Med 'The Hunger Games' brager Jennifer Lawrence ('Winter's Bone') igennem som den mest markante unge amerikanske skuespillerinde siden Scarlett Johansson. Lawrence udstråler sej og sammenbidt sårbarhed.
Man tror på hende på en måde, så stoffet omkring hende automatisk bliver mere håndgribeligt. Hvilket er helt uvurderligt i tilfældet 'The Hunger Games', hvor det er op til Jennifer Lawrence i den altdominerende hovedrolle som Katniss Everdeen at få en fantasifuld sci-fi-saga til at blive et univers, man tror på.
Ex-faktor
Fortællingen om en gruppe unge mennesker, som ved lodtrækning bliver udvalgt til at deltage i et tv-show på liv og død, er kørt i stilling som det nye store ungdomsfænomen.
LÆS OGSÅ
Helt grundlæggende er det den gamle græske Theseusmyte i ny forklædning. Dengang måtte hver bystat hvert år yde en afgift til Knossos på Kreta i form af unge mænd og kvinder, der skulle ofres til uhyret Minotaurus i Labyrinten. I virkeligheden mener man, at de skulle danse en dødsensfarlig rituel tyredans i arenaen, hvor det gjaldt om at lave saltomortaler med afsæt på tyrens spidse horn.
Tag denne grundmyte, kombinér den med en dyster fremtidsvision af Philip K. Dick og nutidens bizarre forkærlighed for kannibalistisk reality-tv, og man har en ganske god beskrivelse af 'The Hunger Games'. Det er vel også en slags ex-faktor, at blive slået ihjel for åben skærm!
Dystopi
Efter en ødelæggende borgerkrig er resterne af USA blevet diktaturstaten Panem regeret med hård hånd af den teknologisk overlegne hovedstad Capitol.
LÆS OGSÅ
En dekadent-teknologisk medieverden, hvor årets altoverskyggende begivenhed er The Hunger Games. Her skal 24 unge mennesker fra alle 12 distrikter kæmpe til døden i et livetransmitteret tv-show. Kun en enkelt overlever og vinder rigdom og berømmelse. Men til hvilken pris?
Håb er stærkere end frygt
I Capitol er det årets event. I de ludfattige yderdistrikter, der leverer råstof til herskereliten, er det en påmindelse om, hvem der bestemmer. Spillet er slut, når 23 er døde og 1 kan hyldes som vinder.
»Håb er det eneste, der er stærkere end frygt. Lidt håb er effektivt, for meget håb er farligt«, forklarer præsident Snow om magtfilosofien bag.
Fortættet dramatik
Det er en indviklet moralsk slalom at skulle følge en hovedperson i et spil, hvor det gælder om at overleve for enhver pris og på de andres bekostning. Her udfolder historien baseret på Suzanne Collins' bestseller stor opfindsomhed.
Fortællingen er rig på fortættet dramatik, moralske dilemmaer, teknologisk flotte løsninger og en lidt primitiv navnesymbolik. Filmen er selvsagt voldsom, men uden at svælge i volden.
White trash mod Wall Street
Forestillingen om Amerika som et ekstremt klassesamfund, der både er bombet tilbage til stenalderen og lever i en raffineret teknologisk tv-fremtid, fungerer og kan læses som en symbolsk samtidskommentar. Det er white trash mod Wall Street .
Som en slags 'Blade Runner' for teenagere er 'The Hunger Games' ikke bare en kulørt ungdomssaga langt over gennemsnittet, men slet og ret en spændende film med udfordrende spørgsmål om menneskelighed og overlevelsesinstinkt.
Bedre en Twilight
'The Hunger Games' er langt bedre end 'Twilight'-sagaen, og hvis ikke den bliver et fænomen af mindst samme størrelse, er det, fordi det står mere skralt til med romantikken blandt gladiatorer end hjemme hos Familien Vampyr.
Der er lagt op til en fortsættelse - og det gør ikke spor!
FACEBOOK
fortsæt med at læse
