Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Du ville ikke være i stand til at få et job som gadebetjent«: Debat med Klaus Riskær Pedersen på DR2 løb helt af sporet

»Jeg er så hamrende træt af at høre på jer, så regelrette og rethaveriske og bedrevidende og irettesættende. Tag dog for pokker at vågne op«, svarede Klaus Riskær Pedersen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er debatter, der kommer stille fra start, og så er der debatter, der kommer skævt fra start.

Sidstnævnte skete for Clement Kjersgaard i Debatten på DR-tv torsdag aften, hvor emnet var ’Tid til nye partier’.

Her skulle Kim Grenov fra Kristendemokraterne, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og så Klaus Riskær Pedersen fra partiet af samme navn debattere med de etablerede partier.

Afsporingen skete kort inde i programmet, da DR’s præsentation af finansmanden fokuserede på hans tidligere domme og fængselsstraf.

Værten ville vide, om vælgerne kan have tillid til Riskær med den fortid, og da Riskær affejer det med »nogle fortidige ting, jeg har lagt bag mig«, stak det af.

Kjersgaard holdt fast og ville også tale fortiden, mens Riskær ville se frem.

»Men Clement, vi har ligesom været der nu. Hvis vi sammentæller tv-minutterne, hver gang der er blevet sagt, at jeg er en svindler og bedrager..., jeg kan ikke engang huske det. Jeg vil foreslå, at vi smider manden væk og i stedet går efter bolden. Det er faktisk derfor, jeg er kommet«, siger han og understregede, at han via e-mail blev inviteret til at diskutere politik.

Finansmanden påpegede, at han havde været ramt af modgang.

Clement: Du bliver jo ikke ramt af modgang, du bliver ramt af forbrydelser?

Riskær: »Jeg bliver ramt af modgang, når jeg ender i et retssystem, hvor nogle handlinger, jeg har været ansvarlige for, bliver defineret og udlagt som lovbrud. Som jeg derefter står ansvarlig for og står ansvarlig for i en retssag, og jeg møder op, og der bliver afsagt en dom, og jeg afsoner en personlig frihedsberøvelse«.

»Og dér står jeg sådan set til ansvar for de handlinger, som jeg har været ansvarlig for, og de er blevet tolket som værende lovovertrædende. Og det er jo modgang Clement, det er jo ikke noget, jeg havde regnet med«.

Har du begået forbrydelser?

»Jeg har begået lovovertrædelser. Det er jo blevet pådømt ved domstolene«.

Så du har begået forbrydelser?

»Lige så snart, du begynder på det der, begynder du at lægge en semantik oven i det. Du begynder at personkarakterisere det«.

Du kan ikke blive gadebetjent

Bedre blev det ikke, da det konservative byrådsmedlem på Frederiksberg og folketingskandidat Nicolaj Bøgh, blev spurgt, om han mener, at Riskær er værdig til at sidde i Folketinget.

»Nej, og det er jo også derfor, at vi har den bestemmelse i grundloven, som handler om, at hvis man har begået lovovertrædelser, som gør en uværdig i almindelig omdømme, så mister man sin valgbarhed. Det, mener jeg faktisk, er utroligt relevant«, siger han.

Det er sådan ifølge grundloven, at selvom en person er opstillingsberettiget til Folketinget og måske opnår valg, skal alle valgte medlemmer erklæres som valgbare af det nyvalgte folketing efter et valg.

Nicolaj Bøgh mente ikke, at Klaus Riskær Pedersen med sin domstolsdømte fortid, bør få sæde blandt de 179 lovgivere i Folketinget.

»Du har jo ikke vist nogen som helst vilje til at erkende, at du har begået forbrydelser. Og det viser du også nu. Hvordan kan du være lovgiver i det her land? Og så siger du, at du har en ren straffeattest, men sagen er jo den, at du har en plettet straffeattest. Du ville ikke være i stand til at få et job som gadebetjent«, siger Nicolaj Bøgh.

Kort efter blev det nok for Riskær:

»Det er fint, at du er så poleret, og det er alle dine 178 andre kolleger. Og jeg er så hamrende træt af at høre på jer så regelrette og rethaveriske og bedrevidende og irettesættende. Tag dog for pokker at vågne op«, siger Klaus Riskær Pedersen.

»Jeg gider ikke blive lavet om til en Stein Bagger, fordi det passer i jeres politiske halløj. Jeg er blevet stillet på af 42.000 mennesker på tre måneder«.

Hvis man blev klogere på én ting under den de 1.28 minutters tv fra Debatten er det, at der vil komme langt flere sammenstød mellem de etablerede partier, og så partiet Klaus Riskær Pedersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden