Nye medier
På baggrund af en undersøgelse, som Filip Wallberg fra SDU har foretaget for Politiken, stiller vi skarpt på nogle af de nye nichemedier, der ved hjælp af Facebook kommer ud til en større befolkning end tidligere.
Anden del handler om den 37-årige standupkomiker Michael Schøt, der står bag den politisk satiriske facebookkanal Schøtministeriet.
Han holder selv Politiken, Berlingske og Weekendavisen.
Michael Schøt står i et lille studie med en hvid skjorte med opslåede flipper og er ved at binde et sort slips. Ved siden af ham er en papvæg med et billede af hans gamle lejlighed klipset op på to stativer, og foran står et skrivebord. Her sætter han sig ned for at levere denne uges tale til Schøtministeriets 89.100 facebookfølgere.
I dag handler talen om Sophie Løhdes nye store offentlighedsreform. Eller måske mangel på samme, hvis du spørger Michael Schøt. Efter at have afleveret sine to børn i børnehave har han lagt sidste hånd på talen på en nærliggende café. Nu er han så klar, som han bliver. Slipset er bundet. Michael Schøts gode ven og tv-fotograf Andreas Martin trykker record.
Sådan er det hver uge. Og har været det de sidste fire år. Michael Schøt udsender hver fredag en video på godt syv minutter, der omhandler en aktuel nyhed. Ofte en politisk nyhed. Egentlig mimer talen dronningens nytårstale, men den kunne lige så godt ligne en nyhedsudsendelse.
Michael Schøt står bag et af de nye medier, som ifølge en ny undersøgelse fra Center for journalistik på Syddansk Universitet har fået en markant stemme i det etablerede mediebillede gennem Facebook.
Små medier får store stemmer på FacebookSchøtministeriet er en del af et nybrud i det danske mediebillede.
Undersøgelsen viser, at medier, der ligesom Schøtministeriet har få ansatte og små budgetter, formår at komme lige så langt ud på Facebook som store etablerede massemedier som Politiken.
'Jeg er ikke journalist'
Michael Schøt vil ikke selv kalde Schøtministeriet et medie. Men med et seertal på mellem 40.000 og 100.000 per tale ved han godt, at han skal tage det, han laver, seriøst.
»Jeg er ikke journalist. Jeg er komiker, men jeg er bevidst om, at i takt med at folk begynder at tage det, jeg laver, mere alvorligt, er jeg også nødt til at gå til det med større alvor«, siger han.
De fleste af talerne omhandler ikke emner, der direkte påvirker folks måde at handle på. Når Michael Schøt debatterer det amerikanske indrejseforbud, er det oplysende, men det har ikke den store betydning for de fleste danskeres hverdag. Men enkelte gange kan talerne potentielt få konsekvenser for folk, der agerer på baggrund af dem.
»Jeg var for eksempel meget i tvivl, om jeg skulle diskutere HPV-vaccinen. Jeg ved fra mails og facebookbeskeder, at folk tager det, jeg siger, alvorligt, og det kan jeg ikke ignorere. Derfor brugte jeg meget tid på at læse op på fakta og finde ud af, hvad der var op og ned i forhold til vaccinerne. HPV-vaccinen er noget, du skyder ind i blodet, så hvis jeg påvirker folk til at handle på en bestemt måde, er det vigtigt, at jeg har styr på fakta«, forklarer han. I de fleste tilfælde holder han sig ellers til retorisk leg for at udstille de ofte absurde situationer, han tager op.
Hul i troværdigheden
Det er Michael Schøts oplevelse, at den politiske satire i øjeblikket har en journalistisk funktion. Lidt ligesom ’The Daily Show’ har det i USA – særligt da Jon Stewart var vært.
»Der er et hul i troværdigheden hos journalister, og det er også det hul, som fake news bliver ved med at prikke i. De etablerede medier har i lang tid været i en nedadgående spiral på jagt efter klik. Men generelt begynder medierne at lave betalingsmure og få penge ind på den rigtige måde. Derfor har jeg også tiltro til, at medierne nok skal rejse sig igen«, siger han.
Dybest set gider Michael Schøt ikke sidde på den journalistiske piedestal, nogle af hans seere kommer til at sætte ham op på. Ikke alle kan nemlig afkode satiren, når den mimer de rigtige nyheder.
»Selvfølgelig er komik, når det er bedst, noget, der får folk til at reflektere over vores samfund, men dansk journalistik har et tårnhøjt niveau, og mit show bliver ved med at have den funktion, det har nu«.
Kommer der et tidspunkt, hvor der ikke er brug for Schøtministeriet?
»Jeg tror altid, at satire vil være her, men det er klart, at jeg kommer til at få en anden rolle. Folk søger mod satire lige nu. Jeg tror, en del af tiltrækningen ligger i, at jeg er fri. Jeg kan pointere fejl og mangler hos både journalister og politikere. Folk finder det befriende i en tid, hvor det kan være svært at afgøre, om medierne bare jagter klik. Men jeg er uenig i, at der ikke er andre steder at gå hen. Alle de ting, jeg siger, kommer jo fra medier. Jeg dobbelttjekker altid fakta, hvis jeg kan, og sørger for at få mere end én kilde på, men mine historier kommer fra medierne«.
Ikke muligt uden Facebook
Schøtministeriet startede som en del af komiker og illustratorduoen Wulff Morgenthalers univers, røg sidenhen på YouTube, men ligger nu kun på Facebook. Og uden den lette adgang til de mange følgere, som det sociale medie giver, tror Michael Schøt ikke, at hans videoer var blevet en succes.
Også selv om han i dag modtager donationer på gennemsnitligt syv kroner per video fra godt 1.200 brugere, der abonnerer via en hjemmeside.
»Det havde ikke været muligt uden Facebook og den demokratisering af medierne, der er kommet med internettet. Jeg prøver altid at understrege, at jeg først og fremmest er komiker. Jeg lever af at lave standup, og så laver jeg det her i min fritid. Hvis ikke det var så nemt, havde jeg ikke gjort det«, forklarer han.
»Så havde det måske været gennem en tv-station, og så havde produktet også været noget andet«, siger han.
Det hele startede faktisk på TV 2 Zulu, hvor Michael Schøt sammen med et par komikerkollegaer lavede programmet ‘Zulu News’. Det gik godt, indtil kanalen rykkede deres sendetidspunkt, de mistede seere, og i sidste ende lukkede Zulu programmet ned. Og det er svagheden ved de etablerede medier og styrken ved hans eget, siger han. At han ikke er afhængig af gode seertal og derfor kan være konsistent i sine udgivelser.
Nej til DR-tilbud
Af samme årsag sagde han også pænt nej tak, da DR 2 ringede med et tilbud.
»Det er vigtigt med en institution som DR, men der er for mange mellemledere til det, jeg vil. Jeg er ligeglad med seertal. Jeg bliver ved med at gøre det skarpere og bedre«, siger han.
Talen er slut. Kameraet er slukket. Hurtigt og sikkert klipper Andreas Martin de mange klip til den endelige video.
Nu har Michael Schøt ikke mere tid. Han skal nemlig skynde sig hen til den nærmeste café med god uploadhastighed, så folket kan få deres tale fra Schøtministeriet klokken 12.
fortsæt med at læse


























