Amalie Smiths nye bog er af den slags der giver mig en stærk oplevelse af, hvordan litteraturen kan rumme ALT -– fra den mindste detaljesansning til det største spørgsmål, fra det personlige til det fælles, fra drømmebilleder til fakta – ved at binde det til et konsekvent formprincip.
Der er to tekstspor i Amalie Smiths nye værk, et spor med dagbogsagtige noter, dateret fra september 2017 til juni 2018, og et med essayistiske tekster, der udforsker forbindelsen mellem verdens ældste teknologi, væven, og den nyeste, computeren.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
