0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fra Faraos Cigarer
Foto: Fra Faraos Cigarer

Kropssprog. Tintin og detektivtvillingerne X33 og X33A i en tidlig streg og et meget tydeligt kropssprog.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Nyudgivelse viser den rå fortælleglæde bag Tintin

Den unge Hergés første sort-hvide Tintin-striber strutter af idérigdom.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tintins ophavsmand, den belgiske tegner Georges Rémi med kunstnernavnet Hergé, »tilhørte den gruppe af europæere, som evnede at ændre deres forståelse« af fremmede folk i takt med afviklingen af kolonierne og de dertil hørende fordomme.

LÆS OGSÅ

Det konkluderede forleden arabisten, professor Jakob Skovgaard-Petersen, i sit bidrag til en tværfaglig Tintin-fokuseret årbog fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Tidlige tegninger
Derfor er det heller »ikke rimeligt at fastholde billedet af Hergé som den evige ’Congo-mand’«, mener Skovgaard-Petersen, med henvisning til et af den berejste tegneseriereporters første – og hvad fordomme angår ’værste’ – eventyr, det om ’Tintin i Congo’.

Og vil man ved selvsyn tjekke den danske forskers vurdering af sagen, er det nu blevet lettere takket være udgivelsen af den helt oprindelige version af tegnerens tidligste striber om helten i plusfours:

De sort-hvide streger og talebobler, sådan som de oprindelig stod i avissektionen ’Le Petit Vingtième’, et ugentligt børnetillæg til det belgiske dagblad Le Vingtième Siècle.

Billedfortællingerne er som bekendt senere blevet omtegnet og farvelagt, undertiden i flere omgange, til de udgaver, som nu alle kender.

Tintins første oplevelser i Sovjetunionen, trykt i bladet fra januar 1929 – for 85 år siden – ville Hergé dog aldrig have tegnet om:

Den historie var for ufuldkommen og fordomsfuld til at indgå i hans modne hovedværk på de 22 bind, der ikke omfatter det rene medarbejderprodukt ’Tintin og Hajsøen’ eller det ufuldendte ’Tintin og Alfabetkunsten’.

Et kærligt blik
Men nu har vi altså for første gang på dansk fået den upolerede sort-hvide version af de fire næste fortællinger i rækken:

’Tintin i Congo’, den daværende belgiske koloni, ’Tintin i Amerika’ i gangster- og forbudstiden, ’Faraos Cigarer’ med afsæt i Egypten og tråde videre til Indien og ’Den blå lotus’ med referencerne til både årelang vestlig og højaktuel japansk undertrykkelse af kineserne.

Striberne gik i avisen fra 1930 til 1935, samtidig med Peter & Ping herhjemme. Og de fortjener at blive læst også med datidens øjne, uden vort blaserte forhold til teknologisk, digitalt hjulpet billedperfektionisme.

Modsat de senere albumversioner – omhyggeligt researchede, farvelagte og pletrensede af hele holdet af medarbejdere i Hergé Studierne – er hver en streg og hvert et ord i disse striber prentet af manden selv, dengang 23-28 år gammel.

Figurtegningen er også grovere og hurtigere karikeret end i de senere versioner og baggrundene kun skitseret eller helt udeladte af tidshensyn. Men så meget desto renere fremstår hver enkelt situations kerne:

Kropssproget er stavet med store bogstaver.

Idérigdom og fortælleglæde

Hele den senere personkreds omkring Tintin er endnu kun under opbygning, med detektivtvillingerne X33 og X33A (den tidligste udgave af Dupond & Dupont) i ’Faraos Cigarer’ som forgæves modstykke til Rastapopoulos’ skurkestreger.

Men til gengæld spiller Terry en langt mere central og veltalende rolle end senere, hvor vi må nøjes med hans tankebobler.

Vel var det først, da Haddock og Tournesol, Madame Castafiore, general Alcazar, Max Bjævermose og resten af holdet sluttede sig til, at nogen fandt på at sammenligne Tintins oplevelser med Balzacs kæmpeklynge af fortællinger med fællestitlen ’La Comèdie Humaine’.

Men selv de tidlige versioner af historierne strutter af en idérigdom og fortælleglæde, som i Congo nok falder i episodiske stumper og stykker, selv helt bortset fra kolonialismen, men som allerede i ’Den blå lotus’ er underkastet omhyggelig research og stramt plot, ligesom de følgende 18 bind, der skabte tegneseriehistorie.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?