retskrivning. Når vi sms'er opfinder vi vores egne funktionelle retskrivningsregler.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

retskrivning. Når vi sms'er opfinder vi vores egne funktionelle retskrivningsregler.

Medier

Vi er fløjtende ligeglade med, at vi nu må skrive 'kvajebajer' og 'ommer'

Sig goddag til den nye retskrivningsordbog - hvis du altså gider.

Medier

Dybest set er det kun vigtigt for professionelle sprogbrugere og folk, der formulerer sig i officielle skrivelser, at ’majonæse’ fremover igen kun kan staves ’mayonnaise’. Og at ’brandbeskatning’ fra næste fredag er en del af det officielle ordforråd.

For det er kun dem, der retter sig efter retskrivningsordbogen, mens de fleste andre gør, som det passer dem.

Uden for retskrivningsordbogen, der udkommer i en ny udgave om en uge, findes der nemlig en funktionel retskrivning, som vi bruger, når vi skriver på Facebook eller på sms og har brug for at kommunikere hurtigt, effektivt og intimt. Og den funktionelle retskrivning er fløjtende ligeglad med, at det nu er tilladt at skrive ’kvajebajer’ og ’ommer’ og valgfrit, om man vil skrive ’it’ eller ’IT’.

LÆS OGSÅ

»I de senere år har folket lavet deres helt egen retskrivning i de sociale medier. Og derfor har man nu en radikalt ny situation. Nemlig at retskrivningen kun normerer Det Kgl. Teaters breve og Undervisningsministeriets bekendtgørelser«, siger medlem af Sprognævnet og leder af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, Frans Gregersen.

»Men når kontorchefen sender en mail eller en sms hjem til sin kone, er det den funktionelle retskrivning, han bruger«.

Dybt skadeligt
Der er blevet plads til mere end 4.000 nye ord i den fjerde udgave af retskrivningsordbogen. Reglerne om brugen af bindestreger og forkortelser er ændret. Og ’majonæse’ har efter 26 års prøvetid i ordbogen tabt til ’mayonnaise’.

Men skolerne skal stadig bruge energi på at lære eleverne, hvor mange bindestreger der skal være i væg-til-væg-tæppe, og om det hedder indenfor i et eller to ord.

En anden sprogekspert, professor Jens Normann Jørgensen, så faktisk helst, at man afskaffede retskrivningsordbogen. For om der er apostrof i succes’en, spiller ingen rolle for, om ordet kan aflæses.

»I Danmark har vi det synspunkt, at der kun må være én stavemåde af de enkelte ord. Og det er efter min mening dybt skadeligt. Vi er selvfølgelig nødt til at have nogle principper, men der findes andre ordbøger nok til, at folk kan finde en måde at stave deres ord på«.

LÆS OGSÅ

For så længe der tales dansk i Folketinget og i hæren, er det ifølge Normann Jørgensen umuligt at slå sproget ihjel.

»Men at man kun må gøre tingene på én måde, begrænser de muligheder, vi giver hinanden for at udtrykke os. Heldigvis ser den unge generation stort på det«.

Når det er sagt, er han glad for, at der i den nye udgave af retskrivningsordbogen er mere valgfrihed. Så man nu selv må vælge, om initialforkortelser som ’bh’ og ’bmx’ skal skrives med store eller små bogstaver. Og at der nu er valgfrihed mellem ’akvarie’ og ’akvarium’.

»Men de har også reduceret i antallet af dobbeltformer, og det er trist, for det begrænser friheden. De burde milliondoble antallet«, siger han.

Langt mellem tale og skrift
Ifølge tidligere formand for Sprognævnet, Niels Davidsen-Nielsen, er det ikke nogen farbar vej, at folk bare staver, som de har lyst – eller at dobbeltformerne får lov at blomstre frit:

»Så ender det i kaos. Jeg mener, at en forholdsvis snæver normering, som er baseret på en grundig beskrivelse, er den rette vej at gå«, siger han.

Den nye udgave af retskrivningsordbogen rummer først og fremmest kosmetiske ændringer på overfladen af et system, som i bund og grund trænger til at blive revideret, mener Frans Gregersen.

Det danske skriftsprog ligger nemlig meget langt fra talesproget. Og for nogle år siden foreslog han i Sprognævnet en radikal retskrivningsreform, hvor man staver ordene, som man siger dem.

LÆS OGSÅ

»Men i virkeligheden er retskrivningsreformen sat i gang nu, den foregår bare i de sociale medier. Og så er det ikke en reform, der sigter på at nærme skriftsproget til talesproget, som jeg foreslog. Det er en reform, der er ude på at målrette skriften til de begrænsninger, der er på en telefon- eller computerskærm. Så alt, hvad der forkorter, er bedst, og alt, hvad der forlænger, er en pest. Derfor skriver man bare ’r’, når man mener ’er’«.

Dansk Sprognævn har ryddet op i dobbeltformerne, så man ikke længere kan skrive ’køknet’ men kun ’køkkenet’ og ikke længere ’regelen’ men kun ’reglen’. Der er også sket ændringer af sær- og sammenskrivningen af forbindelser, så man i en række tilfælde selv bestemmer, om man vil skrive ’udenfor døren’ eller ’uden for døren’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er alt sammen udmærket, men nu er det oplagt for Sprognævnet at gå i gang med at studere, hvilke normer for skriftsprog der hersker i de sociale medier, mener Frans Gregersen.

»Det ville være spændende at undersøge, hvordan en ordbog ville se ud, hvis den skulle dække det, der sker i de sociale medier og på sms«.

En skandale
Det er svært for et sprognævn at få lov at pille bare det mindste ved reglerne i retskrivningsordbogen, fordi danskerne er konservative, når det gælder deres skriftsprog. Og mange har svært ved at acceptere selv små ændringer, som at det nu er lige så korrekt at skrive ’gymnasie’ som ’gymnasium’.

Men ifølge professor ved Syddansk Universitet Henrik Galberg Jacobsen, der har skrevet doktordisputats om retskrivning, var det på høje tid, at det blev muligt.

»Det er en skandale, at valgfriheden ikke blev indført ved revideringen af ordbogen i 1986. Det blev brugt meget allerede dengang, men det var en af Bertel Haarders mærkesager, han ville ikke have det, det var ikke dannet nok«, siger han.

Det er altid irriterende for folk, der har lært noget bestemt, at skulle aflære det igen. Det er en af grundene til, at vi går så meget op i retskrivningen. En anden er, at retskrivningsændringerne rammer nøjagtig det segment, der er meget skrivende og talende.

LÆS OGSÅ

Og derfor blusser der ofte en voldsom debat op, når skriftsproget bliver ændret, mener formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge. Han synes faktisk, at Sprognævnet har fundet en meget fin balance i den nye udgave af retskrivningsordbogen. Det er bare alle os andre, der er noget galt med:

»Sprognævnet er lydhøre over for, hvad der foregår, og samtidig er de lidt konservative. Det burde gælde for alle politiske systemer. Nu kommer der lidt valgfrihed, hvor vi gamle elefanter kan få lov at stikke snablen i vejret og hyle over, at man nu må skrive ’evangelie’. Men alt, hvad der står i retskrivningsordbogen, står der, for at vi skal kunne kommunikere med og forstå hinanden«.

»Den er jo ikke lavet for at jorde nogen. Og ændringerne sker for at imødekomme vores sproglige adfærd«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce