’ med referencerne til både årelang vestlig og højaktuel japansk undertrykkelse af kineserne.

Striberne gik i avisen fra 1930 til 1935, samtidig med Peter & Ping herhjemme. Og de fortjener at blive læst også med datidens øjne, uden vort blaserte forhold til teknologisk, digitalt hjulpet billedperfektionisme.

Modsat de senere albumversioner – omhyggeligt researchede, farvelagte og pletrensede af hele holdet af medarbejdere i Hergé Studierne – er hver en streg og hvert et ord i disse striber prentet af manden selv, dengang 23-28 år gammel.

Figurtegningen er også grovere og hurtigere karikeret end i de senere versioner og baggrundene kun skitseret eller helt udeladte af tidshensyn. Men så meget desto renere fremstår hver enkelt situations kerne:

Kropssproget er stavet med store bogstaver.

Idérigdom og fortælleglæde

Hele den senere personkreds omkring Tintin er endnu kun under opbygning, med detektivtvillingerne X33 og X33A (den tidligste udgave af Dupond & Dupont) i ’Faraos Cigarer’ som forgæves modstykke til Rastapopoulos’ skurkestreger.

Men til gengæld spiller Terry en langt mere central og veltalende rolle end senere, hvor vi må nøjes med hans tankebobler.

Vel var det først, da Haddock og Tournesol, Madame Castafiore, general Alcazar, Max Bjævermose og resten af holdet sluttede sig til, at nogen fandt på at sammenligne Tintins oplevelser med Balzacs kæmpeklynge af fortællinger med fællestitlen ’La Comèdie Humaine’.

Men selv de tidlige versioner af historierne strutter af en idérigdom og fortælleglæde, som i Congo nok falder i episodiske stumper og stykker, selv helt bortset fra kolonialismen, men som allerede i ’Den blå lotus’ er underkastet omhyggelig research og stramt plot, ligesom de følgende 18 bind, der skabte tegneseriehistorie.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden