En sæk med halve par fuldkommen udtrådte sko. Den afdøde mors kjoler. Dåsetomater, pasta, chokolade, mælk og andre fødevarer med for længst overskredet holdbarhed. Madrasser fulde af kakerlakker.
Og enorme mængder af gamle aviser spredt ud over hele lejligheden, hvor de ældre jødiske tvillingebrødre Avraham og Shraga ikke har fået ryddet ud og op, siden deres forældre døde for år tilbage.
Så umiddelbart sørgelig er situationen i Brooklyn, da instruktørerne bag dokumentarfilmen ’Thy Father’s Chair’ rykker ind med deres observerende kamera. Samtidig med at filmholdet ankommer, er Avraham og Shraga tvunget til åbne deres rum for et hold rengøringsfolk iført beskyttelsesdragter, masker og handsker. Tre mænd fra firmaet Home Clean Home er hyret til at gøre lejligheden ren og beboelig igen. Ellers vil brødrenes fortvivlede og udmattede lejer på 1. salen ikke længere betale husleje.
Sideløbende med at kameraet i roligt tempo registrerer de groteske bjerge af affald og minder, afbildes også afmagten og sørgmodigheden i brødrenes liv og rengøringsfolkenes nænsomme, respektfulde og tålmodige kamp mod skidt, utøj og alle de ubrugelige ting, de to brødre så nødig skiller sig af med.
Bag buskede skæg er tvillingernes ansigter bedrøvede, og de tre mænd fra rengøringsfirmaet gør, hvad de kan for ikke at forværre situationen ved at være for påtrængende. Mens de prøver at få lov til at kassere og gøre rent i resten, viser de maskerede, arbejdende mænd en menneskelighed, der beroliger de urolige tvillinger lidt.
LÆS ANMELDELSE Tonen er irriterende skinger i dokumentarfilms kritik af fødevareindustrien
Uden at gribe ind med spørgsmål til brødrenes liv og karakter får instruktørerne imens vist det bemærkelsesværdige ved de to gamle brødre i film så gribende, at den næppe efterlader nogen uberørt. Tvillingerne er intelligente, intellektuelle ungkarle, der kan slynge om sig med citater fra filosofi og fra deres Tora, men følelsesmæssigt er de i virkeligheden aldrig flyttet fra de ortodokse forældres trygge hule.
Fars grønne stol
Både Avraham og Shraga er klar over, at den er gal i lejligheden. De adlyder ikke ordene i Toraen ved sådan at lade svineriet gro og er angerfulde over det som børn, der har stjålet af kagedåsen. De ved begge, at de lever i isolation, at deres sociale kompetencer har en ordentlig brist, og at Shraga er »afhængig af alkohol«, som han selv siger det i et nøgtern tonefald.
Avraham og Shraga kender deres svagheder og diagnoser, og de vil virkelig gerne gøre noget ved alt det, der er galt. Om ikke for deres egen skyld, så for de afdøde forældres og for at tilfredsstille lejeren, hvis betaling de er afhængige af.
Men de kan ikke finde ud af at forandre sig. På det punkt ligner de så mange andre af os, og det alment menneskelige og genkendelige paradoks sætter instruktørerne smukt på spidsen i en tilgroet lejlighed i Brooklyn i løbet af de dage, det tager folkene fra Home Clean Home at få den så nogenlunde ryddet og desinficeret. Således at den autoritære og beundrede fars grønne stol på et tidspunkt kan stå lysende solitært i et af værelserne i al sin gamle og minderige polstring.
fortsæt med at læse
