Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Mirakelforfatter til 'Stoner' skuffer med kedsommelig moralsk western

John Williams egentlige debut er en fin, men langstrakt rejse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er svært at forstå, at romanen om den ydmyge og ydmygede lektor Stoner ikke blev opdaget, da den udkom for et halvt århundrede siden, men først i løbet af de senere år.

Succesen over det meste af den vestlige verden har så fået forlag til at kigge på John Williams’ tre andre romaner. Debutromanen har forfatteren selv forkastet.

I dag udkommer den næste i rækken, den egentlige debut, ’Butcher’s Crossing’, i Mich Vraas pålidelige fordanskning.

Fablen er fin. Unge Andrews har udstået sin tid på Harvard College tæt ved Boston, som han er vokset op i, og har nu fået nok af civilisationen.

Fyldt til randen af den naturromantik, som hærgede den amerikanske østkyst i det sene 1800-tal, og med lommen fuld af en belejlig arv, drager han vestpå og lander i titlens by, der mest af alt ligner settet til en spaghettiwestern.

Et par butikker, en støvet gade med fortov af træ, et hotel og en saloon, hvor en mand er en mand, et ord ikke til at stole på, og en kvinde et væsen, der kun undtagelsesvis bevilger seksuelle ydelser uden betaling.

Her handles huder. Bisonokserne er ganske vist blevet sjældne, men Miller, en af saloonens fåmælte mænd, har en plan. Han ved en bisonrede og siger ikke hvor.

Vil man have det at vide, må man følge ham til det hemmelige sted, hvilket kun er muligt, hvis man vil investere i udflugten. Så er der til gengæld store og stensikre penge at tjene.

Projektet passer til unge Andrews’ bløde hånd som en skindhandske. Naivt betror han sin formue til Miller, der finder endnu to typer i saloonens whiskydrankere, andengenerationstyskeren Schneider, der kan flå skindet af en bison på fem minutter, og Charley Hoge, der mangler en hånd, men til gengæld har et vist håndelag for madlavning til bibelcitater ved lejrbål.

Sergio Leone kunne ikke have sammensat det hold bedre.

Drømmen, der blev et mareridt

Siden går det, som vi kan regne ud. Efter mange ugers modgang finder det lille hold den lukkede dal med horder af de eftertragtede dyr. Der bliver skudt og skindet, så det er en lyst. Et sandt dødsorgie.

Men da de vender tilbage til Butcher’s Crossing – faktisk først det følgende år, for de sner inde og må overvintre i bjergene – er byen på det nærmeste lukket og slukket.

Jernbanen kom alligevel ikke til at gå her, men langt nordligere. Og bøffelskind er gået af mode, så priserne er dumpet ned under gulvbrædderne.

For resten har det lille hold heller ikke sit bytte med tilbage. De havde kun plads til en tredjedel af de mange skind på den studetrukne kærre, der for resten væltede på vej over en fossende forårsflod, der tog hele læsset samt skinderen Schneider med sig.

Den amerikanske drøm som mareridt altså, et af de faste emner i landets litteratur, teater og film. Drømmen om at blive rig udelukkende ved egen bedrift, som så knuses af det selvsamme individualistiske samfunds jernhårde økonomiske love.

Der er fin skrivekunst i det korte tredje afsnit, hvor ekspeditionsleder Miller går amok som en anden døende sælger. Og hvor ’helten’, den 23-årige Andrews med de mange spildte penge og drømme, i det mindste får opfyldt en af dem: at blive modtaget af byens sidste prostituerede, Francine, der forgæves havde tilbudt ham sin seng af lutter kærlighed før turen, men som han nu efter slagteriet er blevet mand nok til at ligge med.

Stoners styrke

Når ’Butcher’s Crossing’ alligevel hører til de med rette glemte romaner, har det flere grunde, hvoraf de to vigtigste er psykologien og rejsebeskrivelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I ’Stoner’ havde John Williams en hovedperson, der ligesom Andrews er mønsterbryder, men den anden vej. Han kom på college fra et husmandshjem for at studere landbrug, men blev undervejs så grebet af den gode litteratur, at han endte som litteraturlærer. Derefter blev han udsat for al den ondskab, et middelmådigt provinsuniversitet kan byde på, og det er ikke så lidt.

Stoner bliver ydmyget af alt og alle, fra konen til kollegerne, men bevarer på forunderlig og fascinerende vis sin værdighed og livskraft, fordi han tror på det, han gør.

Hans ægteskab er et helvede, hans forhold til datteren himmelsk. Et liv, der kunne være en tragedie, er alligevel ikke mislykket.

At disse psykiske spændinger og modsigelser fungerer overbevisende, er en del af John Williams’ magiske skrivekunst.

Kedsommeligt tegneseriehold

Intet af den slags er muligt med det tegneseriehold, der udgør persongalleriet i ’Butcher’s Crossing’. Kun i enkelte passager med den lidt anonyme hovedperson, Andrews, der påfaldende nok ender sit Wild West-eventyr med at ride af sted med opgående sol i ryggen. Altså endnu længere mod West!

Men før vi kommer så vidt, skal vi have nedlagt fem tusind bisoner nærmest en for en. Forinden har vi været gennem en endeløs tur op til den hemmelige dal, hvor studene er ved at dø af tørst og læserne af kedsomhed.

Kunsten at kede består jo i at tage det hele med. Den kunst behersker Williams alt for godt

Kunsten at kede består jo i at tage det hele med. Den kunst behersker Williams alt for godt.

Selv tilvirkning af ammunition med smeltning af bly ved lejrbål er som en brugsanvisning. Næsten to hundrede af bogens godt tre hundrede sider går med denne beskrivelse af en rejse uden særlig interessante rejsende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den grundlæggende fortælling er så principfast som de andre moralske westerns.

Teksten rummer fine beskrivelser af det grænsesøgende sind, som William sammenligner med de første Amerikafarende, der troede, de kunne komme til en kant og derefter »til evig tid falde væk fra verden gennem et mørkt rum«. Og alligevel fortsatte de.

I sådanne billeder ligger kimen til ’Stoner’s prosa. Men rejsen er for langstrakt. Og sjælene for små.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden