første! 3D-film er kun for jyder

Disney-filmen ’Bolt’ og DreamWorks-studiernes ’Monsters vs. Aliens’ (bill.) er blandt de nye 3D-film, som får premiere i år. Men kun få danske biografer har udstyr til at vise 3D- effekten. Foto: Paul Sakuma/AP
Disney-filmen ’Bolt’ og DreamWorks-studiernes ’Monsters vs. Aliens’ (bill.) er blandt de nye 3D-film, som får premiere i år. Men kun få danske biografer har udstyr til at vise 3D- effekten. Foto: Paul Sakuma/AP
Lyt til artiklen

I dag rammer den så Danmark, den filmbølge, der har været på vej over Atlanten i et par år.

Den computeranimerede Disney-film om superhunden ’Bolt’ markerer dansk biografpremiere på underholdningsfilm i det ny 3D-format. Altså knivskarpe levende billeder, hvis dybdedimension så at sige omslutter tilskueren selv – som om man var med i filmen. Hvis man vel at mærke har 3D-brillerne på.

Men premieren på systemet til underholdningsbrug – i dokumentarismens og videnskabens tjeneste kender vi effekten fra Planetariets IMAX-forestillinger – er påfaldende nok begrænset til tre biografer vest for Lillebælt.

Hvem skal betale?
I 67 andre biografer landet over vises filmen i traditionelt format, men vil man se ’Bolt’ i det ny format, må man til Sønderborg, Viborg eller Klovborg.

Forklaringen på det er den uafsluttede kamp mellem filmudlejerne og biografejerne om, hvem der skal investere i det nye system, og hvem der skal tjene på det.

»Skal jeg være ærlig, tror jeg ikke nogensinde vores investering i 3D-fremvisning kan forrente sig, men der er flere tusinde biografer i USA, der har anskaffet systemet, og alting tyder på, at det vokser hurtigt, så vi orker ikke vente på resten af den danske branche. Vi tager det som en chance for at vise, at her hos os foregår der noget særligt«, siger Steen A. Rasmussen, der driver Klovborg Kino. Øh, Klovborg? Nåh jo, mellem Horsens og Nørre Snede, selvfølgelig!

Mere 3D på vej
Jyder får næppe lov at være alene om legen ret længe, for de næste 3D-film kommer tordnende i løbet af året med stalinorgler af reklamebrøl i ryggen: ’Titanic’-instruktøren James Camerons længe bebudede ’Avatar’, DreamWorks-studiernes animationsfilm ’Monsters vs. Aliens’, og senere har bl.a. George Lucas lovet ’Star Wars’-filmserien i 3D-version.

Bent Paulsen, Biografcenter Fotorama i Viborg:
»Når man ser det antal titler, der bebudes i 3D i de kommende år, må man beslutte, om man vil med på toget. Det ville vi, så nu har vi satset på Dolby 3D-systemet, ligesom i Klovborg og Sønderborg. Fordelen er, at man kan bruge samme 35mm-lærred som til andre film – og hos os er det splinternyt. Til gengæld er brillerne lidt dyrere at anskaffe – og erstatte. Men vi går jo ud fra, at specielt her i provinsen er tilskuerne så kultiverede, at de er klar over, at brillerne er til låns og skal samles ind efter forestillingen«.

Opera i 3D
Bent Paulsen glæder sig også til snart at kunne vise f.eks. operaforestillinger fra Metropolitan Opera i New York samtidigt for danske operaelskere – som om de selv sad i salen derovre!

Hvorfor har Nordisk Film med landets største biografkæde så ikke for længst indført 3D-format? Forklaringen er ikke så meget teknisk som økonomisk og politisk, siger kædens direktør, John Tønnes:

»Det er endnu ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende aftale med udlejerne af 3D-film. Hvis vi skal investere i at vise formatet i biograferne, vil vi også have en del af fortjenesten. Med digital filmforevisning afskaffes de store, tunge filmruller, og det giver udlejerne enorme besparelser på kopiering og transport af filmene verden rundt. At de store amerikanske selskaber vil skumme broderparten af den fløde, virker så unfair, at mange biografer har sagt nej til at investere i opstarten af digitaliseringen. Nu presser selskaberne os så ved at tilbyde Digital 3D«.

Uenighed om format

Alligevel er Nordisk Film nået langt med at forberede otte biografer til 3D, nemlig i Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Herning samt i centrumbiograferne Palads og Imperial i København. Men modsat jydernes valg af Dolby 3D hælder Nordisk Film efter indgående studier af de forskellige 3D-systemer mere til RealD-formatet.

Begge systemer passer til de digitale kinomaskiner, som Nordisk-biografkæden har anskaffet de seneste år, oplyser John Tønnes, men RealD kræver det dyre og specielle ’sølvlærred’, der også kan vise traditionelle 35mm-film. Desuden er engangsbrillerne af plast til RealD anderledes billige i (gen)anskaffelse end brillerne til Dolby 3D og det tredje system, XpanD. Og de er lettere og mere bekvemme.

Grådigt og usolidarisk
Brancheforeningen Danske Biografer raser over de biografer, der har valgt at gå enegang og købe digitale kinomaskiner for at kunne vise 3D. Det er hovedløst, usolidarisk, grådigt og et forsøg på at stjæle kunder hos konkurrenterne, mener formanden, Kim Pedersen.

»Det er tre jyske velhavere, der synes, det kunne være sjovt at gå på strandhugst. Det er ukollegialt. Og driftsøkonomisk hænger det slet ikke sammen. Ingen biografer bør investere i teknikken, før der er klare aftaler med producenter og distributører om, at de betaler en del af gildet. Samtidig er det nødvendigt, at der kommer offentlig støtte til indførelsen af digitale fremvisere. Ellers må 100 biografer dreje nøglen om«, siger han.

Det er hulens dyrt

Problemet er, at det er hulens dyrt at installere digitale fremvisere. Danske Biografer skønner, at det vil koste 600.000-700.000 kroner per biografsal, hvis systemet rulles ud i biograferne på en gang, altså mellem 250 og 300 millioner kroner for de 400 biografsale i Danmark.

I USA har de største filmselskaber indgået en aftale med 14.000 biografer om at betale 4.500 kroner per film. Alligevel er udrulningen af digitale kinomaskiner gået i stå på grund af finanskrisen. Pengene er der ikke. Og i Europa er forhandlingerne med de amerikanske selskaber gået i hårdknude, fordi filmselskaberne ikke vil betale det samme som i USA.

»Hvis for mange danske biografer hopper med uden en fælles aftale, kommer der ingen finansiering fra producenter og distributører. De vil jo bare sige, at biograferne åbenbart godt kan betale det hele selv. Samtidig risikerer de biografer, der vælger at installere udstyret, at det senere er ubrugeligt, fordi det ikke er afklaret endnu, hvad der stilles af tekniske krav til systemerne og til indretningen af biograferne fra filmproducenternes side. Så det er halsløs gerning«, siger Kim Pedersen.

Digitale kinomaskiner vil ikke blot give mulighed for 3D, men også betyde, at det bliver langt nemmere og billigere at få filmkopier ud til biograferne. Dermed får biograferne mulighed for at vise flere forskellige film end i dag.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her