Et eller andet gik galt søndag nat i USA. For lige pludselig var Kendrick Lamars tredje album, 'To Pimp A Butterfly' til salg på iTunes og tilgængeligt på Spotify. En uge før den planlagte dato.
På Twitter lød der et smæld af vrede fra Lamars pladeselskab, Top Dawg, der gav deres distributør, Interscope, skylden:
»I WOULD LIKE 2 PERSONALLY THANK @Interscope FOR FUCKING UP OUR RELEASE... SOMEBODY GOTS 2 PAY 4 THIS MISTAKE !!!!«.
I resten af verden gik sociale og andre medier til gengæld i glædesdansende 'Breaking'. Hallo! Kendrick Lamars nye album er allerede ude! For dem var et eller andet gået godt.
En stærk efterfølger
Det kan efterhånden ikke rykke særlig meget på blodtrykket, når et album bliver udgivet uden varsel. Det sker hele tiden. Men den 27-årige rapper, Kendrick Lamars opfølger til det musikalsk hovedværk, 'good kid m.A.A.d city' er bare mere imødeset end de fleste andre udgivelser 2015 kan byde på.
LÆS INTERVIEW
Hiphoppens nye konge: »Jeg føler mig som en outcast i musikbranchen«Og efter en enkelt gennemlytning af godt 80 minutters sydende funky og boblende jazzet hiphop med både tungevridende og tankeflækkende rap fra Lamar, må jeg bare konstatere, at pladeselskabet ikke skal være kede af, at det her er sluppet ud.
Jeg er med på at råbe op af glæde. Med 'To Pimp a Butterfly' har Kendrick Lamar skabt en stærk efterfølger. Et sammensat og alligevel helstøbt værk, der udvider kampzonen, graver dybt i musikhistorien og lever op til forventningerne om, at det er Kendrick Lamar, der skal bærer faklen for hiphophistorien lige nu.
Sommerfuglens vrede sang
Med titlen, 'To Pimp a Butterfly' sender Lamar tankerne i retningen af Harper Lees bog, 'To Kill a Mockingbird'. Ikke mindst ved også at knytte sin rap-cyklus an til de samme temaer om racisme og ulighed.
I Los Angeles-ghettoen Compton er der bare ingen nedtonet sydstastsstemning og hverdagshelte. Kendrick Lamar er vred:
»Oh America, you bad bitch/ I picked cotton and made you rich/ Now my dick ain't free«.
Sort stolthed
I det hele taget er Kendrick Lamar optaget af historien. Både den mentale og den musikalske.
Hvor han på 'good kid, m.A.A.d city' fortalte sin personlige fortælling om at overleve opvæksten i Compton udvider han her feltet og stikker hul på den betændte amerikanske byld, der er opstået med sidste års optøjer i Ferguson og den stadig sitrende spænding mellem det hvide og det sorte USA.
Lamar er mere konfrontatorisk, hvis ikke ligefrem militant (som eksempelvis på 'The Blacker The Berry'), men stadig observatøren. Elegant, passioneret og med salve af multi-rim fletter hans vreden ind i refleksioner over sin egen situation som nyrig rapper, kampen mod djævlens fristelser og minder om bedstemors kontante klogskab på 'Institualized' - et forrygende samarbejde mellem Snoop Dogg, Lamar og Bilal, der synger bedstemors sandhed:
»Shit don't change/ until you get up and wash your ass, nigga«.
ANMELDELSE FRA ROSKILDE
Lige ud af Compton og durk ind i hjertetLamar samler tråde fra hele den sorte identitetskamp med referencer til Alex Haleys 'Roots' ('King Kunta'), hiphoprødderne i Zulu Nation ('Complexion'), Boris Gardiners 'Every Nigger Is A Star' ('Wesley's Theory') på et album, hvis cover viser en flok sorte mænd med telefoner, dollarsedler, flasker og børn på armen, der har nedlagt en dommer på plænen foran Det Hvide Hus.
I jazzede tåger
Musikalsk kan han også gå hen og blive en udfordring for dem, der bare vil have gangsterfortællingerne fra 'good kid, m.A.A.d city'.
Lamar har færre hooks og en hel del eksperimenterende hiphop med jazzede tåger, knitrende soul og passager af muskuløs funk. Han er tættere på at skrive sig ind i spoken word traditionen end at smide hoppebolde ind på dansegulvet.
Man kan høre Flying Lotus psykedeliske touch, mærke George Clintons dampende P-funk og selv et popøre som Pharrell Williams er ude i det mindre tilgængelige på 'Alright' (og et ekko af Chief Keefs' 'Don't Like'). Med samples af Isley Brothers, James Brown og Michael Jackson samler Kendrik Lamar også her tråde fra hele den sorte musikhistorie.
Men ingen fylder mere en 2Pac. Der er hilsner til den afdøde rapper og 2Pacs opfordring til som sort amerikaner at handle sig til forandring rimer med bedstemor Lamars råd. Hele 'To Pimp a Butterfly' slutter med et fikseret interview mellem Kendrick Lamar og 2Pac.
Arven fra Compton
I det lys er hovsa-udgivelsen af 'To Pimp a Butterfly' måske slet ikke en smutter alligevel. Den udkom på 20-års dagen for 2Pac's 'Me Against The World'.
Kendrick Lamar viser historien stor respekt, men lyder også som en rapper, der både kan og vil se de store linjer i sine personlige og sociale kommentarer.
På åbningsnummeret bryder Dr. Dre ind per skrattende telefon:
»Yo, what’s up! It’s Dre. Remember the first time you came out to the house? You said you wanted a spot like mine. But remember. Anybody can get it. The hard part is keeping it, motherfucker«.
Måske kommer 'To Pimp a Butterlfy' til at skille vandene, men Lamar lyder som om, han har det, der skal til for at bevare sin position.
fortsæt med at læse
