Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

retskrivning. Når vi sms'er opfinder vi vores egne funktionelle retskrivningsregler.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er fløjtende ligeglade med, at vi nu må skrive 'kvajebajer' og 'ommer'

Sig goddag til den nye retskrivningsordbog - hvis du altså gider.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dybest set er det kun vigtigt for professionelle sprogbrugere og folk, der formulerer sig i officielle skrivelser, at ’majonæse’ fremover igen kun kan staves ’mayonnaise’. Og at ’brandbeskatning’ fra næste fredag er en del af det officielle ordforråd.

For det er kun dem, der retter sig efter retskrivningsordbogen, mens de fleste andre gør, som det passer dem.

Uden for retskrivningsordbogen, der udkommer i en ny udgave om en uge, findes der nemlig en funktionel retskrivning, som vi bruger, når vi skriver på Facebook eller på sms og har brug for at kommunikere hurtigt, effektivt og intimt. Og den funktionelle retskrivning er fløjtende ligeglad med, at det nu er tilladt at skrive ’kvajebajer’ og ’ommer’ og valgfrit, om man vil skrive ’it’ eller ’IT’.

LÆS OGSÅ

»I de senere år har folket lavet deres helt egen retskrivning i de sociale medier. Og derfor har man nu en radikalt ny situation. Nemlig at retskrivningen kun normerer Det Kgl. Teaters breve og Undervisningsministeriets bekendtgørelser«, siger medlem af Sprognævnet og leder af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, Frans Gregersen.

»Men når kontorchefen sender en mail eller en sms hjem til sin kone, er det den funktionelle retskrivning, han bruger«.

Dybt skadeligt
Der er blevet plads til mere end 4.000 nye ord i den fjerde udgave af retskrivningsordbogen. Reglerne om brugen af bindestreger og forkortelser er ændret. Og ’majonæse’ har efter 26 års prøvetid i ordbogen tabt til ’mayonnaise’.

Men skolerne skal stadig bruge energi på at lære eleverne, hvor mange bindestreger der skal være i væg-til-væg-tæppe, og om det hedder indenfor i et eller to ord.

En anden sprogekspert, professor Jens Normann Jørgensen, så faktisk helst, at man afskaffede retskrivningsordbogen. For om der er apostrof i succes’en, spiller ingen rolle for, om ordet kan aflæses.

»I Danmark har vi det synspunkt, at der kun må være én stavemåde af de enkelte ord. Og det er efter min mening dybt skadeligt. Vi er selvfølgelig nødt til at have nogle principper, men der findes andre ordbøger nok til, at folk kan finde en måde at stave deres ord på«.

LÆS OGSÅ

For så længe der tales dansk i Folketinget og i hæren, er det ifølge Normann Jørgensen umuligt at slå sproget ihjel.

»Men at man kun må gøre tingene på én måde, begrænser de muligheder, vi giver hinanden for at udtrykke os. Heldigvis ser den unge generation stort på det«.

Når det er sagt, er han glad for, at der i den nye udgave af retskrivningsordbogen er mere valgfrihed. Så man nu selv må vælge, om initialforkortelser som ’bh’ og ’bmx’ skal skrives med store eller små bogstaver. Og at der nu er valgfrihed mellem ’akvarie’ og ’akvarium’.

»Men de har også reduceret i antallet af dobbeltformer, og det er trist, for det begrænser friheden. De burde milliondoble antallet«, siger han.

Langt mellem tale og skrift
Ifølge tidligere formand for Sprognævnet, Niels Davidsen-Nielsen, er det ikke nogen farbar vej, at folk bare staver, som de har lyst – eller at dobbeltformerne får lov at blomstre frit:

»Så ender det i kaos. Jeg mener, at en forholdsvis snæver normering, som er baseret på en grundig beskrivelse, er den rette vej at gå«, siger han.

Den nye udgave af retskrivningsordbogen rummer først og fremmest kosmetiske ændringer på overfladen af et system, som i bund og grund trænger til at blive revideret, mener Frans Gregersen.

Det danske skriftsprog ligger nemlig meget langt fra talesproget. Og for nogle år siden foreslog han i Sprognævnet en radikal retskrivningsreform, hvor man staver ordene, som man siger dem.

LÆS OGSÅ

»Men i virkeligheden er retskrivningsreformen sat i gang nu, den foregår bare i de sociale medier. Og så er det ikke en reform, der sigter på at nærme skriftsproget til talesproget, som jeg foreslog. Det er en reform, der er ude på at målrette skriften til de begrænsninger, der er på en telefon- eller computerskærm. Så alt, hvad der forkorter, er bedst, og alt, hvad der forlænger, er en pest. Derfor skriver man bare ’r’, når man mener ’er’«.

Dansk Sprognævn har ryddet op i dobbeltformerne, så man ikke længere kan skrive ’køknet’ men kun ’køkkenet’ og ikke længere ’regelen’ men kun ’reglen’. Der er også sket ændringer af sær- og sammenskrivningen af forbindelser, så man i en række tilfælde selv bestemmer, om man vil skrive ’udenfor døren’ eller ’uden for døren’.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden