0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Islandsk topnavn leverede skønhed til op over begge ører

Rent som kildevæld, kraftfuldt som en vulkan. Sigur Rós var sine penge værd på Arena i nat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 DANIEL HJORTH
Foto: DANIEL HJORTH

STORLADENT. Islandske Sigur Rós gjorde stort musikalsk indtryk med slagtøj, norrøne pigestemmer og blæsere.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jonsís falset steg til vejrs som en gejser, mens hans bue filede løs på den elektriske guitar.

Skønheden bredte sig som ringe i vandet fra islandske Sigur Rós, der har reduceret sig selv til en trio, men i nattens anledning var udvidet til et større ensemble med slagtøj, norrøne pigestemmer og blæsere. Og selvfølgelig var the visuals bare de suverænt smukkeste, jeg endnu har set på årets Roskilde Festival.

En lavaboblende rapsodi, hvor musikernes krospsdele og den fysiske naturs strukturelle mirakler rytmisk smeltede sammen til en helhed af, nå ja, stor skønhed! Det kan de bare, de islændinge.

Kun udadvendt i glimt

Skønheden er og bliver den islandske Sejrs Roses eksistensberettigelse og akilleshæl. Det lyder som en kliché, at partout skulle sige islandsk musik og den storslåede natur i samme åndedrag, men Sigur Rós' musik er altså i ekstremt grad knyttet til hjemlandets dramatiske natursceneri.

Men denne dyrkelse af naturskønheden konverteret til moderne musik er også så gravalvorlig og renfærdig, at man næsten kan kløjs i det. Jónsi synger så rent som et kildevæld, musikken er så kraftfuld som et vulkanudbrud og sådan er det lidt hele vejen igennem.

På Sigur Rós' nye album 'Kveikur' stræber de tre islændinge efter en mere rockorienteret og udadvendt stil, men det mærkede man kun glimtvis ved gruppens koncert på Roskilde.

Her var skønheden og kun skønheden alene i højsædet. Strunk, rank og så pur og nordisk som en skjoldmø bevæbnet med et waldhorn. Hvilket var lige præcis, hvad Sigur Rós troppede op med. Uforligneligt, smukt og i længden en anelse monotont - med al den forbandet flotte skønhed.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Per Lange/Per Lange