I årevis havde Morten ’Aron’ Larsen, guitarist i syrerockbandet Spids Nøgenhat, lyttet til sangen ’South of the Border’ om en mand, der tager til Mexico for at købe pot.
Sådan en sang ville han også lave. Resultatet blev ’Lolland Falster’, der er en historie om en udflugt til »den danske pendant« til Mexico.
På sangens musikvideo kaster solen lange stråler ind i et rødt folkevognsrugbrød, der kører ud ad en landevej med gyldne kornmarker på begge sider. Med om bord er de fem medlemmer af Spids Nøgenhat.
Frontmand Uffe ’Guf’ Lorentzen har stukket hovedet ud ad en siderude og skråler mod vinden:
Svinene har slået ring om Staden igen
Udkantsdanmark har min accept / for jeg skal ikke have noget medicin på recept
Men der er mere på spil i sangteksten end jagten på tjald.
»Hvad har du taget? Hvad har du taget? Hvad har du taget i dag? Spids Nøgenhat!«»Sangen handler selvfølgelig om, at der er en meget restriktiv lovgivning. Så på den måde er det en politisk sang«, som Morten ’Aron’ Larsen konstaterer.
»Men den handler også om et mentalt Udkantsdanmark. Vi er mange, der lever uden for politikernes søgelys. Politikerne kunne godt tænke sig, at vi var mere ligesom dem. Lolland Falster er et billede på det. Der er to parallelle slags Danmark – et ’Overdanmark’, der har én synsvinkel, og så os andre, der har en anden«.
Hjemstavnssangen blomstrer
’Lolland Falster’ er bare en ud af en række nye sange om Danmark, hvor musikere forholder sig til og tager stilling til de danske værdier. Og især siden starten af 00’erne har musikere indskrevet bestemte byer, egne eller hele Danmark i deres sange for at pege på problemer i samfundet, i politik eller bare generelt med den danske mentalitet – eller slet og ret hylde hjemlandet.
Ytringsfriheden er altså bedst, når den ikke udfordrer DF's politiske verdensbilledeTendensen har altid eksisteret i dansksproget musik. Men den er blevet mere fremtrædende de senere år og især gennem en ny bølge af hjemstavnssange, forklarer musiker og ph.d. i musikvidenskab Henrik Marstal.
»Nordjyske kunstnere som Allan Olsen og Klondyke skriver sange, der hylder deres egn. På overfladen handler det om at fortælle både hinanden på egnen og i resten af landet, at her er godt at være. Men jeg tror også, at det er udtryk for en kollektiv frustration over at føle sig dømt ude i de politiske debatter, fordi man kommer fra et randområde«, siger han.
Lektor i musikvidenskab på Aarhus Universitet Charlotte Rørdam Larsen har bidt mærke i den samme tendens.
»I dag omtaler mange yderområderne ’respektløst’, og det er ikke en særlig gammel tendens. Hvis man for eksempel bor på Lolland eller Falster, har man ikke lyst til hele tiden at blive refereret til som ’den rådne banan’. Og derfor ser man nu de her stemmer fra provinsen eller yderområderne, som hævder en kvalitet ved dem. Det er en protest mod den generelle fremstilling«, siger hun.
Modsat Spids Nøgenhat vælger de fleste at trække på deres egen hjemstavn, som også kan være hovedstaden eller en af dens bydele.
Vendelboens sang
En af dem, der har bragt et yderområde tilbage på danmarkskortet via musikken, er altså sanger og vendelbo Allan Olsen. På hans seneste album, ’Jøwt’, fremfører han nogle af sangene på vendelbomål, og han nævner flittigt hjemegnen i sangene med stedsangivelser, som sandsynligvis kun vækker genklang blandt indbyggere i området. Og på den måde bliver det som at have en samtale med sin familie, forklarer sangeren. Som når han i sangen ’Hjørringvej’ synger om en køretur med sin mor.
