Mange er bange for at få blod på hænderne, men sjældent kunstnere, der har fået blod på tanden og gerne vil erobre den helt store opmærksomhed. Berømmelse i kunstens verden følger gerne den, der sætter noget dyrebart og dybt personligt på spil, og blod – den biologiske benzin i menneskers og dyrs kropslige maskineri – hører til noget af det mest dyrebare og personlige, vi ejer.
Det er ikke nyt, at kunsten er blodig. Det har den været gennem århundreder. Men når kunstnere tidligere fremstillede mennesker, der omkom på den mest dramatiske måde, måtte de illudere blodet med farve. Det blev malerierne ikke mindre drabelige af. 1600-tals kunstneren Artemisia Gentileschi specialiserede sig f.eks. i ét bestemt blodigt gammeltestamentligt motiv: Judith, der halshugger Holofernes, hvor rød farve sprøjtede i blodets sted.
