På guitaristen Jakob Bros nye plade 'December Song' er sangene som sparsomt håndtegnede skitser, hvis blæk er flydt ud under vand.
Man må forlade sig på følelsen for at aflæse dem. Nøjagtig sådan navigerer også de medvirkende musikere, der puster liv i disse sarte lyddigte. Kun simple udkast mødte Bro op med ved optagelserne i New York i december 2012. Resten er kollektiv improvisation. Og resultatet er en stemningsfuld drømmejazz, der svæver roligt af sted som en slags sindstilstand mere end som en styret vision.
LÆS OGSÅ Guitarists hovedværk skriver dansk jazzhistorie
Det er den tredje og sidste udgivelse i trilogien, der indledtes med 'Balladeering' (2009) og udbyggedes med 'Time' (2011). Alle er med veteranen og saxofonisten Lee Konitz som hovedsolist og krumtap i musikken. Men også med guitaristen Bill Frisell som fast samarbejdspartner. Med disse flotte og dyre produktioner har Jakob Bro fået nogle af jazzens største musikere i tale og slået hul på en international karriere.
Bro skriver så enkelt, at man tror, det er løgn. Og får sine stærke medspillere til at spille så diskret, at man igen tror, det er løgn. Og der skal nok være nogle, der har haft svært ved at få øje på substansen i hans musik eller klandrer den for at være begivenhedsløs eller ligefrem søvndyssende. Men det er musik, der appellerer blidt, og som ikke blot tvinger ned i tempo, men også får én til at lytte til detaljerne.
Også på 'December Song' træder fine melodiske strukturer frem af disen fra Konitz’ horn, Jakob Bros og Bill Frisells flimrende guitarakkorder og bassisten Thomas Morgans trofaste puls i musikkens bund. Endelig er der den fremragende pianist Craig Taborn, som udvider klangspektret og bidrager med små finesser.
Vinder ved genhør
Åbningen 'Laxness' er nærmest blot en klanglig følelse som et blad, der er drysset ned på en søs overflade. Flere andre stykker er ved første gennemlytning lovlig anonyme, men vinder ved genhør. 'Tree House' er længe om at etablere sig, men så kommer Konitz ind, og Taborns rullende klaver lokker ham til en række spændstige fraseringer og løb.
Fra og med den fine, rytmisk pulserende 'Kong Oscar' følger stykkerne som en organisk kæde.
Der er stadig en sært dragende skrøbelighed over den efterhånden 86-årige Lee Konitz’ saxofonspil, selv om hornet ikke synger så overbevisende som på 'Balladeering'. Og man kan indvende, at musikken er en gentagelse af, hvad vi allerede har hørt på de foregående udgivelser.
Man kunne også have ønsket sig mere temperament og rytmisk fremdrift. Men Jakob Bro har stædigt holdt fast i sin afdæmpede vision, og de tre plader danner en slags meditativt triptykon af ballader.
Poesi og musik gik op i sjælden organisk helhedMusikken kommer ikke ud af den blå luft. Den melodiske tone og luftige æstetik er nok blevet Jakob Bros særlige varemærke og bidrag til de seneste års musikalske udvikling med et element af cool, skandinavisk sang.
Men som han selv angiver i noterne, føler han sig også åndsbeslægtet med den amerikanske trommeslager Paul Motian, der døde i november 2011. Pladen er ikke uden grund dedikeret til ham. Motian var en slags åndelig mentor for Bro, der i 2002 kom med i hans Electric Bebop Band og turnerede rundt i verden, og han medvirkede på tre af Jakob Bros plader, senest 'Balladeering'.
Mod nye horisonter
Paul Motian med det luftige trommespil indspillede flittigt på det indflydelsesrige pladeselskab ECM, hvis glasklare æstetik siden 1970’erne vel også har betydning i denne sammenhæng. Et særligt eksempel er trompetisten Kenny Wheelers umanerlig smukke 'Angel Song' fra 1997, hvor netop Lee Konitz og Bill Frisell høres sammen.
Også guitarikonet Frisells klangrige americana på egne plader fra det seneste tiår er Bro påvirket af.
LÆS OGSÅ Jazzguitarist er nede på jorden og svævende poetisk
'December Song' er en udsøgt produktion, der især gør sig som vinyl-lp med smukt, dobbeltsidet papcover. Som bonus følger en downloadkode til en serie remixede udgaver af sange fra trilogiens første to plader: pulserende og knitrende kuriositeter udført af kendte dj’s og musikere, heriblandt Den Sorte Skole, Mikael Simpson, Teitur, Trentemøller, Steffen Brandt, Thomas Knak og Mike Sheridan.
Sidste nyt er, at Jakob Bro nu skal indspille trioplade i eget navn på selskabet ECM. Således udvikler tingene sig. Måske er det også tid til at lade musikken udvikle sig i nye retninger.
fortsæt med at læse
