0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk taskefirma lider nederlag: Taber krænkelsesag i retten

Firmaet Depeche mener, at Noella Fashion har kopieret et af deres design. Det er retten dog ikke enig i.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Patent- og Varemærkestyrelsen
Foto: Patent- og Varemærkestyrelsen

Selvom Noella Fashion og Depeches tasker har stor sammenlignelighed, adskiller de sig også på flere punkter, vurderer Sø- og Handelsretten.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke grund til at mene, at designet af en af taskerne fra danske Depeche er blevet krænket af en anden designproducent.

Derfor har Depeche ikke fået medhold i retten i en krænkelsessag. Det oplyser Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tvisten udspringer af, at Depeche i 2019 lagde sag an mod designproducenten Noella Fashion.

Med sagsanlægget ville Depeche forbyde Noella Fashion at producere og markedsføre taskerne Cecilia, Caja, Celia og Celina, der til forveksling kan ligne tasken Depeche Crossover.

Men ifølge Sø- og Handelsretten, der har afgivet dom i sagen, er der ikke tale om krænkelse.

Sø- og Handelsretten har vurderet, at selv om taskerne ligner hinanden meget, så adskiller de sig på flere punkter.

Forskelle på blandt andet størrelse, syninger og lommer betyder, at taskerne ikke ligner hinanden nok til, at der er tale om en krænkelse.

»Det er ikke usædvanligt, at vi især i modebranchen ser, at producenter henter inspiration fra populære trends på markedet«.

»Hvis man som virksomhed alligevel oplever, at noget tyder på direkte kopiering, er det vigtigt at kunne benytte sig af sine rettigheder«, siger Hannah Holm Olsen, varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen, i pressemeddelelsen.

I den konkrete sag er der tale om markedsføringsretlig beskyttelse og uregistrerede EU-designs.

I denne type sager skal der derfor ofte være tale om nærgående efterligninger, før beskyttelsen gælder.

»Denne form for beskyttelse af designet er altså smallere end den beskyttelse, du får, hvis du har sørget for at registrere dit design«, siger Hannah Holm Olsen.

Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen opnår man som virksomhed den mest sikre beskyttelse af sit design ved at registrere det, så snart designet er færdigt og klar til markedet.

Med et registreret design kan man lettere håndhæve sin ret, hvis andre skulle kopiere ens design.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts