Det næste værk fra Thomas Vinterbergs hånd kommer til at hedde ’Druk’.
»I udgangspunktet er det en hyldest til alkohol«, siger Vinterberg om filmen, som han vil gå i gang med at optage i maj.
»Historien fortæller os om kæmpe personligheder, som alle sammen har været flittige brugere af alkohol. Blandt andet. Hvis du tager Anden Verdenskrig, så ligger Churchill ligefor. Prøv at tænke på, hvor langt Churchill kom, hvor vilde beslutninger han tog«.
»Det var vildt! Han sendte en fiskerflåde til den franske kyst for at undsætte de soldater, der er omringet af fjendtlige styrker!«.
Det er ikke helt en idé, der dumpede ned fra himlen i Vinterbergs skød. Han har læst den norske psykolog Finn Skårderud, som mener, at mennesket er født med en halv promille for lidt.
»Simpelthen. Skårderud siger, at man er mere parat og åben, mindre selvcensurerende, mere musikalsk og kreativ på de første to glas alkohol. Derefter så ... ja, så sker der også ting, som vi også vil undersøge«.
Det fremmede blik
’Druk’ kommer til at handle om fire danske mænd og deres forhold til alkoholen. Som med Vinterbergs ord »revitaliserer deres liv med alkohol«.
Thomas Vinterberg fortæller en anekdote:
»Jeg arbejdede kort sammen med en amerikansk manuskriptforfatterinde, og hun mødte min datter, som gik i gymnasiet. Hun skulle løbe søløb. Hvad det var?. »Jo, vi skal løbe 3,2 km og tømme en kasse øl«. »Jamen, kaster man så ikke op?«. »Jo, jo, men hvis man kaster op synkront, får man trukket tid fra, og hvis man kaster op usynkront, bliver der lagt tid til««.
»Så kiggede hun på mig, som om hun ville sige: »Hvornår griber du ind?«. Og jeg stod der som en forkølet dansk far. Jeg kunne pludselig se det med hendes øjne. »What about the police?«, spurgte hun så, da hun kunne se, at skvattet der, han gjorde jo ikke noget. Og så sagde Nanna: »Oh, but the teachers will be there!«. En vegansk, lesbisk kvinde fra Los Angeles. Hun ville bare hjem!«.
Thomas Vinterberg er i gang med at skrive den sammen med Tobias Lindholm, som han i sin tid skrev ’Jagten’ med.
»Hvis vi kigger på forfatterne, Hemingway og de andre, er der mange store, der var fulde, når de skrev. Nej, ikke fulde, de var påvirkede, under the influence. Herhjemme har vi sådan en underlig blanding af overfornuft og kyskhed. Der bliver talt meget om sundhed og forbandelsen ved alkohol. Samtidig drikker vi fuldstændig sindssygt, og vi lader vores børn drikke endnu vildere. Det er jo helt løbet af sporet«.
I hvert fald, siger Vinterberg, må der være en grund til, at vi drikker hele tiden. Det er dér, han og Lindholm vil hen.
»Det vil nok støde nogen, men det er egentlig ligesom okay, for det er ret stødende, sådan som tingene er, synes jeg. Grundlæggende er det vel min egen fascination af ufornuft og kamp mod middelmådighed og overbekymring«.
fortsæt med at læse
