0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den intellektuelle er en hofnar

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg,,,Politiken
Foto: Thomas Borberg,,,Politiken

Foto: Thomas Borberg

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At tænke er hovedsagen. Så ved vi alle, at vi er til. Men det er ikke nok for de intellektuelle. De insisterer på også at tænke sig om. De er nysgerrige, de tilegner sig viden, og de blander sig. Ofte til stor irritation for os andre. Vi synes, de optræder bedrevidende, og de har fået et dårligt ry.

Citatordbøgerne er fyldt med nedgørende og hånlige sentenser om det at være intellektuel. »De intellektuelle er som salat, masser af hoved og få rødder«, hed det sig allerede for 100 år siden, da begrebet dårlig nok var navngivet.

Hvorfor mon de intellektuelle stadig er så uglesete?

Suzanne Brøgger: »Måske fordi de intellektuelle som elitær gruppe har kompromitteret sig selv i de seneste 50 års Europa. De har tabt deres legitimitet, fordi de mestendels har været venstreorienterede og i vidt omfang set sig som allierede med Sovjetunionen, der jo oven i købet endte med at tabe koldkrigen. De intellektuelle har tilsyneladende været for enige og for politisk snæversynede«.

Keld Zeruneith: »Den moderne form for intellektualisme og kulturradikalisme opstod først og fremmest med Georg Brandes for mere end 100 år siden som en nødvendighed og et ideologikritisk opgør med den kulturelle arv. Det drejede sig om kønnet, kirken og den romantiske naturlære om, at verden er gennemtrængt af Gud«.

»Men et opgør har uvægerligt sine omkostninger. I dette tilfælde skilte man sig ud af historien, gjorde sig mere eller mindre historieløse og mistede dermed en kontinuitet, skabt igennem tusinder af år. Siden gled kulturradikalismen over i en venstreorienteret modernisme med den endelige opløsning af ånd, sjæl og visdom. Ord der lige så lidt som 'patos' kan bruges i dag, selv om de indeholder livets salt. Og endelig har postmodernismen simpelthen søgt at tage livet af 'den store historie'. Vi får se«.

»De intellektuelle er blevet hjemløse, trængt i defensiven, fordi de af de nævnte grunde ikke længere har et fundament at tale fra. Her tager en kortsigtet politisk styring over. Gymnasiereformen har f.eks. planer om at nedlægge oldtidskundskab og dermed fratage os hele vores historiske ballast«.

»DJØF'erne har taget magten. Efter mere end 500 års selvstyre skal universiteterne gudhjælpemig nu styres af stærke folk fra bl.a. erhvervslivet«.

Brøgger: »Det er dilemmaet, selv om Brandes Selskabet forsøger at piske Brandes og Poul Henningsen op af jorden for at få dem til at tale. Men de har for længst opbrugt sig selv. Vi kan ikke længere fejre fortidens sejre, skyggesiderne ved opgøret fylder for meget«.

Zeruneith: »Ideologier og religioner giver et sammenhængende og totalt bud på livets mening og indretning. Men når ideologierne falder sammen, falder menneskene hen. Nu er det op til de intellektuelle at finde en ny spørgende position at tale fra. Det er tid til selvbesindelse for at finde nye positioner, at stille sig til rådighed uden at være knyttet til interesseorganisationer og se sig selv i det større historiske perspektiv, vi på liv og død er en del af«.

Brøgger: »Marx sagde noget om, at man skal »ikke fortolke, men forandre verden«. Det har alt for mange alt for længe lagt alt for megen vægt på. Derfor er naturen, kønnet, kærligheden, kunsten og mennesket fordrevet fra sin egen fortælling. Vi befinder os tilsyneladende på en ørkenvandring i håbet om at få øje på en grøn oase«.

Kend din arv
Ordet intellektuel kommer af det latinske 'intellectualis', der betyder 'forstandsmæssig'. Begrebet drejer sig som bekendt om at have både meninger, viden og visdom. Hvordan definerer I selv det at være intellektuel?

Zeruneith: »Man må gøre sig bevidst, hvad det er for nogle kræfter, der former os, og hvad det er, der har gjort os til det, vi er. Man skal kende sin arv, forsøge at forbinde fortid, nutid og fremtid. »Jeg tror på én eneste ånd gennem skiftende verdener«, som Sophus Claussen sagde, ligesom han i 'Atomernes oprør' fra 1925 visionært kunne forudsige, hvordan nationer, mænd og koner vil blive kernesplintret fra hinanden«.

»Ofte er kunsten forud for videnskaberne«.

»Det gælder altså om at bevare en basal nysgerrighed omkring tidens specielle problemer, hvad enten det drejer sig om immigration eller terror, at turde se paradokserne i øjnene og at komme med nye bud og analysere, hvordan disse problemer kan opfattes og tackles bedst muligt«.

»Sidegevinsten hos de intellektuelle er, at de ofte besidder en stor specialviden. Men den rummer uundgåeligt snæversynets fare. Polyhistorernes tid er forbi, og ingen tør længere stå inde for et helhedssyn. På den anden side kan vi ikke være nok på vagt over for det totalitære«.

»Suzanne er i mine øjne en rigtig intellektuel, i den forstand at hun med en nærmest glubsk nysgerrighed kaster sig over og følger med i tidens problemer. Hun så for 30 år siden tendenserne omkring familiens skrøbelighed og den fri seksualitet og gav debatten en ny og overraskende drejning«.

»Da aids senere blev et nyt element i den gamle debat, tog hun igen ordet med en opdatering og en revision af sine tidligere holdninger. Sådan må intellektuel frihed bestå i en altid usvækket evne til hele tiden at kunne justere og korrigere, for vi er jo dømt til at tage fejl. Sand udvikling beror på den stadige korrektion og nytolkning«.

Brøgger: »Nej, man kan ikke komme med de samme svar hele tiden. Men med en helhedsforståelse af os selv som historiske individer kan man holde sig vågen og bevare interessen for, hvordan vi som mennesker eventuelt kunne leve livet her og nu og et stykke ind i fremtiden«.

Forstå islam
Kan Vestens intellektuelle på nogen måde påvirke den ekstremi