0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Nyudgivelse viser den rå fortælleglæde bag Tintin

Den unge Hergés første sort-hvide Tintin-striber strutter af idérigdom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra Faraos Cigarer
Foto: Fra Faraos Cigarer

Kropssprog. Tintin og detektivtvillingerne X33 og X33A i en tidlig streg og et meget tydeligt kropssprog.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tintins ophavsmand, den belgiske tegner Georges Rémi med kunstnernavnet Hergé, »tilhørte den gruppe af europæere, som evnede at ændre deres forståelse« af fremmede folk i takt med afviklingen af kolonierne og de dertil hørende fordomme.

LÆS OGSÅ

Det konkluderede forleden arabisten, professor Jakob Skovgaard-Petersen, i sit bidrag til en tværfaglig Tintin-fokuseret årbog fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Tidlige tegninger
Derfor er det heller »ikke rimeligt at fastholde billedet af Hergé som den evige ’Congo-mand’«, mener Skovgaard-Petersen, med henvisning til et af den berejste tegneseriereporters første – og hvad fordomme angår ’værste’ – eventyr, det om ’Tintin i Congo’.

Og vil man ved selvsyn tjekke den danske forskers vurdering af sagen, er det nu blevet lettere takket være udgivelsen af den helt oprindelige version af tegnerens tidligste striber om helten i plusfours:

De sort-hvide streger og talebobler, sådan som de oprindelig stod i avissektionen ’Le Petit Vingtième’, et ugentligt børnetillæg til det belgiske dagblad Le Vingtième Siècle.

Billedfortællingerne er som bekendt senere blevet omtegnet og farvelagt, undertiden i flere omgange, til de udgaver, som nu alle kender.

Tintins første oplevelser i Sovjetunionen, trykt i bladet fra januar 1929 – for 85 år siden – ville Hergé dog aldrig have tegnet om:

Den historie var for ufuldkommen og fordomsfuld til at indgå i hans modne hovedværk på de 22 bind, der ikke omfatter det rene medarbejderprodukt ’Tintin og Hajsøen’ eller det ufuldendte ’Tintin og Alfabetkunsten’.