Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Her er alle Politikens anmeldelser fra årets Roskilde

Her har vi samlet alle Politikens kritikeres anmeldelser fra Roskilde Festival 2019.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 180 koncerter på 4 dage på Roskilde Festival.

Politikens anmelderkorps – i år bestående af Simon Lund, Lucia Odoom, Kim Skotte og Pernille Jensen - har lyttet sig gennem (mange af) koncerterne.

Her kan du læse eller genlæse alle deres anmeldelser ved at klikke på linket, som er sat ind i artisternes navne og markeret med rød.

God fornøjelse.

Lørdag, 6. juli

Kl. 23.00: The Cure, Orange Scene, 6 hjerter

»Koncerten var lidt ligesom yndlingssang-tombola: Det var simpelthen uforudsigeligt, hvad Robert Smith og de andre bandmedlemmer havde tænkt sig. Det skabte en spænding, jeg sjældent oplever med store legendariske bands, der har eksisteret i over 40 år. De kan så ofte lide at trygge setlister med hits, men ikke The Cure«.

Kl. 21.30: Jorja Smith, Arena, 4 hjerter

»Når Jorja Smith tager fat om følelsernes nælde og er fokuseret, er det med anstrøg af både Amy Winehouses rå soul og Adeles store vidder i stemmen. Og så lyder hun som den nye dronning af engelsk soul«.

Kl. 20.30: Lizzo, Pavillion, 6 hjerter

»Det var en forbløffende koncert. At dømme ud fra Lizzos sjove og frække hip hop-hits havde jeg forventet noget mere gimmick-agtigt. Men for det første sang hun som en drøm af en saftig soulsøster, og for det andet slog hendes delledansende, røvvrikkende og brysthoppende budskab igennem med en styrke, der var helt uventet«.

Kl. 19.00: Janelle Monáe, Orange Scene, 5 hjerter

»Bevæbnet med en sprængfarlig setliste fuld af store sange overvejende taget fra Janelles to nyeste plader, ’The Electric Lady’ (2013) og ’Dirty Computer’ (2018), gik hun som altid målrettet til værks med en ukuelig musikalitet og en imponerende præcis diktion i sangstykkerne, såvel som når hun rappede. Men det var også mere løssluppent, og det var kærkomment«.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Janelle Monée på Orange Scene.

Kl. 15.00 og 16.30: The Dzambo Agusevi Orchestra + Liraz, Avalon og Gloria, hhv. 4 og 5 hjerter

»At kalde det en fest, ville være en underdrivelse. Der blev lavet trompethanekamp imellem Agusevi og en anden af bandets trompetister. Det udløste hæsblæsende messinggalop, som man kender det fra Emir Kusturicas film og fra talløse balkanbryllupsorkestre. Bare på sådan ca. dobbelt hastighed«.

Kl. 16.30: Scarlet Pleasure, Orange Scene, 4 hjerter

»Man skal ikke lytte for meget til teksterne, men melodierne og udførelsen fejler sjældent noget, og nye numre som ’24/7’ og ’Good Together’ flød ubesværet sammen med ældre numre som ’Heat’ og ’Windy’ og skabte en veldrejet og ukompliceret popkoncert. Perfekt til det tidspunkt på festivalen, hvor den sidste dag er på vej til at blive den sidste nat«.

Kl. 16.00: Fouli, Apollo,4 hjerter

»Den fremadstormende rapper Fouli stod på Apollo-scenen og lignede en, der følte, at han stod på Orange, en følelse, vi vist er mange, der kunne lære noget af«.

Kl. 12.30: Khruangbin, Avalon, 4 hjerter

»Khruangbins musik er en blanding af et væld af genrer fra hele kolden. I det ene øjeblik lyder de som et ørkenband fra Mali for så i det andet at lyde som surfguitaristen Dick Dale eller et Dusty Springfield-nummer».

Kl. 12.00: Koffee, Apollo, 3 hjerter

»Selv om Koffee, der ikke var mere end to joints høj, var mødt op i joggingbukser og lignede en, der ville forløse koncertpotentialet i Roskilde Festivals duracellpublikum, faldt hun i kadence og tog aldrig for alvor styring af den korte koncert«.

Fredag, 5. juli

Kl. 02.30: Baest, Pavilion, 3 hjerter

»Selv om bandet kender alle tricks i bogen til at skabe en solidt koreograferet metalkoncert, så mangler de stadig sangene til at blive for alvor interessante«.

Kl. 01.00: Robyn, Orange Scene, 6 hjerter

»Robyn har bevæget sig udenfor popmusikkens nedtrådte stier, taget kontrol over sin egen fortælling og efter flere års fravær til sidst fundet musikken i dansen og i kroppen. Den satte hun fri i en popkoncert uden lige på Orange Scene. En på en gang elegant ornamentet og stramt styret koncert«.


Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Robyn er trådt udenfor popmusikkens nedtrådte stier, har taget kontrol over sin egen fortælling og efter flere års fravær til sidst fundet musikken i dansen, i kroppen, på albummet ’Honey’.

Kl. 00.00: Sophie, Apollo, 2 hjerter

»»Is it cold in the water?«, spurgte en smølfet kvindevokal på sangen af samme navn. Det var i hvert fald koldt at stå og vente på, at Sophie kom i gang. For det skete aldrig rigtigt«.

Kl. 23.30: Underworld, Arena, 5 hjerter

»Jeg dansede i pendulfart imellem gråd og lattergas, fordi musikken trykkede på alle de rigtige følelsesmæssige knapper.Da de afslutningsvis spillede deres største hit ’Born Slippy’, oplevede jeg mit indtil videre, smukkeste øjeblik på Roskilde i år«.

Kl. 22.00: Wu-Tang Clan, Orange Scene, 3 hjerter

»Det var ikke rigtig ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’ værdigt, at Wu-Tang Clan nærmest bare gav op og til sidst lod det ellers energiske publikum hoppe rundt med armene dansede i luften til lyden af først Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’ og Eurythmics’ ’Sweet Dreams’«.

Kl. 19.30: Vampire Weekend, Orange Scene, 3 hjerter

»Det var en koncert, som efterlod et noget blandet indtryk. Der er nye sange, som med helt forståelig lethed og hurtighed har tilladt Vampire Weekend at indhente de tabte år. Og så var der ambitioner om at folde sig ud som heftigt jamband, der virker temmelig meget mere malplacerede«.

Kl. 19.00: Hans Philip, Arena, 4 hjerter

»Selv om Hans Philip har favnen fuld af vidunderlige melodier, så savnede man at de blev sat på spidsen, at forvirringen var mærkbar. Jeg tog mig selv i at håbe, at han måske ville synge lidt over sig«.

Kl. 18.00: Weyes Blood, Pavilion, 5 hjerter

»Weyes Blood sang med sin fuldtonede, krystalklare stemme, så englene dinglede, og jeg selv var på nippet til at måtte rode rundt nede mellem fødder og ølkrus for at finde både næse og mund, som jeg konstant tabte«.

Kl. 16.00: Bring Me The Horizon, Orange Scene, 3 hjerter

»Bring Me The Horizon spillede effektfuld popmetal for alle pengene. Nogen åndelig rejse blev det ikke, men en rundflyvning i teenageweltschmerz, dét var det«.

Kl. 16.00: Ross From Friends, Apollo, 4 hjerter

»Ross From Friends er et slags firben, en kamæleon, der hele sin koncert skiftede stemning, men på en elegant og ubesværet måde«.

Kl. 15.00: Aldous Harding, Avalon, 4 hjerter

»Koncerten med Aldous Harding var et portræt af en uhyre spændende sangskriver i en fase, hvor hun har mere travlt med at definere sig selv og performe sin poetiske persona som drama, end hun har med at slippe sine diskret højspændte sange løs«.

Torsdag, 4. juli

Kl. 01.00: Travis Scott, Orange Scene, 5 hjerter

»Med en dj i ryggen og en næste utæmmelig energi i kroppen splittede han Orange scene ad, som man sjældent har set hiphoppere gøre før«.

Kl. 22.30: Jon Hopkins, Avalon, 3 hjerter

»Det visuelle show havde en kedelig indvirkning på musikken, som blev formidlet som enkeltstående numre frem for at være forbundne i en elektronisk strøm«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Kl. 22.00: , Orange Scene, 5 hjerter

»Mø var her og der og alle vegne. Og det med et konstant nådesløst energiniveau, der burde få gårsdagens headliner Cardi B til at hive endnu mere efter vejret i et krampagtig forsøg på at følge i hælene på naturkraften fra Ubberud«.

Kl. 21.00: Robert Plant, Arena, 6 hjerter

»Det er simpelthen meget sjældent, man oplever så smidigt og engageret et musikalsk mesterskab, som det de rutinerede herrer i The Sensational Space Shifters leverede. De var bogstavelig talt sensationelt gode og en helt afgørende årsag til at Robert Plant kunne have flere Led Zeppelin-sange på repertoiret uden den mindste snert af nostalgi, og uden man savnede den ægte vare«.

Kl. 20.00: Tirzah, Gloria, 2 hjerter

»Tirzahs rolige facon kunne have være forfriskende, men i stedet var den lidt kedelig og resigneret, og bragte koncerten nul steder hen«.

Kl. 19.00: Neneh Cherry, Avalon, 2 hjerter

»Efter en flot nok start med det gamle hit ’Manchild’ og en cool triphoppet ulmeversion af det nye nummer ’Shotgun Shack’, begyndte det at slingre mere for sangerinden, der var udstafferet i så luftig hvid en kreation, at hun lignede en mellemting mellem en fredsdue og en gospelmama«.

