0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
THOMAS BORBERG (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

retskrivning. Når vi sms'er opfinder vi vores egne funktionelle retskrivningsregler.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er fløjtende ligeglade med, at vi nu må skrive 'kvajebajer' og 'ommer'

Sig goddag til den nye retskrivningsordbog - hvis du altså gider.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dybest set er det kun vigtigt for professionelle sprogbrugere og folk, der formulerer sig i officielle skrivelser, at ’majonæse’ fremover igen kun kan staves ’mayonnaise’. Og at ’brandbeskatning’ fra næste fredag er en del af det officielle ordforråd.

For det er kun dem, der retter sig efter retskrivningsordbogen, mens de fleste andre gør, som det passer dem.

Uden for retskrivningsordbogen, der udkommer i en ny udgave om en uge, findes der nemlig en funktionel retskrivning, som vi bruger, når vi skriver på Facebook eller på sms og har brug for at kommunikere hurtigt, effektivt og intimt. Og den funktionelle retskrivning er fløjtende ligeglad med, at det nu er tilladt at skrive ’kvajebajer’ og ’ommer’ og valgfrit, om man vil skrive ’it’ eller ’IT’.

LÆS OGSÅ

»I de senere år har folket lavet deres helt egen retskrivning i de sociale medier. Og derfor har man nu en radikalt ny situation. Nemlig at retskrivningen kun normerer Det Kgl. Teaters breve og Undervisningsministeriets bekendtgørelser«, siger medlem af Sprognævnet og leder af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, Frans Gregersen.

»Men når kontorchefen sender en mail eller en sms hjem til sin kone, er det den funktionelle retskrivning, han bruger«.

Dybt skadeligt
Der er blevet plads til mere end 4.000 nye ord i den fjerde udgave af retskrivningsordbogen. Reglerne om brugen af bindestreger og forkortelser er ændret. Og ’majonæse’ har efter 26 års prøvetid i ordbogen tabt til ’mayonnaise’.

Men skolerne skal stadig bruge energi på at lære eleverne, hvor mange bindestreger der skal være i væg-til-væg-tæppe, og om det hedder indenfor i et eller to ord.

En anden sprogekspert, professor Jens Normann Jørgensen, så faktisk helst, at man afskaffede retskrivningsordbogen. For om der er apostrof i succes’en, spiller ingen rolle for, om ordet kan aflæses.

»I Danmark har vi det synspunkt, at der kun må være én stavemåde af de enkelte ord. Og det er efter min mening dybt skadeligt. Vi er selvfølgelig nødt til at have nogle principper, men der findes andre ordbøger nok til, at folk kan finde en måde at stave deres ord på«.

LÆS OGSÅ

For så længe der tales dansk i Folketinget og i hæren, er det ifølge Normann Jørgensen umuligt at slå sproget ihjel.

»Men at man kun må gøre tingene på én måde, begrænser de muligheder, vi giver hinanden for at udtrykke os. Heldigvis ser den unge generation stort på det«.

Når det er sagt, er han glad for, at der i den nye udgave af retskrivningsordbogen er mere valgfrihed. Så man nu selv må vælge, om initialforkortelser som ’bh’ og ’bmx’ skal skrives med store eller små bogstaver. Og at der nu er valgfrihed mellem ’akvarie’ og ’akvarium’.

»Men de har også reduceret i antallet af dobbeltformer, og det er trist, for det begrænser friheden. De burde milliondoble antallet«, siger han.

Langt mellem tale og skrift
Ifølge tidligere formand for Sprognævnet, Niels Davidsen-Nielsen, er det ikke nogen farbar vej, at folk bare staver, som de har lyst – eller at dobbeltformerne får lov at blomstre frit:

»Så ender det i kaos. Jeg mener, at en forholdsvis snæver normering, som er baseret på en grundig beskrivelse, er den rette vej at gå«, siger han.

Den nye udgave af retskrivningsordbogen rummer først og fremmest kosmetiske ændringer på overfladen af et system, som i bund og grund trænger til at blive revideret, mener Frans Gregersen.

Det danske skriftsprog ligger nemlig meget langt fra talesproget. Og for nogle år siden foreslog han i Sprognævnet en radikal retskrivningsreform, hvor man staver ordene, som man siger dem.

LÆS OGSÅ

»Men i virkeligheden er retskrivningsreformen sat i gang nu, den foregår bare i de sociale medier. Og så er det ikke en reform, der sigter på at nærme skriftsproget til talesproget, som jeg foreslog. Det er en reform, der er ude på at målrette skriften til de begrænsninger, der er på en telefon- eller computerskærm. Så alt, hvad der forkorter, er bedst, og alt, hvad der forlænger, er en pest. Derfor skriver man bare ’r’, når man mener ’er’«.

Dansk Sprognævn har ryddet op i dobbeltformerne, så man ikke længere kan skrive ’køknet’ men kun ’køkkenet’ og ikke længere ’regelen’ men kun ’reglen’. Der er også sket ændringer af sær- og sammenskrivningen af forbindelser, så man i en række tilfælde selv bestemmer, om man vil skrive ’udenfor døren’ eller ’uden for døren’.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden