Siden jeg i efteråret 2018 så Tuva Novotnys film ’Blindzone’, har jeg gerne villet tale med instruktøren om den. Fordi Novotny med ’Blindzone’ har skabt en film, der viser, hvad der kan ske, når man ikke får delt sine mørke tanker med andre, eller hvis forældre, familie, venner og i det hele taget omverdenen undlader at reagere, når man ser tegn på, at et menneske har det psykisk skidt.
’Blindzone’, der var nomineret til Nordisk Råds Filmpris i 2019 og nu er nomineret til en European Film Academy Award, er som et håb imod den isolation, og at den virkede så stærkt på mig, hænger sammen med, at den er indspillet i ét take. Det er med til at gøre handlingen realistisk, nærværende og intens, og jeg kunne ikke se den uden bagefter at tale med nogen om den.
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
