Allerede første gang, man ser klippet med den lille, lyshårede dreng, der vender sig og sender et fingerkys ud mod kameraet, er det gribende. Fordi det er Kurt Cobain. Han er to år gammel og sidder i en klapvogn. Glad og uskyldig i noget, der ligner et lykkeligt øjeblik.
Den lille stykke smalfilm dukker op igen senere i Brett Morgens utrolige dokumentarfilm om en af rockmusikkens sidste store skikkelser. Men her er situationen en helt anden.
