0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mynthe Villadsen
Foto: Mynthe Villadsen

De fleste forbipasserende stoppe op og kigger på Bodil Fosgaards 'skodværk'. De hiver mobilen frem og tager billeder, og mange begynder at snakke om det og om cigaretskodder.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skodkunstner laver besk kommentar til Roskildes Orange Feeling

Er det okay at smide skrald på jorden, når vi hygger os? Med sine værker af cigaretskod vil Bodil Fosgaard provokere os til at overveje netop det spørgsmål.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Skodfeeling«.

Ordet står med store orange bogstaver på jorden foran Gloria-scenen på Roskilde Festival.

Forbipasserende stopper op, kigger på det og tager billeder af det. Ordet er et par meter langt, og når man kigger nærmere på det, opdager man, at det er skrevet med bunker af cigaretskod.

Men hvem har skrevet det? Og hvorfor?

Ved første øjekast er det ikke til at se, hvem der står bag. Der er ikke nogen, der står og fortæller, hvad det handler om.

Men drejer man øjnene væk fra værket og hen med nogle bænke, hvor folk sidder og spiser, får man øje på en lav, spinkel kvinde klædt i sort, der sidder og spiser af en paptallerken fra madboden ved siden af.

Hun sidder på yderkanten af den bænk, der er nærmest værket. Hendes blik er rettet mod de mange skod, og det løftes kun for at iagttage folkene, der passerer. Stopper de op? Går de hen over det? Siger de noget?

Mon værket er hendes?

Hun nikker, tygger af munden og svarer »ja«.

Hun hedder Bodil Fosgaard, og værket kalder hun for et »skodværk«. Dem har hun lavet flere af det sidste års tid rundt omkring i Storkøbenhavn, og formålet med dem er at komme i dialog med rygerne.

»Jeg vil gerne tale til deres hjerte og til deres intelligens. Eller provokere dem, for det er jo det, jeg gør«.

Bodil Fosgaard er 54 år og arbejder til daglig på en produktionsskole. Ideen startede allerede i 2017, hvor hun gik og samlede skrald i forbindelse med nogle miljøprojekter.

»Det nyttede ikke noget, at jeg bare gik og samlede dem op, for det var der ikke nogen, der bemærkede, så ideen var at bruge dem konstruktivt. På den måde kunne jeg måske være med til at skabe en adfærdsændring, og det er egentlig grunden til, at jeg gør det«.

Er trash det nye black?

’Skodfeeling’ er lavet af 4.000-5.000 skodder, som Bodil Fosgaard selv har samlet torsdag og fredag på festivalpladsen i Roskilde. Fredag fik hun dog lidt hjælp fra en ven.

Skriver hun så altid det samme ord i sine ’skodværker’?

»Nej, der er altid et nyt budskab. Jeg leger altid med noget, der er relevant for området, jeg er i«.

Tidligere har hun blandt andet skrevet »#skodklima« foran Københavns Rådhus og formet et kors af skod foran Vor Frue Kirke.

Hvorfor skriver hun så lige ’skodfeeling’ på Roskilde Festival, kunne man undre sig? Særligt hvis man ikke er en fast gæst på dyrskuepladsen.

Mynthe Villadsen
Foto: Mynthe Villadsen

Sammenhængen skal man finde i det, som Roskilde Festivalen promoverer som ’Orange Feeling’, der handler om den stemning og atmosfære, der er på festivalen.

Inden Bodil Fosgaard lavede skodværket, havde hun lagt et banner på jorden, hvor der stod:

»Er trash det nye black? That’s not the true Orange Feeling. Go Green, no butts«.

Med det budskab forsøger hun at appellere til den følelse, man forbinder med ’Orange Feeling’.

Annonce

»Vi lever livet, vi hygger os, vi har det rart. Er der en adfærd forbundet med den kultur, hvor vi smider vores affald på jorden? Er det den tendens, der ligger i den kultur?«.

Værket skal være så pirrende, at folk stopper op. Og derfor sidder Bodil Fosgaard på afstand og iagttager de forbipasserende i stilhed.

»Jeg kigger på, om det værk, jeg har lavet, er godt nok. Tiltrækker det folks opmærksomhed, vil de stoppe op og reflektere over det? For det er det, det skal kunne. Og hvis ikke folk gør det, så er det ikke godt nok«.

Og hvordan er reaktionerne så på dagens skodværk her på Roskilde?

»Positivt, helt vildt positivt. Der har været så mange, der er stoppet op. Nogle opdager det ikke, og det er også sjovt, når de ikke opdager det. Så træder de på det og kan mærke, der er noget, der ikke skulle være der. Jeg forsøger at tale til forskellige sanser hos folk«.

Den helt grundlæggende tanke med at bruge skoddene til at tale til de forbipasserendes sanser er at sætte fokus på skoddet som materiale, og hvad den plastikforurening, der følger med skodderne, gør ved vores miljø.

Det tog over en time for Bodil Fosgaard at skrive ’skodfeeling’ med de tusindvis af skod. Nu har det stået skrevet i næsten tre timer.

En gang imellem går hun lige hen og finjusterer værket, og så sætter hun sig tilbage, venter og iagttager. Kommer der en reaktion?

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.