Elegante Genaux begyndte koncerten i en tætsiddende guldbronzeret sag og sluttede i løs, lyserød silke. Begge dele temmelig udfordrende sager, der smukt matchede vildskaben og sensualiteten i de furiøse og ekstremt følelsesladede 1700-talsarier, hun i øjeblikket turnerer i Europa med - sammen med barokspecialisterne i Concerto Köln.
Skarpslebet stemme og betagende karisma Oplevelsen af den fyrige, amerikanske sangerinde og det sprøde tyske barokensemble blev hverken dårligere eller mere forudsigelig af at være noget af et deja-vu af hendes succesfulde besøg hos Concerto Copenhagen i januar. LÆS OGSÅSangerinde: 'Barok har samme rytme som techno' Godt nok sang hun også dengang arier af Georg Friedrich Händel og den mere ukendte samtidige Johann Adolph Hasse i forsøget på at sætte fokus på de tos sangermuse Faustina Bordoni - og godt nok spillede Concerto Köln aggressivt og elastisk med et musikideal ikke så fjernt fra deres københavnske søsterensemble. Men Genaux viste også denne tirsdag en skarpslebet stemme og betagende karisma.
Et borende blik Mørke øjne og et intenst borende blik hører til varemærkerne, og når den slags spil er den visuelle side i vanvidsarier som Hasses 'Nom meno vil' og 'Di quell'acciaro al lampo' fra operaerne 'Numa Pompilio' og 'Solimano', som vi vist begge endnu har til gode på en dansk scene, er der nok at forholde sig til. Genaux viste hele spektret af sin store sangteknik. Fra de store toneranker i uakkompagneret fri dressur til hviskende intensitet. Koncertens højdepunkt blev Hasses store arie 'Piange quel fonte' fra 'Numa Pompilio', hvor Benoît Laurent på barokobo i små 15 minutter spillede duet med Genaux' perlende stemme. LÆS OGSÅSpeedsyngende stjerne hamrede effektfuldt igennem Ultraslowmotion og kølig skønhed som en klar sommeraften. Men gribende og med en gennemført holdning, der meget godt passede til den 42-årige Genaux' erfaring.
Instrumentalt mellemlægspapir Ikke alt, hvad Concerto Köln havde valgt at lægge ind som instrumentalt mellemlægspapir, havde helt samme fascinationskraft som koncertens vokale del. Ikke mindst den lidt anonyme indledning - en lille koncert for flere instrumenter af temmelig ukendte Dall'Abaco. På samme måde kom det lange uddrag af Händels adstadige 'Water Music' indimellem til at virke vel kontrolleret og en smule tilbageholdt. LÆS OGSÅGuide: Sommerens sidste festivaler Den pointe blev kun tydeligere af at mærke de spilleglade musikeres legende omgang med toner og fraseringer i en klangskøn obokoncert af Vivaldi, lige før Genaux lukkede leddet til pausen med en ilter arie af Hasse. Benoît Laurent som oboist kunne i øvrigt sagtens have trukket et koncertprogram hjem som enlig solist, men alle præstationer kommer nok til at blegne i selskab med Vivica Genaux.