Cooljazzen kan ses som en afdæmpet og klangligt raffineret tradition i jazzen.
Denne tilgang til musikken kan spores tilbage til pionerer som trompetisten Bix Beiderbecke i 1920’erne og saxofonisten Lester Young i 30’erne. Men en egentlig cool-stil opstod med afsæt i og som reaktion imod den højspændte bebop i slutningen af 1940’erne.
LÆS OGSÅ Stjernepianist forvandlede skidt start til flot opvisning
Et hovedværk er pladen ’Birth of The Cool’ (1949) med trompetisten Miles Davis som hovedsolist i et nimandsorkester med vigtige musikere som Lee Konitz, Gerry Mulligan og John Lewis.
Cooljazzen blev især populær på den amerikanske vestkyst (deraf betegnelsen ’west coast jazz’).
Andre navne inden for stilen er Lennie Tristano, Chet Baker, Jim Hall og Stan Getz.
Europæisk præg
Flere af 1950’ernes toneangivende danske og svenske musikere var inspirerede af cool-skolen, heriblandt Lasse Gullin, Arne Domnerus, Max Brüel og Jørgen Ryg.
En slags videreførelse af cooljazzen kan følges hos pianisten Bill Evans i 1960’erne og op i vores tid med det tyske pladeselskab ECM’s nytænkende udgivelser fra 1970’erne og frem, hvor det afdæmpede og europæisk prægede blev et dominerende ideal i musik af Gary Burton, Chick Corea, Paul Bley og Ralph Towner.
LÆS ARTIKEL Skoletid: Årets festival byder på hele soul-jazz-funk-paletten
Nutidige danske musikere, som har cool-træk i deres spil, er for eksempel Christina von Bülow, Jens Søndergaard, Flemming Agerskov og Jakob Bro.
fortsæt med at læse
