Roskilde Festival fik flere steder en hård medfart, da medierne i går afsagde dom over årets festival.
Tre henholdsvis stjerner og hjerter fra Ekstra Bladet og Politiken til Roskilde Festival 2011. Er du enig, Rikke Øxner?
»Nej, det er jeg overhovedet ikke. Jeg har både fået kritik for, at der er for mange gengangere, og hele foråret er kritikken så gået på, at der mangler det velkendte. Jeg ved ikke helt, hvilke konklusioner jeg skal forholde mig til i dag«, siger festivalens musikchef.
LÆS KOMMENTAR
Politikens musikredaktør, Erik Jensen, kalder programmet defensivt. Kan du komme på noget offensivt blandt årets koncerter?
»Ja, det synes jeg bestemt. Da vi bookede OFWGKTA (Odd Future Wolf Gang Kill Them All, red.) i januar, var der nærmest kun lagt mixtapes og YouTube-klip ud, og efterfølgende har de jo taget både USA og hele Europa med storm. Så jeg synes absolut, det peger fremad«.
»Jeg synes, det er meget synd, at der stort set ikke er nogen anmeldere, der har besøgt vores nye scene, Gloria, hvor alt det nye, som kan blive større med tiden, har spillet. De kendte navne er blevet anmeldt, men hvor er nysgerrigheden hos de skribenter, som faktisk har en stor faglig kompetence?«.
LÆS OGSÅ
Flere anmeldere savner også samlende koncerter på Orange Scene?
»Der var for eksempel stuvende fuldt til Iron Maiden, hvor den stod på luftguitar og fadbamser. Til Kings of Leon, Arctic Monkeys og The Strokes, som trækker mange af de unge, var publikum virkelig med oppe foran. Jeg synes, der var rigtig mange koncerter, hvor man tænkte: Hold da kæft, hvor er der mange mennesker her. Men jeg synes ikke nødvendigvis, det er et succeskriterium«.
»Nogle gange har man lyst til at stå lidt i fred, og andre gange har man lyst til at være med på det brøl, der kommer, når hver ny sang starter på Orange. Jeg synes bestemt, der har været mulighed for begge dele«.
Der var jo også mange mennesker til Deadmau5 på Orange Scene. Såvel Erik Jensen som Pernille Jensen (en anden af Politikens anmeldere) mener, at den koncert kun bestod af en dunkende bas uden indhold. Kommer der mere af det på Orange?
»Hvis du spørger til dunkende bas uden indhold, så nej. Men jeg synes lidt, man underkender, at rigtig mange synes, det er en fed fest. En så massiv basbund findes jo på klubberne, så at kunne overføre det til Orange – oven i købet den dag, hvor der var masser af mudder – og få folk til at danse, det er jo imponerende«.
LÆS OGSÅ
Hvad er vigtigst på Orange, er det en god fest eller kreativitet og refleksion?
»Der var et tidspunkt, hvor det eneste, der fik ros for at passe til Orange, var Volbeat og den slags musik. Det behøver ikke nødvendigvis kun at være den hårde rock, der når ned til de bagerste rækker. M.I.A var også et eksempel på et show, som jeg ikke kan huske, vi har set før på Orange«.
»Erik Jensen kaldte det en maveplasker, det må stå for hans egen regning. Der var i hvert fald mange publikummer, der synes, det var meget forfriskende«.
LÆS OGSÅ
Flere anmeldere efterlyser mastodonterne. Ekstra Bladets Thomas Treo spørger, hvorfor I ikke hyrede navne som Paul Simon, Metallica, Bob Dylan, Foo Fighters og Arcade Fire, der alligevel var på turné i nærheden?
»Debatten om mastodonterne havde vi også i foråret, og det er, som om det er blevet vedtaget, at der ikke er nogen mastodonter på festivalen. Men det vigtige er, at da vi spurgte, hvad vores publikummer ønskede, så figurerede Paul Simon næsten ikke. De går slet ikke efter mastodonterne«.
»Rigtig mange havde ønsket Arctic Monkeys og The Strokes. Og rigtig mange havde ønsket My Chemical Romance, som jo har et helt særligt publikum. Jeg vil hellere fange noget, som jeg synes, er mere interessant at vise for vores publikum, end jeg vil indfri forventninger fra folk, der havde deres debut på festivalen for 25 år siden eller sådan noget«.
LÆS KOMMENTAR
Erik Jensen slutter af med at efterlyse nogle nye visioner for fremtidens festival. Hvad går de ud på for jer?
»Vores vision er hele tiden at være med til at løfte nye artister. Det er fantastisk at sætte Janelle Monáe på til en scene med plads til 6.000 mennesker og vide, at hvis hun fortsætter kadencen, så spiller hun på en større scene næste gang«.
Har det ikke været jeres vision længe?
»Vi skal ikke være en båd, der driver med vindene. Visionen om at finde nye navne er hvert år vores kerne. Det er jo indholdet, der ændrer sig hvert år. Vi vil finde nogle nye genrer, og nogle gange skal vi til Sydafrika andre gange til New York, og på den måde ændrer det sig hele tiden. Forhåbentlig udvikler musikken sig sådan, at der hvert år vil være nye oplevelser, vi kan give vores publikum«.
SKRIV
SKRIV: Hvordan skal fremtidens Roskilde Festival være?fortsæt med at læse