Kl. 18.00: Julien Baker, Pavilion, 4 hjerter

»Sangene er lige så nøgne som teksterne. Elektrificeret folk-fortællinger, der suger deres kraft fra både salmer og små eksplosioner af støj fra guitaren, mens de vrider den kristne tro ud af prædikanternes hænder og gør dem til en personligt anliggende i tvivlens og syndernes skyggeland«.

Kl. 18.00: Jorge Ben Jor, Orange Scene, 4 hjerter

»Med sig havde Jorge Ben Jor et veloplagt orkester, der desværre fik sangene til at lyde sært ensartede, som musik lyder i talkshows og underholdningsprogrammer. Det resulterede i, at publikum gik til og fra koncerten, som ikke havde nogen særlig opbygning eller dramaturgi«.

Kl. 15.00: Sharon Van Etten, Avalon, 3 hjerter

»På flere af de nye numre var hun overladt til sig selv og sin egen krop, og her stavrede hun ofte lidt kejtet rundt i sine læderbukser, der – desværre – kom til at ligne lidt af et postulat. Især på en sang som ’You Shadow’. Et ellers glimrende nummer«.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Kl. 13.00: Barselona, Avalon, 4 hjerter

»At opleve et så purungt orkester give en på mange måder så formfuldendt, velspillet og flot orkestreret Roskilde-koncert er noget af det mest løfterige, jeg har længe set på en scene«.

Kl. 12.45: Stella Donnely, Gloria, 5 hjerter

»Albummet, som bandet indspillede i et lille studie i hjembyen, er uventet blevet opsnappet og er derefter suset kloden rundt. Hun lød lidt forpustet, men glad over den uventede eksponering. Hvilket til dels også kan forklare, hvorfor Stella Donnelly er sådan et frisk pust på en musikscene, hvor attituderne normalt står i kø for at komme til«.

Onsdag, 3.juli

Kl. 00.30: Christine and the Queens, Arena, 4 hjerter

»Chris var klart bedst, når hun slog fordomme og dårligdomme til velfortjent plukfisk med et uimodståeligt pophook end når hun kastede sig ud i indfølte ballader. Det rykkede dog ikke ved, at Chris og hendes Queens dansede sig lige ind i verdens besættelse af køn og dertil indrettede på en ret fortryllende måde«.

Kl. 23.15: Cardi B, Orange Scene, 3 hjerter

»Cardi B fik territoriet pisset af og trak sin helt egen feministiske linje fra tiden som pole-danseren i Bronx over statussen som Instagram-fænomen og medie-reality-show til hitmageren, der slog alverdens Taylor Swifts og Drakes af hitlisten med beskeden: Say I don’t gotta dance, I make money move«.

Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Kl. 21.30: Rosalía, Avalon, 6 seks hjerter

»I en tid, hvor der er gået inflation i metervarer latinhits, går hun i en mere raffineret retning og forvandler den spansktalende musik til en performance, et sted hvor folklore og popkunst smelter sammen i sange, der kredser om sex, sorg, død og kærlighed«.

Kl. 20.00: Bob Dylan, Orange Scene, 4 hjerter

»Man må tjene en herre, erklærer Dylan. Om det er Djævelen eller Gud, betyder måske mindre. Man kan i hvert fald konstatere, at der stadig er guddommelighed og djævlepagt nok i Dylans musik til at holde ham kørende, til han engang dør på scenen med støvlerne på. Men noget show skal man nok ikke regne med indtil da«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kl. 18.30: Ulver, Pavilion, 2 hjerter

»Ulver er på mange måder et fantastisk band. For dem er musikken en kæmpe lagkage, der bare skal ædes stykke for stykke, og det er svært ikke at elske dem for netop det. Men onsdag forsvandt de ind i sig selv – og de tog desværre ikke mig med«.

Kl. 18.00: Tears for Fears, Arena, 4 hjerter

»Hele deres værk er en form for psykoanalyse. Og 30 år efter storhedstiden sluttede, og de gik i opløsning, åbnede de igen for en tårekanal til fortiden. Ikke til smerten, men glæden over sange, der er blevet opslugt i popkulturen og nu betyder noget andet for nye generationer. Men det befriende råb er det samme«.

Kl. 18.00: Silvana Imam, Orange Scene, 3 hjerter

»Silvana Imams koncert føltes, som hvis Ungdomshuset flyttede til Strandvejen. Forfriskende idé, men naboerne er så langt væk i deres store mansions, at det ikke rigtig larmer. Da hun spillede sit sidste nummer, ’Jag ser ljuset’, virkede hun lidt lettet, og publikum bad ikke om flere sange«.

Kl. 17.30: Maggie Rogers, Avalon, 3 hjerter

»Maggie Rogers har talentet til at vælge imellem en karriere som popstjerne fra toppen af den tætpakkede 2. division eller at slå ind på en mere usikker kurs, hvor sangskrivningen kan føre hende mere vovede kunstneriske steder hen. I Roskilde valgte hun det første«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden