Siden jeg i efteråret 2018 så Tuva Novotnys film ’Blindzone’, har jeg gerne villet tale med instruktøren om den. Fordi Novotny med ’Blindzone’ har skabt en film, der viser, hvad der kan ske, når man ikke får delt sine mørke tanker med andre, eller hvis forældre, familie, venner og i det hele taget omverdenen undlader at reagere, når man ser tegn på, at et menneske har det psykisk skidt.
’Blindzone’, der var nomineret til Nordisk Råds Filmpris i 2019 og nu er nomineret til en European Film Academy Award, er som et håb imod den isolation, og at den virkede så stærkt på mig, hænger sammen med, at den er indspillet i ét take. Det er med til at gøre handlingen realistisk, nærværende og intens, og jeg kunne ikke se den uden bagefter at tale med nogen om den.
Da jeg så Jonas Alexander Arnbys film ’Selvmordsturisten’, kom nogle af de samme tanker, men på en helt anden måde. Den både visuelt og dramaturgisk eksperimenterende ’Selvmordsturisten’ har Nikolaj Coster-Waldau i den bærende hovedrolle. Han spiller forsikringsagenten Max, der er terminalt syg af kræft i hjernen og så bange for, hvordan sygdommen vil ændre ham, at han tjekker ind på et mystisk udenlandsk luksushotel med speciale i selvmord for at få en værdig død. Også efter at have set ’Selvmordsturisten’ havde jeg brug for at tale med nogen om, hvad et liv er værd – på et mere eksistentielt plan.
Ud over at være instruktør er Tuva Novotny manuskriptforfatter og skuespiller, kendt fra blandt andet ’Krigen’ og ’Borg’. I dag siger hun sjældent ja til at medvirke som skuespiller, men i Jonas Arnbys ’Selvmordsturisten’ har hun alligevel en stor rolle som Max’ hustru, Lærke.