Kører med min mor ud ad Hjørringvej
Forsigtigt gennem mange slags sne
Gammelsne der tynger de alvorsfulde graner
Nysne der fyger over Bækmojen’ marker
Og lægger sig på tværs af Hjørringvej
Sangene er blevet omtalt som en hyldest til det nordjyske område, men det vil Allan Olsen ikke selv kalde dem.
»Det ligger i den kultur, jeg kommer fra, at man ikke rigtig hylder noget«, siger han.
Derimod er sangene en måde at hive et bestemt hjørne af landet frem på – og understrege, at i de hjørner foregår der helt almindelige ting, som der også kunne ske i de større byer.
»Men de steder kan samtidig ikke rigtig få lov til at være der. Fra beslutningstagernes og mediernes side betragter man yderområderne som noget, der skal diagnosticeres«, siger han.
Holder folkesjælen i live
En lignende tankegang finder man hos rapperen Jonny Hefty, der ofte har brugt hjembyen Aalborg som omdrejningspunkt i sine sange.
»Det har meget været de samme drenge fra Nørrebro, der har fået al opmærksomheden. Men andre byer er på vej til at blive lige så interessante«, siger han og tilføjer:
»Og i en tid, hvor lokale særpræg og dialekter forsvinder lidt i strømmen, holder jeg folkesjælen og lokale udtryk og talemåder i live i min musik«, siger rapperen, som trods sin begejstring for sin by ikke har været bleg for at sende »lussinger« af sted mod byens mentalitet, der i hans øjne er præget af, at man sætter sit lys under en skæppe.
To generationer spiller op til fremtiden»Men der er intet at være flov over. Vi har lige så meget at byde på her i Aalborg som alle mulige andre steder«, fastslår han.
I en periode skiftede han Aalborg ud med København som bopæl, men vendte tilbage igen. Som han siger:
»Det er Aalborg, som Jonny Hefty er konge i«.
Til hovedstaden og tilbage igen
Skiftet har han rappet om sammen med den aarhusianske rapper Jøden:
Flyttede til Hovedstaden og tilbage igen
for folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne
De danske sange vender verden ryggenAt markere sit territorium med sin rap er en tradition, der især stammer fra 1980’ernes hiphopkultur i USA, forklarer musikforsker Henrik Marstal.
»Det var en måde at lufte en personlig identitet på. En følelse af at høre til. Men selv om det handlede om et meget lokalt sted, kunne man overføre det til sin egen hjemstavn«, siger han.
I Danmark landede den første hiphop også i 1980’erne, men især i 1990’erne blev den udbredt med Den Gale Pose og Østkyst Hustlers.
»I hiphop fylder hjemstavnsaspektet meget, fordi hiphop handler om at berette om sin identitet, og hvem man selv er i forhold til verden. Det er der, dansk hiphop for alvor har fået energi«, siger Henrik Marstal og tilføjer, at det er den tendens, man nu også ser i rock og pop – selv om hjemstavnssange altid har været en markant del af den danske sangskat.
’Gi’ mig Danmark tilbage’
For der er intet nyt i at besynge sit land eller sin hjemstavn. Men omdrejningspunktet for sangskriverne har ændret karakter i tidens løb. Tilbage i 1800-tallet hyldede fædrelandssangene det danske landskab eller historiske begivenheder, og hyldestsangen hængte ved.
Som når bandet Ulige Numre synger om ’København’, når Nik & Jay mindes deres opvækst i ’Forstadsdrømme’, eller når Raske Penge sender en hyldest til mangfoldigheden i Københavns Nordvestkvarter med sangen ’Bor her’.
»Det er min fornemmelse, at flere og flere sangskrivere føler en forpligtelse til at sige noget om Danmark. Det er blevet normalt og en tradition, at man en gang imellem siger noget om det land, man bor i«, siger Henrik Marstal.
