»Jeg er utrolig privilegeret og bliver hele tiden udfordret af de mest forskellige opgaver. Men jeg er også blevet mere kræsen og orker simpelthen ikke længere at have tre bolde i luften samtidig. Heldigvis kan jeg i dag tillade mig at følge min mavefornemmelse, hvis nysgerrigheden bliver vakt«. Kirsten Lehfeldt ser direkte på mig. Et smiler lurer som altid i hendes øjenkroge; hun prøver sit statement af. Holder det? Er det for meget? Har jeg fattet, hvad hun siger? Det ligger ikke til den 54-årige skuespiller at bralre løs om sig selv. Men efter 30 år i dansk teater, tv og film og med en enorm og vidtfavnende bagage i sit kunstneriske tornyster har Kirsten Lehfeldt nu valgt at fokusere på én opgave ad gangen. Det har også givet hende ny frihed. Og den benyttede hun, da Grønnegårds Teatrets chef, Steen Stig Lommer, tidligere i år inviterede hende til at spille rollen som Winnie i Samuel Becketts moderne klassiker ’Glade dage’ – en af de stærkeste kvindeskikkelser i det 20. århundredes teater. Vel at mærke udendørs – og som åbningsforestilling i Grønnegårds Teatrets nye spillested i Odd Fellow Palæets have i Bredgade. »Det kunne jeg ikke sige nej til. Ganske vist spillede jeg allerede Winnie for 12 år siden på Folketeatret, men det er en fantastisk tekst at fordybe sig i, og den minder på stedet én om, hvorfor man i sin tid blev skuespiller. Men ’Glade dage’ er også et bjerg – og det er ikke nemmere anden gang!«, ler Kirsten Lehfeldt. Et stykke med historie Samuel Becketts ’Glade dage’ blev uropført i New York i 1961; året efter blev det sat op på Fiolteatret i København med Bodil Udsen i pragtrollen som Winnie, der sidder i sin jordhøj. Og venter, drømmer og håber.
Det er et univers af tilsyneladende meningsløshed – ved foden af højen ligger Winnies næsten stumme mand, Willie – spillet af Henrik Larsen – og med sig har hun en taske, der rummer hendes vigtigste genstande – læbestift, pistol, tandbørste, parasol.
