Ordrupgaard præsenterer Vilhelm Lundstrøms stort set samlede værk, men en overflod af nøgne kvinder og monotone stillebener skygger for selve kunstens kvalitet.

Der er sgu kun plads til én kunstner i familien, slog han fast og smed hustruens oliefarver ud gennem vinduet

Afklædte kvinder udgør op mod halvdelen af værkernes motiver på udstillingen på Ordrupgaard. Her er det maleriet ’Model’ fra 1928-29. Foto: Kunstmuseum Brandts
Afklædte kvinder udgør op mod halvdelen af værkernes motiver på udstillingen på Ordrupgaard. Her er det maleriet ’Model’ fra 1928-29. Foto: Kunstmuseum Brandts
Lyt til artiklen

Visse malerier egner sig nok bedre til at være plakater end andre. Det kan være en plakatparathed i farvetonen, en elskværdig geometri, glatte overflader, der ikke lider lige så meget under oversættelsen til digitalt tryk. Vilhelm Lundstrøms (1893-1950) malerier er denne slags malerier. Blå og orange og kalket hvide, for det meste en blød Corbusier-kantethed i formgivningen, hvad end den arbejder med kvinder eller frugter eller interiør. Og det er stort set kun det, den arbejder med.

På Ordrupgaard har man sat sig for at præsentere Vilhelm Lundstrøms arbejde i hele dets pæne vælde, og med undtagelse af nogle indledende øvelser med collager og såkaldte pakkasseværker efterfulgt af en kort ’krøllet periode’ er hans kunstnerskab frem for alt 25 års appetitlige stillebener og nøgne kvinder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her