0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Soldater 10 år efter 'Armadillo': »Folk kaldte os krigsforbrydere. Det er fandeme hårdt «

Den prisvindende dokumentarfilm om dansk krigsdeltagelse i Afghanistan rejste en voldsom kritik af soldaterne. Nu står flere aktører i krigen frem og fortæller om filmens betydning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Skree / Fra filmen
Foto: Lars Skree / Fra filmen

Her ses en af de danske soldater kort efter, et af Talebens skud ramt ham i skulderen. Han er ikke en af medvirkende, der står frem i dag, men han blev ansigtet på den ikonisk filmplakat

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kim turde ikke forsvare sig mod kritikken af hans og de andre soldaters adfærd i dokumentaren ’Armadillo’, da den fik premiere for 10 år siden. Men han havde en voldsom trang til det.

De var blevet sendt i krig i Afghanistan, hvor de dagligt satte livet på spil i kampen mod Taleban, og nu så de pludselig sig selv beskrevet som ’kyniske dræbermaskiner’ i flere medier.

»Jeg følte mig ramt. Det var hårde ting, der blev sagt. Folk kaldte os krigsforbrydere«, siger den 32-årige Kim, der ikke ønsker sit efternavn frem.

Især én scene i filmen vakte opsigt. Den viste, hvordan de danske soldater ramte en gruppe talebanere med en håndgranat og efterfølgende skød dem i en grøft. Det fik flere politikere til at rejse spørgsmålet, om soldaterne havde handlet i strid med de internationale krigsregler.

Som en af hovedpersonerne i den prisvindende dokumentar står Kim nu frem og fortæller, hvordan han oplevede debatten – og om trangen til at fortælle sin version.

»Hvad skulle vi have gjort anderledes? Skulle vi have taget dialogen med talebanerne, inden vi kastede håndgranaten? Jeg ville gerne have mindet folk på, at det var en krig. Krig skal ikke løse konflikter på en køn måde«, siger han.

Filmholdet bag ’Armadillo’ fulgte i seks måneder Kim og hans gruppe på hold 7, udsendt som en del af den internationale militærstyrke under Nato’s kommando i Afghanistan. Og da filminstruktør Janus Metz landede i Danmark efter optagelserne, var han godt klar over, at han havde eksplosivt materiale med hjem.

Her ti år efter fortæller daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), at filmen faktisk spillede en afgørende rolle i Danmarks nye veteranpolitik, som hun offentliggjorde i oktober 2010, et halvt år efter filmens premiere.

»Vi var allerede i gang med at arbejde på en ny veteranpolitik, da ’Armadillo’ fik premiere, men filmen betød, at der pludselig kom en bred politisk opbakning til det både i befolkningen og blandt Folketingets partier«, fortæller hun.

I det hele taget var filmen med til at åbne danskernes øjne for, hvordan det var at være udsendt til Afghanistan, mener forsvarets kommunikationschef, Susanne Lund: »Danmark havde ikke været i krig på den måde siden 1864, og vi var derfor ikke fuldt ud klar over de mentale konsekvenser«.

Flere mener, at filmen tillige var med til at lokke flere unge i krig.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at filmen også har været en rekrutteringsfilm. De unge ser jo en actionfilm og tænker, fuck, det kan vi prøve«, siger Kim, der som underviser i forsvaret har mødt »masser af unge værnepligtige og konstabler«, der har meldt sig til forsvaret efter at have set filmen.

Det kommer ikke bag på instruktør Janus Metz, når han husker tilbage på de soldater, han fulgte i Afghanistan:

»Jeg oplevede, at det ikke kunne blive vildt nok. Der var en romantisering og fetichering af volden«, siger han.

Danskerne forlod den danske forpost Armadillo i efteråret 2011, og siden har området i Helmand-provinsen været under regeringsfjendtlige grupper og Talebans kontrol. Sidste år indledte USA fredsforhandlinger med Taleban.

Danmark har stadig soldater i Afghanistan, men centreret om hovedstaden Kabul. I alt er 37 danskere døde i kamphandlinger, og et trecifret antal soldater har fået fysiske eller psykiske mén.