Politikens anmeldere: Her er årets bedste danske albumsMen udviklingen er i tidens løb drejet hen imod, at danmarkssangene i højere grad sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark, som landet og politikken tager sig ud i dag, også er det, vi ønsker. Som sangerinden Natasja spurgte i 2007 i sangen ’Gi’ mig Danmark tilbage!’:
Ey Danmark, hvad sker der for dig?
Hun savnede det gamle, frisindede Danmark:
Hvor en fri fugl var fri
og hvor man mente hvad man sagde
Det er blevet vanskeligt per automatik at hylde alt, hvad der er dansk, som man gjorde i tidligere tider, forklarer Charlotte Rørdam Larsen.
»Man har altid en dagsorden, når man gør det. De versioner, der er af danmarkssange, tolker på ’det danske’. Det er altid det danske set fra en kritisk vinkel«, siger hun.
Den politiske debat
En meget direkte og umiddelbar kritik mod danske forhold finder man i sangen ’Danmark’ af bandet Suspekt, som er en aggressiv reaktion på den nationale tilstand.
»Er det virkelig det her, vi vil som land«, spørger Suspekt-medlemmet Emil ’Orgi-E’ Simonsen retorisk.
»Sangen blev til ud fra et irritationsmoment og en forundring over, hvordan det danske flag bliver brugt i dag, for eksempel som symbol for virksomheder eller politiske overbevisninger. Det syntes vi var lidt diskriminerende over for alle dem, som ikke nødvendigvis deler synspunkterne. Hvorfor skal man inddrages i den sammenhæng, hvis man har en anden opfattelse?«, siger han.
Det er blevet pinligt at være danskerDen undren var startskuddet for bandet til at tage en større snak om, hvad danskhed egentlig vil sige for dem.
»I 60’erne tog vi i Danmark imod en masse gæstearbejdere, og mange af deres børn er vi vokset op med. De hører nu ind under Dannebrog og er fuldt ud danske, selv om de har mørkere hår. Men alligevel er der hele den her fremmedfjendske diskussion. Det stiller vi os kritisk over for«, siger han.
Og kritikken i danmarkssangene er ofte rettet mod tendenser i samfundet, konstaterer Henrik Marstal.
»For eksempel den polariserede debat mellem indvandrere og danskere. Det bliver lynhurtigt politisk, uden at det nødvendigvis er tænkt sådan. Men sange som eksempelvis Lars Lilholt Bands ’Danmark ligger åben’ gør opmærksom på, at vi er fælles om projektet Danmark. Og hvis vi ikke er det, falder det fra hinanden«, tilføjer han.
Det globale vs. det nationale
I begyndelsen af 00’erne opstod der et stort ønske om at øge fokus på det danske og derfor også et fokus på at høre dansksprogede sange. Og trenden findes ikke kun i Danmark, men i hele Europa, hvor man kunne se, at mange begyndte at købe lokalproduceret musik og sange sunget på eget sprog, fortæller Henrik Marstal.
»Dengang var der ikke mange sange på dansk, men på kort tid opstod en helt ny generation af dansksprogede navne med bred gennemslagskraft såsom Tue West, Marie Key Band, Rasmus Nøhr, Peter Sommer, Nephew og mange andre«, siger Henrik Marstal.
Suspekts voldelige pornorealisme efterlader ar i øregangeneTendensen med at forsøge at fasttømre, hvad der er dansk, er affødt af globaliseringen. Den har medført et behov for at have noget at stå imod med i en verden, der kun bliver større.
»Mange i hele verden er blevet mere globale og nationale på samme tid. Det globale har medført en fornyet interesse for det nationale, og det er i sig selv en global trend«.
Samtidig giver det også en helt anden dimension at synge på dansk, forklarer Love Shops forsanger, Jens Unmack.
»På dansk rammer det én. Du forholder dig til ordene, og de rammer dig. Det giver en umiddelbarhed i oplevelsen, at du bliver ramt direkte af sproget, og specielt hvis der er referencer i, som man kan forholde sig til. Så er det endnu stærkere«, siger han.
fortsæt med at læse
